referencer referencer

Gonzo

Gizmo
Vi er alle 3 så glade og lettede!

Vores liv er ændret til det bedre!
Min lille Alma har været hårdt ramt af sygdom og var meget angstpræget i forbindelse med mange ting, fx klipning, negleklip og bilkørsel. Hun fik healing og telepati af Mette for en måneds tid siden, hvor jeg fik besvaret nogle meget vigtige spørgsmål og fik en helt fantastisk vejledning til, hvordan jeg fremover kunne hjælpe lille Alma.
Både healingen og vejledningen har hjulpet helt sindssygt! Jeg har taget alle råd til mig, og belønningen for arbejdet har været helt vild! Hurtigt var der fremskridt i forhold til bilkørsel – Alma ville aldrig over til bilen før og stillede sig altid for enden af linen, hvor jeg måtte hente hende hen til bilen. Nu løber hun selv hen til bilen og er glad og spændt på, hvad vi skal ud og lave.
Klipning er stadig svært for Alma, men udviklingen har været enorm. Det vildeste der er sket, er, at jeg nu for første gang nogensinde har klippet negle på hende helt alene og uden drama! Før skulle hun holdes af en anden person, mens hun kæmpede imod med alt hun havde, og jeg følte, jeg begik overgreb på hende. Nu ligger hun helt roligt på mine ben og lader mig klippe neglene i ro og mag med hjælp fra godbidder og nus selvfølgelig. Jeg havde aldrig i mit liv troet, at det kunne blive sådan her, og jeg er dybt imponeret over, hvordan så “lidt” kan gøre SÅ meget.
Jeg er så taknemmelig for den store hjælp, vi har fået af Mette, som vitterligt har ændret vores liv til det bedre! Foruden det kompentente arbejde, Mette gør, så er hun det sødeste og mest varme menneske. Man kan mærke, at hun virkelig har hjertet med i arbejdet. En kæmpestor anbefaling herfra!
Alle burde gøre det, uanset om det aktuelt er problemer med dyret, for man får en unik mulighed for at forstå sit dyr på et helt andet plan og få indblik i, om der noget, man kan gøre endnu bedre for sin guldklump
Signe

Anbefaling af dit smukke arbejde ❤️
Kære Mette,
Fra et dybt sted i mit hjerte TAK for dig og TAK for dine evner❤️
Du har hjulpet, støttet og healet i to svære sygdomsforløb hos henholdsvis Cein og Faylinn. Din blidhed og soberhed i et sådan stykke delikat arbejde, som healing er..
Ja, det er og du er guld værd.
Jeg anbefaler på det varmeste Mette til alle med dyr, der måtte have brug for støtte og healing.
Mange tusinde tak, Linda

Af hjertet tak🙏
Og det er Achilla super god til.
Derfor tog jeg kontakt til Mette: Første behandling KST & lettere massage, blev givet ved et fysisk møde.
Jeg er ikke i tvivl om at det er det rigtige for min pige, at der bliver draget særlig omsorg for hende og hendes krop efter et kuld hvalpe.



Min varmeste anbefaling af Mette
Jeg har i løbet af de sidste måneder ladet en ny interesse for det uforklarlige og det underbevidste i Kraniosakral-terapi, telepati og healing skylle over mig. Det måtte jeg bare prøve! Efter at have skrevet rundt meldte Mette sig hurtigt. Hun var hos mig og hestene i hvad der føltes som ubegrænset tid; og det var alle pengene værd.
Min hoppe Gaya var, som forventet, i stor sorg og store smerter. Smerterne var tilsyneladende psykosomatiske, og de aftog som del af healingen i løbet af sessionen, i takt med, at Gaya fik mere sindsro. Hun betvivlede mig som ejer; ville jeg give op på hende og forsvinde, som så mange andre har gjort? Hun havde intet selvværd, og følte sig endnu engang nedprioriteret, nu hvor min islænder var kommet ind i hendes liv.
Vi forklarende hende, at jeg jo havde givet hende ro fordi jeg troede hun havde brug for at komme sig over mavesårene. Jeg fik mulighed for at erklære min ubetingede kærlighed, og jeg forsikrede hende at jeg ejer hende for livet, og at min islænder og hende er ligeværdige.
Gaya har dagene herefter været mere opsøgende og mere nussende; jeg har givet hende masser af opmærksomhed og hun er nu mere tryg ved at blive rørt, fordi hun ved, at hun bliver hørt og er elsket. En kæmpe forskel, og en helt ny tryghed for mig som hesteejer – jeg kender min hest på ny.
Min islænder er en anden historie; han har det simpelthen så godt! Han føler sig pensioneret og gider ikke væk fra flokken, men han vil gerne ride en tur for min skyld, for han holder oprigtigt af mig. Det er helt nyt for mig, for jeg troede han var ret ligeglad med mig, og præget af seperationsangst og smerter. Men nej, på turen forleden var han helt anderledes med på opgaven, forstod signalerne og tog imod min ros og godbidder – vi kender hinanden, og al den bekymring og vrede der har præget vores relation igennem årene er forduftet til fordel for en dyb forbundethed og forståelse.
Mette var skarp, humoristisk og professionel. Hun tog imod alle spørgsmål og lod til at nyde oplevelsen lige så meget som mig. Telepati, KST og healing af Mette skal have min varmeste anbefaling. Det har sparet mig mange penge til bl.a. dyrlæge, behandler og underviser, fordi jeg nu forstår mine hestes udfordringer på ny.
Bedste hilsner
Helena


Marley og hans ejer NYDER den fantastiske Guldkam

Tusind tak for hjælpen Mette!
Vores hund Murphy er efterhånden en ældre herre, men trives generelt stadig rigtig godt. Dog var der en morgen hvor han ganske enkelt ikke kunne komme på benene.
Jeg skrev straks til Mette og spurgte om en akut tid til Murphy. Det fik han og efter blot denne ene fjernhealing har han ikke haft problemet mere. Og han virker heller ikke så stiv i kroppen mere.
Det er så fantastisk – tusind tak for hjælpen Mette ❤️ Det er utroligt hvad fjernhealing kan gøre💫
De varmeste anbefalinger fra familien i Hirtshals

