Ind imellem får jeg forespørgsler fra hundeejere, som har en hund, der ikke kan være alene.
Det som jeg altid rådgiver folk til er at lære hunden det fra bunden (uanset alder) SAMTIDIG er det kan være en ret afgørende ting at få lavet noget telepati og healing på hunden til at starte med og sideløbende med. Så den forstår hvad der skal ske, og ikke mindst får healet det traume, som er til stede. Får den healet den angst for at blive forladt og være alene, så vil træningen være meget lettere at gå til. Forestil dig at din familie bare går ud af døren og så sidder du tilbage. Hvad tror du hunden tænker?
Og det med at den ikke har nogen tidsfornemmelse – den holder ikke helt. Det er sandt at dyrene er til stede i nuet! Men de kan godt mærke om det NU har varet 1 time eller 8 timer. Tro mig!
Så er der dem som får nr 2 hund så den anden ikke er alene. Det er så fint men for hunde (i modsætning til heste) så hjælper det ikke altid nok. Der hvor jeg mærker nr 2 hund hjælper er mere for ejeren, hvilket også kan have en positiv afsmittende effekt på hunden. Falder ejerens stress-niveau/uro for at forlade hunden og om den står og gør eller bider i ting, så mærker hunden jo netop at der er ro på.
For nogle år tilbage hørte jeg en undersøgelse hvor man havde testet hunde som var alene hjemme. Både sammen med en anden hund og alene. Man testede om den sov eller ventede og hvor stresset den var i hjernen. Og det var både ved hunde som var alene og hunde som var alene hjemme sammen.
Og det viste sig at det er 1 hund ud af 10 hunde som ikke stresser. Det vil sige at langt de fleste hunde er i en anden sindsstemning; en slags alarm-tilstand, når de er alene. Det handler dybest set om at flokken ikke er samlet. Flokken består af hele familien. Ikke kun mor eller far og/eller den anden hund, hvis der er flere i husstanden. Flokken er ALLE som bor der.
Med healing og telepati kan man både tale ind i traumet, forklare og mærke, hvordan hunden har det. Og ikke mindst hjælpe den til at heale det, når den viser mig, hvordan det føles. Det kan være en klump i maven, gru eller rædsel ligefrem. Så taler vi til det og lader energien komme frem i kroppen på hunden. Lader det komme op for at blive healet.
Herefter kan ejeren begynde at arbejde med at træne det at være alene hjemme fra bunden.
Det er altid en god ide at fortælle hunden hvornår du/I kommer tilbage. Forberede den på at den skal “passe huset” og “være dygtig”. Lav et ritual med enten mad eller godbid, når I forlader hunden. Og sig altid det samme som for eksempel: “kan du være dygtig og passe huset. Jeg er tilbage om 5 timer (hvis det er 5 timer)”. Nogle siger at de skal “ud at handle” det er ligegyldigt bare det er noget, som hunden forstår, i forhold til, at den nu skal være alene hjemme
Der er ingen grund til at stille sig tilfreds med at hunden skal sidde i bur (hvis den ikke kan lide det) og hyle når du går. Det er der altså råd for, og nogle gange kan få justeringer gøre tricket og andre gange skal der lidt mere til. Men det er ganske givet muligt at ændre det til det bedre.
Jeg hører at folk kommer af med deres hund på grund af den ikke kan være alene! Det super synd for hunden og også for ejeren.
Ring eller skriv til mig, hvis du vil høre mere om hvodan jeg kan hjælpe netop dig og din hund til så stressfri og behagelig alenetid som muligt.
Mail: mette@mettesorensen.dk / Tel: 21757722