Dette indlæg har simret på komfuret længe og jeg oplever for hver session med dyr og deres ejere, hvordan denne artikel virkelig banker på.
Tiden er ikke til at gå ret meget længere rundt om den varme grød. Folk gider snart ikke facade og “flødeskum på lorten”-løsninger. Derfor arbejder jeg ud fra devisen ærlighed, åbenhed og ordentlighed. I virkeligheden kan man sige at når et dyr har brug for hjælp, så har dets ejer det i sandhed også.
Ofte ved ejere godt hvad det drejer sig om og de har selvindsigt nok til at bare kunne “tage hvad der kommer”, når hesten eller hunden fortæller noget.
Her må jeg pointere at det handler om S A M A R B E J D E imellem ejer, jeg og dyret OG i den rækkefølge.
Jeg kan drysse stjernestøv ud og jeg kan tale med dyret om, hvad der er brug for. Men hvis de input, som kommer fra dyret og fra et perspektiv som er større end os mennesker, ikke bliver taget ind og til efterretning, så nytter det jo lige lidt.
Jeg vil ikke stryge med hårene, når jeg er ude, hvis der er brug for noget mere end blot medfølelse. Det er jo meningen, at vi skal løse tingene SAMMEN, og at DU og DIT dyr skal samarbejde om at processe, implementere og integrere ny adfærd. Dyret er et blankt papir som blot ER i verden. Det har ikke bedt om at skulle præstere noget bestemt. Det har ikke bedt om at blive trænet over evne eller hvad det nu kan være. Når dyret har oplevet traumatiske ting, så er det menneskeskabt. Så tag gerne ansvar. Det er der heldigvis mange som gør. Og ja det kan godt være irriterende at et traume som tidligere ejere har påført skal genere dig idag. Men måske er der en mening med at du har fået det dyr. Måske er der mulighed for læring og udvikling hos dyreejer, og healingen af dyret sker ofte via ejers skift af perspektiv og energi.
Og jeg ved godt hvad jeg taler om for jeg har selv gået den vej med min egen hund. Skide irriterende at JEG skal behandles, når han har mave-problemer, men sådan er det nogle gange.
Det kan sammenlignes med når børn udviser en adfærd som skal håndteres, så er det som oftest forældrene, som sidder med løsningen (eller er en del af problemer om du vil). Hvis de er villige til at kigge indad vel at mærke. Så kan der opstå mirakler på ingen tid. Således også med dyrene og deres ejer.
Når så menneskers behov er vigtigere end dyrenes, så sker det jo for tit, at man overhører eller ikke ser de signaler, som dyret måske sender i starten. Når skaden er sket så er dyret allerede lidt knækket og slukket. Så reagerer det ikke så stærkt mere eller måske slet ikke. Men så støder der måske sygdom fysisk eller psykisk til. Det kan også være at adfærden driller og hunden eller hesten er “uartig.”
Det som er vigtigt at sige for mig er, at hvis vi som dyreejere ikke evner at kigge indad og åbne op for det perspektiv, som siger “at det kunne jo være at det virker at gøre noget andet”, ja så dyrene ilde stedt.
Og det handler nok om at sandheden er ilde hørt.
Jeg oplever kunder som end ikke magter at svare eller takke for min hjælp, når løsningen ellers bliver serveret på et sølvfad. Det sårer måske mit ego. Pyt med det!
Hvad sårer mig endnu mere er at dyret lider under det. Det gør ondt i hjertet. Det må jeg så også leve med, og det kan jeg jo i hvert fald blive nødt til. Folk har jo deres frie vilje til at træffe deres egne valg.
Men mit hjerte som banker for hvert et dyr jeg arbejder med; om det så kun er en enkelt session eller flere. SAMARBEJDE er vejen frem. Så når du bestiller en dyre-telepatør, så er det et samarbejde imellem dig, dyret og telepatøren.
Det er som hvis vi mennesker er til coach eller psykoterapeut. Så er vi også nødt til at arbejde med tingene for at få det bedre / ændre noget, så vores liv fungerer bedre. Sådan er det også med dyrene, men de er afhængige af os. Vi har gjort dem afhængige, så det er også vores ansvar at passe på dem og hjælpe dem.
Så med dette store ønske og “lidt opråb” så ønsker jer alle dyr og ejere en dejlig weekend.
Stort kram til alle:-)
Mette