En vidunderlig anbefaling
Tak 🦋
Idag har jeg modtaget denne fine anbefaling fra en glad hunde-ejer. Det er altid en stor glæde at modtage anbefalinger, fordi det bekræfter mig i at tingene giver mening. Samtidig kan det også give andre dyreejere en fornemmelse af hvordan healing og telepati kan virke. Denne behandling foregår som fjernbehandling.
Anbefaling fra Arthurs og hans familie
“Kære Mette
Arthur vil gerne sige tak for healing og det forløb han er igennem hos dig
Han vil også gerne fortælle om årsagen til at han får healing. Denne er at han er alvorligt syg med bugspytkirtel insufissiens.
Arthur (4,5 år gl) har i flere år, arbejdet som politihund, og han var en meget dygtig tjenestehund. Hans ejer forsøgte om det var muligt for Arthur at få det bedre og arbejde, men det kunne han desværre ikke. Så Arthur måtte hjem til os.
Arthur har fået healing straks han hjem – han nyder det meget. Han er begyndt at tage på/vægten stiger, blandt andet fik vi det råd at give mad flere gange dagligt og i mindre portioner.
Vi glædes over at Arthur nu har mere energi og overskud. Vi arbejder på at vægten fortsat skal stige og Arthur kommer endnu mere i balance.
Derfor har vi også valgt, at Arthur skal have et healings forløb hos Mette; dels vil vi gerne at Arthur bevarer en god energi og dels sit overskud. Ja, vi glæder os til at følge hjælpen som healingen giver.
De bedste hilsner og af hjertet tak fra; Arthur & Arthurs nye familie”

En god healing gjorde underværker
Jeg var så heldig at få besøg af Mette i sidste uge til en ny hest. Han kommer fra et internat og er 17 år, har haft ham 1 måned. Han kommer fra Jylland, hvor han har været de sidste 8 år. Et godt sted. Dette fortalte han også selv til Mette.
Grunden til jeg kontaktede Mette var at han virkede angst og så spøgelser – hans adfærd var også begyndt at påvirke mig (blev en smule bange for ham). Hans vrinsk var som skrig, han stirrede ud i luften imod haven, og en dag kunne jeg ikke få ham ud af boksen.
(Jeg havde haft besøg af en healer, hun fornemmede små “hobitter” udenfor nede i jorden.)
Og så kom Mette på banen; ja han hvilede slet ikke i sig selv. Efter en god healing nåede han ned i sin krop og hele vejen ned i benene. Han fik jordforbindelsen tilbage. Mette kom også helt ind til hjertet af ham.
Han brugte et par dage til at heale og bearbejde input fra sessionen med Mette, og nu er der ingenting, han er helt normal! Ja vi har også været ude og ride for første gang siden han kom hertil. Han bider og sparker ikke de andre heste mere.
Mette fornemmede også små (skovtrolde) udenfor, og hun fik lyset sendt ned, så nu bliver de udenfor.
Jep jeg er bare så glad og kan kun anbefale et besøg af Mette hvis du eller din hest har problemer.
Hjerteligst Dorte

En stor anbefaling herfra ❤️
Jeg kontaktede Mette, da min dværgpuddel Zindie på 3 år har fået store problemer med at være alene hjemme og blevet meget stille og trist efter vi måtte sige farvel til hende bedste hundemakker Bellis 🌈🐶
Hun har aldrig før haft problemer med at være alene hjemme, men er nu rigtig ulykkelig og sidder og hyler og gør og kan slet ikke finde ro (har video overvågning på).
Efter Mette har healet hende, tager hun det stille og roligt og sidder lige og kigger et par minutter efter hun har spist sine godbidder, og så ligger hun sig igen. Vi er nu oppe på ca. 1 time hvor der er helt ro på ❤️😁🐾 så det er store fremskridt. Det er så fantastisk 🙏
Hun er blevet så glad igen og fjoller og hopper rundt med hendes legetøj som før i tiden 😁 og ligger nu på steder hun ikke har nærmet sig, siden vi sagde farvel til Bellis 🐾
Vi er så taknemlige for at jeg kontaktede Mette og hun hjalp os.
Tusind tak Mette ❤️❤️
Knus fra Lotte og Zindie



En god start for alle
Herunder er der en dejlig anbefaling fra en familie, som har haft alle deres 3 hunde i fjernbehandling hos mig. Først den ældste hund, en labrador, som de har haft i godt 10 år og dernæst de næste to hvalpe, som kom til med en uges mellemrum. Den ældste hvalp var 5 måneder og den yngste hvalp 8 uger.
“Vi er en familie med to hjemmeboende børn på 9 og 15 år samt en labrador på 10.
På grund af labradorens alder var vi så småt begyndt at tænke på en ny hund i familien. Valget faldt på en tibetansk spaniel, som skulle være vores yngste datters hund. Vi dog imidlertid mulighed for også at overtage en anden tibetansk spaniel på 7 måneder. En chance vi ikke kunne lade gå fra os, så vi hentede unghunden en uge inden den lille hvalp skulle ankomme.
Den lille hvalp på 8 uger, Ninja, blev derfor mødt af en 5 måneder ældre “storebror” af samme race, samt en 10 år ældre, kæmpestor, men rar labrador.
De to “tibber” har stor fornøjelse af hinanden og tumler rigtig meget. Indimellem så meget, at der de første dage ikke blev ret meget ro for den lille hvalp på 8 uger.
Han kunne ikke rigtig finde ud af at lægge sig og sove. Der var for meget spændende at se til med de to andre hunde og en ny familie på fire. Det resulterede i at han indimellem blev så overtræt som et lille barn, og derfor reagerede med snerren og snappen, når vi ville løfte ham.
Derfor kontaktede vi Mette for at hun måske kunne hjælpe os med at få ro på den lille.
Efter blot en enkelt healing med Mette, var der en mærkbar forandring, hvor han umiddelbart efter fandt mere ro i sig selv, og han blev bedre til at lægge sig og slappe af. Snerren og snappen er der også blevet meget mindre af.
Unghunden (5 måneder) fik også en healing af Mette, idet vi tænkte, at det var en god start på hans nye liv hos os i det hele taget. Og også for at gøre hans mulige savn efter sin gamle familie mindre.
Begge hunde har tydeligvis haft godt af Mettes behandling; det bevirker at hundene bliver roligere og mere selvsikre og dermed bedre tilpas.
Vi takker Mette mange gange for hjælpen med at få en god start på vores vidunderlige hundes nye liv hos os.
Tak Mette – fra familien i Tornby”

