Dette indlæg har været undervejs i et stykke tid. Det går op for mig forleden dag, hvor jeg (igen) havde en interessant oplevelse. Som nogen måske ved så er jeg og min hund flyttet til storbyen igen. Her møder vi i sagens natur mange mennesker og hunde. Også mennesker som kommer gående uden hunde.
Og her er der flere muligheder. Nogle går bare videre og andre vil endda hilse på Otto (min hund) og kæler for ham. Det nyder han altid.
Så er der den tredje gruppering; dem som standser op og kigger på Otto. Og her må jeg lige spørge dig som menneske: hvordan ville du reagere hvis der er en som stiller sig op og kigger på dig?
Ville du blive glad og gå dem i møde eller ville du blive usikker/nervøs, måske skynde dig at komme væk. Men hvis du ikke kunne komme væk, og denne person nu også bøjer sig lidt forover imod dig og begynder at tale med en lav stemme: “hvad er du for en?” Hvis ikke allerede nu så er det cirka heromkring at Otto begynder at gø og blive nervøs. Han forstår ikke hvad de vil simpelthen, og den dæmpede stemme virker ikke glad på hunde men langt mere truende. Desuden sidder Otto i frø-perspektiv nede ved jorden og der står et stort menneske og kigger ned på ham. Så igen forestil dig at en (for dig) kæmpe skikkelse bøjer sig ned over dig og siger dæmpet: “hvad er du for en?”
De fleste af den type kender måske ikke til hunde så meget. Og de tager det ind imellem personligt. Forleden var der en som sagde (igen med dyb stemme): “du skal ikke være bange for mig”. Hvordan ville et barn reagere på det? Og selvfølgelig bliver folk bliver jo naturligt forskrækkede når hunden gør dem op i hovedet, hvilket den jo kun gør fordi de er standset og bøjer sig let ned over den. Så det er den gamle om hønen og ægget måske. Men her taler jeg altså dyrenes sag for det er os mennesker som langt henad vejen opfører os tankeløst.
Så er der den sidste gruppe som medbringer sig underlige elementer, som normalt ikke høre sig til: eksempler kan være stole, kufferter, pakker, stokke eller store plastsække. Alle dem som ikke bare falder ind i mængden. Det kan også være nogle med en stor paraply, burka eller regnslag. Det virker voldsomt på en lille hund. Når der er noget den ikke forstår, så må den jo reagere. Så husk nu bare at det er altså en hund og den reagere mere på instinktet og hvad den kender; den tænker ikke “nu skal jeg være ond ved den næste person med en paraply”. Dens opgave er at føle sig tryg og glad samt passe på sin ejer. Intet andet.
Det som jeg gerne vil opfordre til er to ting: lad vær at tage det personligt når hunden gør, men tænk i om du har noget med som den kan blive forskrækket over. Ligesom et barn begynder at græde måske hvis en fremmed stikker hovedet ned i barnevognen. Så er det ikke dig, men det er jo fremmed for barnet (eller hunden). Og nummer 2 ting er, at du må godt tænke over det perspektiv som hunden har. Det virker bedre bare at ignorere hunden, hvis du alligevel ikke ønsker kontakt og ellers hav en lys stemme og sig hej med det samme. Gå ned på hundens niveau – lad vær at stå indover den og istedet ræk hånden målrettet og roligt frem, så den kan hilse. Det er selvfølgelig kun hvis du gerne vil hilse, og det er ofte også en god ide at spørge ejeren om lov inden.
Dette indlæg skal ikke læses som et surt opstød, men faktisk synes jeg det er så fedt med alle de møder, som vi har og så er det så kedeligt med dem, hvor misforståelse eller ren uvidenhed ødelægger mødet. Så indlægget her er mere et forsøg på at nuancere og lære dig som måske ikke kender så meget til hunde, at forstå hundens perspektiv og verden.
Nervøse hunde eller hunde som er overdrevet bange for alt kræver nogle gange behandling og her er du velkommen til at ringe eller skrive til mig for at høre nærmere. Det kan være igennem træning/øvelser, telepati og healing af traumer hvis hunden har haft dårlige oplevelser som stadig sidder i kroppen.
Sms eller ring så svarer jeg hurtigt: 21 75 77 22.
