En dejlig reference
Mette besøgte os i torsdags, fordi vores hund har fået nogle specifikke adfærdsproblemer som vi har slået hen som værende afledt af allergi, ud fra de vurderinger vi har fået fra dyrlægen. Efter Mettes besøg er vores syn på vores hunds problemer helt anderledes, og takket være Mette er vi klar over at problemerne ikke nødvendigvis er kommet af hans allergi. Vi er endda slet ikke sikre på, at der er tale om allergiske problemer hos vores hund længere.
Mette snakkede med vores hund ud fra de specifikke spørgsmål vi bad hende om at stille og beskrev for os hvad han svarede. Imens seancen stod på oplevede vi at vores hund var anderledes opmærksom og mere rolig, med følelsen af at han oplevede det som sin mulighed for at lette sig hjerte overfor os.
Der var kontakt
Det var en surrealistisk oplevelse for os, fordi vi ikke var i tvivl om, at Mette havde en kontakt til ham som vi ikke havde oplevet før. Igennem Mettes kontakt med ham, kunne vi blandt andet få bekræftet, at hans adfærdsproblemer ikke er allergi relaterede. Vores resultater af healingen er, at vi er blevet meget mere opmærksomme på vores hund og opmærksomme på de følelser som han fortalte Mette at han havde.
Vi kan allerede nu på 3. Dagen mærke, at vi har fået en bedre kontakt til vores hund. Derudover har vi fået fornyet energi til at tage allergi sagen i egen hånd og til at overkomme adfærdsproblemerne. Vi vil opfordre alle som ønsker at få afklaret spørgsmål fra sit dyr, til at lade Mette være mægleren. Vi føler at vi har fået en øjenåbner omkring, hvad vores hund i virkeligheden har brug for fra os som hundeejere.
Bonus healing
Som en kæmpe bonus og wauw-oplevelse for os var, at Mette forinden havde haft ondt i ryggen (hvilket hun fortæller at hun normalt ikke har). Hun spurgte derefter min kæreste om han havde ondt i ryggen, hvilket han har. Mette kunne også mærke det specifikke sted han havde rygsmerter – og det skal siges at vi forinden mødet hverken havde snakket om min kærestes smerter eller vores udfordringer med vores hund.
Mette healede min kæresters smerter og han fortæller at de dagen efter var væk. Det var alt i alt en oplevelse som slog alle vores fordomme til jorden og Mette har vores varmeste anbefalinger. Hun er professionel og erfaren, og efterlader sig et indtryk man ikke lige glemmer. Hun kan gøre det som man ikke i sin vildeste fantasi turde håbe på var muligt – hun kan tale med dit dyr.
Mathilde Strange Pedersen