Et smukt og værdigt farvel
Min/vores elskede MamaCoco har levet en langt og aktivt liv. Hun er nået de 11år 10mdr; hun er både frisk og træt, kroppen er blevet gammel.
Hun har altid været meget givende og kærlig; og jeg ved at nu er det blevet min tid at vise Coco respekt og kærlighed, sørge for at hun bevarer sin værdighed til det sidste. Hun er mor til 27 hvalpe, en af dem bor hos os.
Da jeg kan mærke at det er tid, kontakter jeg Mette; jeg ønsker at Coco skal have healing og kærlighed, som forberedelse til at hun skal forlade denne Verden. Jeg får via Mette sagt farvel på en dybere og direkte måde, og mest af alt mit dybtfølte TAK.
Og jeg får sagt til hende hvad jeg ønsker for hende, når hun er taget afsted. Og at min far (som lærte mig kærligheden til Schæferhunden) vil stå og tage imod hende når hun kommer over. Og det har jeg sidenhen fået bekræftet, at de løber sammen og har det godt. Det var og er det bedste og smukkeste jeg kunne gøre for min elskede gamle hund. Det var så smukt og fint.
Dagen efter kommer dyrlægen, her hjem om morgenen, det er en dyrlæge som Coco kendte godt. Vi er kede af det, men vi hygger også med MamaCoco, som er rolig og afslappet. Da det er tid, ligger vores elskede Coco imellem os på sofaen, vi græder, nusser og kysser hendes farvel, medens hun falder trygt i søvn; klar og beredt på hvor hun skulle hen, takket være healing og snak med Mette. Det var helt tydeligt at se at hun havde fundet ro og accept.
Coco’s datter Achilla kom og sagde farvel til sin mor da hun var død. Achilla sørger meget; og har derfor også fået healing.
Mette er en gave til dyrenetak for dig, tak for din kanal. Alle dyr og dyreejere vil få glæde af dine evner og varme formidling
Kærligst fra Cocos hundemor

Maja-mis` første healing og telepati
Alle os med kæledyr ved jo, at netop vores dyr på alle måder er helt enestående, også når vi har flere; så er de det bare på hver deres helt specielle måde, og sådan er det også med min lille Maja-mis.
Men i respekt for Maja, vil det være forkert at omtale hende som et kæledyr; hun er en kælen kat, når hun har lyst til det. I virkeligheden tror jeg, at Maja tænker på mig som sit kæledyr, men sådan skal det også være, og først og fremmest så elsker jeg hende herfra til evigheden og tilbage igen, og jeg er ikke i tvivl om, at den følelse en gensidig, og det har jeg så også fået bekræftet på den smukkeste måde ved hjælp af Mette.
Ulykkeligvis er Maja blevet alvorligt syg, og dyrlæger og operation nyttede ikke stort. Den fortvivlelse og afmagt har bragt mig et sted hen, jeg ikke havde troet, jeg ville opsøge, men hvor er jeg dog glad for at Maja og jeg gjorde det.
Det var meget grænseoverskridende for mig, da jeg endeligt tog mod til mig og ringede til Mette. Og hvorfor Mette? Jo, hun så ud som et ”rigtigt” menneske med fødderne på jorden hjertet på plads og hovedet sat rigtigt på – den følelse fik jeg altså!
Jeg fik talt med Mette og skrevet med Mette, lavet aftalte med Mette, og fik aftalen rykket frem, da Maja var blevet så udslukt. Det var gode samtaler, gode svar, god lydhørhed, nærvær og empati. Jeg var ulykkelig, tudevoren, så det var også godt for mig.
Så skulle session ske – tirsdag kl. 15.10. Maja og jeg havde placeret os i hver sin stol på den overdækkede terrasse, som er Majas yndlingssted. Maja sov roligt, solen skinnede, himlen var september-blå og fuglene sang og pippede om kap. Ca. kl. 15.10 løfter Maja pludseligt hovedet og ser sig om (ser ikke på mig), som om, nogen har kaldt på hende, vækket hende, så lægger hun roligt hovedet ned igen, slumrer.
Umiddelbart efter begynder hun at trække vejret meget, meget dybt og meget roligt, og hendes krop virker fuldstændig afslappet. På et tidspunkt i forløbet bliver vejrtrækningen normal igen, og Maja flytter lidt så sine poter og strækker sin nakkemuskler (Mette nævner, at Maja bryder forbindelse en kort tid), og kort tid efter flyder hun tilbage igen i den meget dybe vejrtrækning, og her bliver hun indtil healingen er slut, så lægger hun sig igen lidt tilrette og sover en dyb og rolig søvn.
Samme aften, da Maja og jeg sidder i sofaen og får en kæler, mærker jeg, at den voldsomme varmeudstråling, som jeg har kunne mærke i mange dage fra hendes kræftknude og operations-ar, pludselig en reduceret til næsten ingenting.
Næste dag, onsdag. Havde vi en dejlig, dejlig dag, hvor Maja gjorde alverdens Maja-ting, som hun i den sidste tid ikke har haft overskud til. F. eks. var vi på eftermiddagstur til alle hendes steder. Der blev observeret, snuset til ting og til luften, tisset lidt, ligget lidt i nogle solstråler, nippet lidt græs, kælet lidt, når der var tid – det tog næsten to timer- og så var det sovetid.
Det har været meget stort at oplevet, og en stor trøst og glæde har jeg og Maja, håber jeg, fundet i den ”telepatisamtale”, som Mette førte med Maja, Hun er i sandhed den smukkeste, kærligste klogeste og tapreste lille kattesjæl – størst er kærligheden, den der tåler alt og tilgiver alt. Den er ikke så let at finde mellem os mennesker, men Maja og jeg har fundet/fået den – Tak Mette, for at du hjalp os at sætte ord på den.
I dag virker hun også ok, måske nok ikke med helt så meget overskud.
Vi ser frem til næste healing i morgen.
Marianne

Tak! En hest med stort hjerte og jernvilje

Happy - den cooleste kat i byen med et stort hjerte
Tak for healing og telepati til Mette ❤
Jeg er imponeret over at se, hvor meget en fjernhealing kan udrette. Efter første session fik Happy betydelig mere bevægelighed og styrke i kroppen og han kunne pludselig bøje sit stive håndled igen. Tilmed fik han mere liv i øjnene.
Desværre stod Happy i længden ikke til at rede og han gik uventet over. Selv om det var weekend, fik jeg tid til en session allerede næste dag, så jeg kunne få en forklaring og vi kunne få sagt ordentligt farvel til hinanden. Min anden kat, Reedy som ikke forstod hvad der var sket, kunne blive beroliget.
Jeg har fået 5 sessions hos Mette med healing og telepati. Det startede egentlig med, at jeg blot ønskede at få en forklaring på Happys mystiske sygdom, som dyrlægen ikke kunne forklare. Det fik jeg og meget mere til. Jeg kom også med i healingen og det hele handlede faktisk om at jeg havde været fastkørt psykisk i årevis og var til sidst også totalt drænet for energi. Dette havde min elskede Happy kompenseret for. Efter 3 sessions kom jeg pludselig videre. Dermed var Happys mission på jorden fuldført og han kunne med fred i sindet gå over.

Fantussa har det godt - en smuk hest indeni og udenpå
Jeg går tit med rigtig mange tanker omkring Fantussa og hvordan hun det.
Derfor har søde Mette (@connectbymette) udført både teleparti og healing på hende🤭 Det har været en super spændende oplevelse, og interessant at se tingene fra Tussa’s side.
Jeg havde læst gode historier om Mette inden, så derfor var jeg super nysgerrig på hvad Fantussa mon havde på hjerte.
Telepatien gav indsigt
Jeg startede med at have nogle konkrete spørgsmål klar inden sessionen. Her spurgte jeg ind til forskellige ting som hendes trivsel, ømheder og dilemmaer som fx. traileren.
Efter sessionen fik jeg en lang og meget beskrivende besked tilbage
Her kommer hun ind omkring forskellige emner, og rammer Fantussa fuldstændig “spot on”. Noget jeg også synes var næsten helt skræmmende, men faktisk helt fantastisk, det er Fantussas oplevelse af mig. Hun fortalte nemlig nogle personlige ting om mig selv som person. Samt handlinger jeg har gjort, som Fantussa mærker eller husker
Jeg får også bekræftet de ting jeg selv oplever med hende, og får en dybere forklaring, så det giver mere forståelse fra min side af.
Hun fik også healing ifb. Med ømheder og spændinger i kroppen. Hun har haft problemer med gjorden, som hun ikke har haft lige så meget de sidste par rideture efter behandlingen.
Healing til fysikken
Udover det fik hun endnu en behandling med healing, da hun fik infektion i sit forben. Samarbejdet med medicinen og healingen, gjorde faktisk at hævelsen forsvandt på under et døgn
Her fik jeg også en meget beskrivende besked, så jeg forstod hvad der skete under behandlingen.
Jeg vil sige jeg personligt selv har fået nyt syn på mange ting, og er rigtig glad for at have fået denne oplevelse
Tusind tak @connectbymette 🥰
Kh Isabella

Et fjernhealingsforløb af en kat med en tumor i maven
Tilbagemelding efter scanning hos dyrlægen og fire healinger:
Uddrag fra e-mail modtaget igår fra Molles mor:

Familieterapi med 4 katte (a la team coaching:)
Taaaak Mette 🥰 Trille er oppe på sin optimale vægt igen og trives virkelig – det er SÅ dejligt at se og mærke.
Emil har udviklet sig helt fantastisk – hans væsen kommer virkelig frem. En rigtig afslappet og easy-going glad fyr.
Norah bumler lidt, men jeg er på sagen (rødmen omkring øjne).
Emma har ikke helt sit frie udeliv (hun reagerer på noget ude i haven), men trives ellers.
Så vi er SÅ glade og taknemmelige for din hjælp. Der er meget mere ro og harmoni i flokken.
Familie-terapi til katte kan varmt anbefales 😻😻😻😻
Og det skal næsten tilføjes med din hjælp med Trilles traumer, der viste sig som opkast – hun kaster ikke op mere overhovedet 😻😻😻

Nyt fra Coco og hendes ejer
I maj og igen i juni fik min dejlige 10,5 år gamle Coco; behandling af Mette – en kombination af kst (kranio-sakral terapi) og healing.
Behandlingen var fra min side tænkt som en respekt for min hund, som har givet mig så meget i vores liv sammen; en kærlighed til en gammel krop, som stadig fungerer rigtigt godt, men af og til bliver lidt træt. Hun var blevet lidt tynd og fældede en del i lang tid.
Siden da… nu i begyndelsen af oktober vil vi; Coco og jeg sige tak til Mette, igen, idet jeg på den lange bane ser en virkning, en ny balance, flot skinnende pels, perfekt foderstand og en glad hund, som er fuld af energi, tumler dagligt med sin næsten 3-årige datter 🙂
Tak Mette – kærligst fra Coco og Mor

En dejlig tilbagemelding
I går modtog jeg en smuk tilbagemelding fra en dyre-ejer. Det varmer altid at få den slags taknemmelighed at vide; så er der happy hour hele vejen rundt i taknemmelighedsvibrationen 🙂
Mette er utrolig dygtig til at heale og telepatere med dyr. Gennem hende har vi fået og får stadig et indblik i hvordan vores kaniner har det. Vi har mulighed for at stille spørgsmål og få svar. En gang talte Mette med to af vores kaniner, som kunne fortælle os, at de godt kunne blive luftet sammen, hvis de fik hver deres tunnel.
Støtte igennem sygdom
Mette har været et fantastisk supplement til den behandling, vores kanin fik hos dyrlægen, da den var syg. Hun har ved flere lejligheder kunne mærke, at noget hos kaninen ikke føltes godt/rigtigt, har opfordret os til at få kaninen undersøgt hos dyrlægen, som også fandt, at der var noget som krævede behandling.
At lære Mette at kende med alle de fantastiske evner hun har, har været en gave i vores liv.
Familien fra Valby

Telepati med Alex gav pote
Hej Mette.
Tusind tak for sidst!
Du har ændret mit syn på Alex, og vi er gået i gang med træning fra bunden. Han er nu en meget glad hund

Healing og KST (Kranio Sakral Terapi) af dejlige Coco
Vores Dejlige Coco, en schæfertæve på 10år+ – har levet et aktivt liv, både som brugshund, familiehund og avlstæve; hun er mor til 4 kuld /28 hvalpe.
Hun har altid været en fuld fart på tæve, med masser af fysisk aktivitet. Selvom hun stadig er en frisk dame; synes vi at vi skylder hende den bedste alderdom.
Og vi kan se nogle gange er Coco træt og af og til med smerter i bagkroppen, og vi SKAL sikre at vores hunde/dyr er smertefri. Det skal tilføjes at hun har A hofter/gode hofter.
En dejlig dag
Så en dejlig solbeskinnet søndag kommer Mette i vores have; vi har bestilt tid til at Coco skal have kst og healing. Coco nyder tydeligvis behandling, Mette har fantastisk kontakt til den gamle dame, og behandlingen løsner og letter hvor Coco har spændinger og skaber balance både fysisk og mentalt.
Det er helt sikkert at Mette skal behandle Coco igen, og min unghund, Coco’s datter.
Tusind tak Mette

Telepati med katten Anton
Jeg kontaktede Mette fordi jeg stødte på hendes hjemmeside ved et tilfælde.
Jeg har to katte, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at høre, om hun kunne fortælle noget, som jeg kunne genkende eller noget, som slet ikke var synligt for mig.
Anton spiser ikke lige så meget som Miles, men det er først efter, at jeg får den meget flotte og uddybende mail fra Mette om Anton, at det går op for mig at han har noget med fordøjelsen. Det giver så meget mening at få det at vide.
Mette skriver at han virker i super fin balance og det eneste, er at hans fordøjelse som kan være belastet ind imellem. Som om at han har svært ved at processe sin mad i tarmen. Det er især hvis han spiser for meget ad gangen.
Det giver mening
Mette fortæller også at Anton har noget med nakken og det er rigtigt. Han vill ikke have at vi rører ham der.
Tak Mette for seancen. Hvor er du dygtig!

Telepati og healing af hoppen Gusta
Hej Mette
Vil lige melde tilbage på dit besøg.
Jeg kan nu stige op på gústa i stigbøjlen og det er bare gået så fint.
Jeg har også sprunget på hende, kæresten har redet på hende uden hovedtøj og en kile pige på 4 1/2 år har selv skridtet rundt på hende, så er bare så glad for de fremskridt hun har haft på det seneste
Tak
Hilsen Gitte

Telepati med vidunderlige Imperial som havde brug for operation
Det er svært at få at vide at ens hest pludselig er uridelig på grund af adfærdsproblemer, men jeg stolede ikke på dette, og Mette gav mig ret, da hun telepaterede med Imperial. Imperial fortalte at hun havde ondt i underlivet, og derfor ikke brød sig om at trave eller galoppere.
Tak til Mette for at lede os på rette spor!
Imperial har for 1,5 uge siden fået fjernet begge æggestokke som var fyldt med cyster og tumorer
Clara

Stolte, flotte Troja og hans ejer

Vidunderlige og milde Peppina

Et fantastisk samarbejde imellem heste, ejer og undertegnede
Telepati og healing af de godmodigeste to heste
Troja efter behandlingen
Lidt kort om Peppina efter behandlingen:
Hilsner fra Jeanette

Sødeste Marley
Healing og telepati af dejligste Marley
Hej Mette
Jeg har slet ikke vidst hvad jeg skulle skrive retur til dig.
Jeg er dybt overvældet over dit skriv og har læst det flere gange. Det er så præcist beskrevet, både hans fysiske udfordringer samt det du får ind om hans personlighed.
Jeg har fældet et par tåre eller flere. Det gør mig så ondt alt det han kæmper med og jeg ville ønske jeg kunne fjerne det hele og bære det på mine egen krop. Han fortjener slet ikke alt det han kæmper med.
Overraskende at du også føler det med at han låser i hoften. Det var rent faktisk sådan jeg opdagede at han havde problemer, og som viste sig for 3 år siden og gjorde at vi fik taget en masse billeder og sat en behandling i gang med dyrlæge og kiropraktor. Heldigvis har han ikke låst igen siden så det er godt. Men han har jo stadig ondt og kæmper med det.
Og godt du har sagt til ham at han må vise ALT han overhovedet orker….gode og “dårlige” sider. Han må være lige som han har lyst til. Og at han gerne må sige fra overfor de andre hunde.
Jeg er virkelig overvældet over hvad du har fået ind af indtryk.
Jeg krydser virkelig fingre for at healingen kan hjælpe på hans halten. Det bløder i mit hjerte at jeg ikke kan hjælpe ham.
Ved du om han har smerter…sagde han det?
Mere om han skal have en højere dosis smertestillende. Han får nemlig ikke så meget da jeg ikke umiddelbart kan se en ændring når han får mere.
Jeg skal nok holde dig orienteret om jeg kan se en ændring på hans fysik.
I øvrigt var det virkelig spøjst i går. Han lå og snorkboblede, og så kl. 9.04 rejste han sig forvirret op og satte sig så og så ud af vinduet…uden rigtig at se på noget 🙂 Lidt efter lagde han sig ned igen ved siden af mig 🙂 Min dejlige dejlige hund.
Mange kærlige hilsner Charlotte

Vidunderlige milde Ana

Aret som er ved at hele
Healing af hoppen Ana
Jeg har fået lov til at skrive her om nogle healinger af hesten Ana, og den feedback som ejer har givet mig i den forbindelse.
For godt en måned siden var jeg hos hesten Ana som havde brug for healing af sin ryg, lænden og et ar som har drillet hende. Ejeren fortalte mig at Ana har fået hjælp fra en dygtig dyrlæge og at hendes bagparti og lænd havde det markant bedre og var begyndt at sidde mere på plads på hende. Dog var der stadig et stykke vej for Ana til at blive helt frisk og lige nu bliver hun trænet fra jorden.
Feedback fra ejeren
Ejeren ringede så forleden og gav mig feedback på sessionen. Og det glædede mig usigeligt at høre, hvordan Anas ar var blevet bedre og meget mindre ømt. Ejeren kunne nu få lov at massere det mere i dybden og røre ved det på en helt anden måde.
Dyrlægen havde været der for at give næste behandling og havde også medgivet at det godt nok var gået meget hurtigere end hun havde troet med at aret heler op. Hvor er det vidunderligt og for mig fortæller det om, hvordan healingen bidrager til og støtter op om andre behandlinger. Det behøver ikke være enten eller. Tværtimod.
Opfølgende fjernhealing
I går fik Ana fjernhealing og der blev helt sikkert arbejdet på hendes lænd, ryg og bagben samt aret. Jeg mærkede at healingen gik meget dybere ind i aret og det er ikke ømt på samme måde som før. Intentionen og fokus for healingen er at hele op og blødgøre og løsne hendes krop hele vejen over ryg, lænd og nakke via aret til dels og i sig selv.
Ejeren fortalte også at Ana var super glad og hvis hun kunne smile så havde hun gjort det, da hun vidste at vi havde aftalt mere healing. Det er da for herligt og jeg bliver da stadig overrasket over så dejlig en respons.
Og lidt til ejer
Ydermere fik ejeren selv en erkendelse af tidligere problemer med sin egen tand og kæbe. Pludselig gav det mening i forhold til Ana, da jeg fik en del healing ind omkring Anas hovede og kæbe. Det var sket tidligere behandlinger, men ejeren havde aldrig fundet noget hos hende. Så nu gav det pludselig mening, at det er Ana, som den sensitive hest hun er, forsøger at “tage” noget af ubehaget (og heale) for ejer! Dyrene er vores spejl, og de dyr, som vi har hos os, er i sandhed vores spejl. Det blev til en kæmpe AHA oplevelse og healing af ejers tand-traume er nu muligt.
Sikke en tillid og åbenhed fra både ejer og hest.
Tusind tak for at jeg måtte være med 🙂

Telepati og healing af katten Møffe som lider af hudeksem - tillid og åbenhed
Forleden havde jeg fornøjelsen af at snakke med og heale den smukke kat Møffe. Hun var noget udfordret på grund af hudeksem og det skulle vi have kigget på, for at se om vi kunne komme det mere til livs. Hun har fået behandlinger hos dyrlægen og det er bestemt også en god idé. Det interessante er dog om hun kunne få eksemet mildnet eller helt slippe af med det. Jeg har fået lov til at Møffe og Møffes ejer, at gengive her noget af samtalen fra sessionen samt mine oplevelser under healingen.
Sessionen foregik ved fjernhealing og billedetelepati, hvilket virker ligeså fint som når jeg er fysisk til stede. Det eneste er naturligvis oplevelsen for ejeren som er noget anderledes, idet man ikke følger med undervejs og kan stille spørgsmål løbende.
Udtalelse fra ejeren efter hun mødte Møffe derhjemme efter sessionen:
Kære Mette. Tusind tak for healing af Møffe i dag. Kan mærke at jeg har lidt svært ved helt at tro på det, men noget tyder indtil videre at så længe Møffe er med dig, så betyder det ikke så meget hvad jeg mener. Hun har virkelig været meget anderledes i dag siden jeg kom hjem. Meget kælen (det har hun ikke været i lang tid) og lå tillidsfuldt i gårdhaven selvom der var mennesker. Det sker som i ALDRIG. Nu er jeg den næste tid spændt på hvordan det går med hendes hudproblemer.
Uddrag fra Møffes session:
… Jeg føler at der hvor hun har siddet har der været noget i eller på jorden som kribler og har fået fat i hende. Og det klør forskellige steder på kroppen. I skift. Og nogle gange pludseligt. Så kan der komme pause hvor hun føler sig varm og lidt ør, og eksemen tapper også på hendes kræfter kan jeg mærke.
Så nu spørger jeg hende om vi skal heale på det, og så ser vi hvor meget det kan hjælpe hende. Jeg kan jo ikke love hende, at det hele går væk efter i dag, men vi kan forsøge at få mere ro på og få noget af det væk. Måske kommer der input til anden behandling, så vil jeg også skrive det ned. Hun er allerede overgivet til healingen, så der er kun åbenhed fra hende. Så fint Møffe.
Der heales
… Healingen går igen op og arbejder meget i hovedet og foroven omkring venstre forben og skulder. Hun er så tapper Møffe. Jeg roser hende meget for at tage så flot imod og kunne være i det. Hun siger at det faktisk føles rart for hende, og utroligt viser hun mig, at hun havde lidt kvalme før, men den forsvinder nu. Det glæder mig selvfølgelig. Og det gør det også for hende, siger hun med et lille smil. Hun virker som en kat med masser leg og humor, hvor eksemen har dræbt hendes gejst noget.
Så nu lader vi healingen gøre alt hvad den kan i denne session. Intentionen er at få eksemen til at slippe og genskabe Møffes hud intakt og fin som før hun fik eksem.
… jeg vil meget gerne lige mærke at kløen begynder at stilne mere af. Selv nu mærker jeg lidt på næsetippen. Men det er ok. Og det er knap så intenst lige nu. Det skal jo naturligvis også lige have tid til at integrere.
Igen får jeg vigtigheden af olien ind. At det vil hjælpe hende. Se tiden an med det middel som hun har fået. Lad gå nogle dage her henover weekenden for at lade hendes krop modtage og processe healingen. Det tager nogle gange lidt tid for kroppen at dowloade og processe.
Tak
Så jeg siger af hjertet tusind tak til Møffe og hendes ejer, for at jeg måtte være med og dele oplevelserne her på siden. Tak.

Telepati og helbredstjek med katten Walter (en kat med stor retfærdighedssans!)
Jeg havde fået anbefalet Mette af en ven, hvis hund havde haft stor glæde af Mette’s intuitive evner. Og ikke mindst vennen selv. Jeg tog kontakt til Mette, fordi min kat Walter hele tiden rystede på hovedet. Jeg kunne ikke rigtig skelne mellem om det var varmen som belastede den eller om det var øret, men den virkede lidt ved siden af sig selv. Så vender Mette tilbage med en udførlig rapport om både det som Walter fejler og healer det i ham. Samtidig beskriver Mette hans personlighed. Hun er spot on med Walters personlighed. Hun rammer alle hans finurligheder til punkt og prikke. Og især Walters relation til min mand rammer hun plet.
Mette: Jeg ser Walter puffer og fjoller og forsøger at ”vække” legebarnet især i din mand. Den følger ham overalt. Min mand er normalt ikke så interesseret i dyr, men Walter har vundet hans hjerte. Og han er helt skudt i Walter. Mette: Jeg får helt lyst til at grine, for han har sådan en underspillet humor og godhed. Han fordeler sin kærlighed til jer alle.
Walter besøger alle naboerne i området og alle taler om den smukke grå kat. Det er bare så rart at kunne snakke med sit dyr gennem Mette. Walter har lidt med sit højre øje og healingen er gået i gang. Så vent med at se til på mandag om det ikke er blevet bedre ellers skal den måske have lidt antibiotika. Alle med dyr burde få sig en snak med deres kæledyr, gennem Mette. Tak tusinde tak for at være så præcis.
Kærligst Ulla

Dejlige Oscar
Healing og telepati med Oscar (bonus: energi-rens af boligen)
En onsdag fik jeg besøg af Mette, som skulle hjælpe min hund, som stort set altid har døjet med dårlig mave – hyppig opkast og diarré.
Men inden Mette gik i gang med healingen sagde hun, at der var en strøm af ånder der gik lige igennem stuen. De skulle ledes udenom og Mette gik i “enerum”. Sad ligeså stille med lukkede øjne indtil hun pludselig spurgte om jeg døjede med min ryg – for hun fik ondt i sin ryg! Så den ordnede hun også lige. Jeg mærkede ikke noget specielt i ryggen men til gengæld sov og snurrede det i begge ben og fødder.
Derefter gik Mette i gang med healingen af min hund. Hun satte sig ned på gulvet og fandt en rolig stemning med ham. Han lå helt stille og jeg er ikke i tvivl om, at han nød det og var helt tryg ved hele situationen… OG Mette som han ikke havde mødt tidligere. Med hensyn til ånderne har jeg adskillige gange oplevet at min hund ikke ville ind i stuen. Han kom lige til dørtrinet og ville ikke længere.
Efter Mettes besøg har vi stort set ingen problemer haft. Dog har der været et enkelt tilfælde af dårlig mave men af meget kortere varighed og intensitet. Mette kom også med forslag til forandringer af foder og godbidder. Jeg kan kun sige, at jeg har været meget glad for Mettes besøg – og det er jeg helt sikker på at min hund også er! Tak Mette.
Betina Thomsen Fjelking

Flotte Theodor
Healing og telepati med Theodor (ændret adfærd og helbredstjek)
Mette besøgte os i torsdags, fordi vores hund har fået nogle specifikke adfærdsproblemer som vi har slået hen som værende afledt af allergi, ud fra de vurderinger vi har fået fra dyrlægen.
Efter Mettes besøg er vores syn på vores hunds problemer helt anderledes, og takket være Mette er vi klar over at problemerne ikke nødvendigvis er kommet af hans allergi. Vi er endda slet ikke sikre på, at der er tale om allergiske problemer hos vores hund længere.
Selve sessionen
Mette snakkede med vores hund ud fra de specifikke spørgsmål vi bad hende om at stille og beskrev for os hvad han svarede. Imens seancen stod på oplevede vi at vores hund var anderledes opmærksom og mere rolig, med følelsen af at han oplevede det som sin mulighed for at lette sig hjerte overfor os.
Det var en surrealistisk oplevelse for os, fordi vi ikke var i tvivl om, at Mette havde en kontakt til ham som vi ikke havde oplevet før. Igennem Mettes kontakt med ham, kunne vi blandt andet få bekræftet, at hans adfærdsproblemer ikke er allergi relaterede. Vores resultater af healingen er, at vi er blevet meget mere opmærksomme på vores hund og opmærksomme på de følelser som han fortalte Mette at han havde.
Dybere kontakt
Vi kan allerede nu på 3. Dagen mærke, at vi har fået en bedre kontakt til vores hund. Derudover har vi fået fornyet energi til at tage allergi sagen i egen hånd og til at overkomme adfærdsproblemerne. Vi vil opfordre alle som ønsker at få afklaret spørgsmål fra sit dyr, til at lade Mette være mægleren. Vi føler at vi har fået en øjenåbner omkring, hvad vores hund i virkeligheden har brug for fra os som hundeejere.
Som en kæmpe bonus og wauw-oplevelse for os var, at Mette forinden havde haft ondt i ryggen (hvilket hun fortæller at hun normalt ikke har). Hun spurgte derefter min kæreste om han havde ondt i ryggen, hvilket han har. Mette kunne også mærke det specifikke sted han havde rygsmerter – og det skal siges at vi forinden mødet hverken havde snakket om min kærestes smerter eller vores udfordringer med vores hund.
Healing bonus
Mette healede min kæresters smerter og han fortæller at de dagen efter var væk. Det var alt i alt en oplevelse som slog alle vores fordomme til jorden og Mette har vores varmeste anbefalinger. Hun er professionel og erfaren, og efterlader sig et indtryk man ikke lige glemmer. Hun kan gøre det som man ikke i sin vildeste fantasi turde håbe på var muligt – hun kan tale med dit dyr.
Mathilde Strange Pedersen

Bubba og Basse med Selma i midten

Smukke Bubba
Telepati med Bubba og Basse - ponyer på 9 år og 8 år
Telepati med ponyerne Bubba (den brune) og Basse (den grå) var noget af det mest fantastiske vi nogensinde har oplevet! Vi har fået større indblik i, hvad det vil sige at være pony 🙂 Det var en oplevelse som både bragte glæde og tårer.. Ikke triste, men glade, tårer.
Vi fik fortalt, at jeg (pernille) var en slags mentor for Basse. Det rørte mig meget, og det er en ubeskrivelig fantastisk følelse! Vi er rørte over, alt der var blevet sagt. Basse fik også healing, som vi var rigtig fascinerede af. Mette kunne , igennem Basse, fortælle at han havde ondt forskellige steder. Det synes vi allerede, at vi kan mærke, at Mette har fået gjort godt! Helt vildt!
Bubbas telepati gjorde Selma meget meget rørt. Der blev har blandt andet fortalt, at Selma var Bubbas holdepunkt, og det har gjort, at Selma føler sig endnu mere knyttet til Bubba end hun gjorde før. Det har på en måde hjulpet os til at forstå hende bedre, og det er vi evig taknemmelige for!
Pernille Jørgensen

Vidunderlige Banditten
Telepati med katten Banditten som måtte pludseligt herfra
Jeg har svært ved at finde ord for at beskrive hvad du rent faktisk har formidlet via din telepati med min sjæle katteven Banditten. Banditten var mit et og alt og jeg måtte aflive ham pga. en aggressiv cancer. Han var en gammel kat, men ikke klar til at tage herfra. Han var frisk, legesyg og kærlig. Vi havde et meget specielt forhold. Jeg har været så ulykkelig over, at han måtte herfra så pludseligt.
Alt det som du har fået af vide af ham, har givet mig ro, og glæde og jeg ved nu, at du har hjulpet ham videre til kattehimlen, for han sad fast i mellemrummet.
De spørgsmål jeg havde til ham, har du besvaret via din telepati Mette. Mette du er så dygtig. Hvor er det bare vidunderligt, at der findes mennesker som dig, som kan det, som du kan. Jeg ved nu, at Banditten og jeg havde noget helt specielt sammen. Og han var ligeså ked af at skulle herfra så pludseligt, men forstod at det var for at skåne ham. Af hjertet tak Mette.
Taknemmelige tanker fra M. Nielsen

Telepati med en hund med behov for adfærdsændring
Jeg skriver til Mette; ang min hund på 1,5 år som jeg gerne vil forstå og gerne også hjælpe i en bestemt situation.
Jeg skriver et kort spørgsmål til Mette; hvad er det som påvirker Achilla når vi kører i bil? Svaret fra Mette er utroligt beskrivende og rørende.
Jeg får næsten følelsen af at Mette, ser køreturen med Achilla’s øjne; at der er nogle vejskilte og nogle gade lygter som “virker truende” når vi kører forbi dem…. det giver hende ubehag; ganske som fakta er; Achilla forsøger i den grad at jage især 4 vejskilte væk, når hun sidder i bilen. Og vejlygterne gennem vores landsby.
Hun vil også gerne fra tid til anden “skælde en bil ud, som passerer, især hvis den vover at overhale” det er mest for sjov, og igen helt som jeg oplever det.Vi arbejder nu på at Achilla skal forstå at det udenfor ikke kan komme ind i bilen og gøre os noget. Målet er at hun slapper af altid når vi kører. – for hun elsker at komme med i bilen, hopper altid glad ind.Tusind tak for imponerende kontakt, til min kære Achilla, Mette
Mai Seiersen

Telepati med Misseline (afdød) kat som var Mor med stort M
Det er så vildt hvad Mette kan! Hun har lige beskrevet de 4 katte, som boede hos os i ca. 17 år. Hver kat har hun beskrevet nøjagtigt! Deres personlighed og kærlighed til os, hvert et familiemedlem. Forholdet kattene imellem. Gør dig selv en tjeneste at lade Mette oversætte den kærlighed som dine dyr har haft til dig og som de stadig har.
Jeg bøjer mig og siger et stort TAK til Mette for at kunne det og ikke mindst, gøre det muligt for os andre at høre fra vores elskede dyr. Tak Mette for din telepati med Misseline og hendes afkom.
Jenny Pedersen

Telepati og healing af traumatiseret og skadet hoppe
Sidste år i maj måned købte jeg min nye top skønne Holstener hoppe C.
Noget i mig var ikke i tvivl om at jeg skulle have hende med hjem. C blev godkendt ved dyrlægen to dage efter, og blev leveret på min adresse samme dag. Jeg var glad for det var sgu en dejlig hest jeg havde købt, men allerede inden for de første dage stod det mig klart at noget var galt. C var uren bagtil og havde enormt ondt i ryggen.
Jeg valgte at give hende lidt fri og starte forsigtig op da hun virkede spændt over flytningen og mangle ro. Efter en måned med kun 6 rideture, måtte dyrlægen dog ud , og han konstaterede meniskenskade i det ene knæ, ro mindst 8 mdr. Gode råd var dyre, og drømmen om føl skulle udleves.
Efter tre fulde forsøg med en hest der direkte havde ubehag ved dyrlægens tilstedeværelse, måtte vi konstaterer at dette heller ikke kunne lykkes. Jeg blev ked og frustreret og søgte råd andenvejs, jeg måtte simpelthen have svar på , hvad den smukke rare hest havde med i sin rygsæk.
Og det er her Mette kommer ind i billedet.
Mette lavede telepati af flere omgange på C, vi måtte gå stille frem da hurtigt stod klart at C havde en masse med sig, som var svært at få ud af hende. C havde brug for tillid og tid.
Mette og jeg aftalte til sidst at gå C lidt på klingen, da jeg som hesteejer var dybt ulykkelig over hverken at have ridehest eller kommende føl. Det viste sig at C var blevet behandlet rigtig rigtig skidt i Tyskland , og at disse voldsomme episoder havde været med til at udløse knæskaden , og give hende det voldsomme ubehag med inseminering/scanning.
Forståelse og dybere kommunikation
Mette har via telepati og healing hjulpet både C og jeg til at forstå situationen , hjulpet til kommunikation med C og jeg, fået os begge via healing til at slappe af og løsne op.
Vi trængte meget til hjælp begge to, da vi stod en en presset situation . C ville gerne gøre det bedre for at glæde mig, men kunne ikke grundet hendes krop sagde fra, og jeg stod gang på gang og blev skuffet og ked. C har nu stået otte måneder, hun er desværre ikke halt fri, jeg har kontaktet Mette igen, jeg søger svar, og dem ved jeg at Mette og C kan hjælpe mig med.
Det viser sig at C er min sjæleven og der er en særlig opgave som C kan; hun er kommet til mig for at være mentaltræner og som katalysator for at træffe beslutninger nu og i fremtiden.
Det vil hjælpe til at bevare roen, nærværet og tage mavefornemmelsen med på råd, når jeg skal i gang med at leve min drøm ud. Tak for din hjælp og støtte gennem denne lidt hårde rejse.
Line

Smukke dejlige Viktor
Healing og telepati af Viktor for skævhed i ryggen og arvæv efter lungeorm– bichon havanese
Vi havde i længere tid fået behandling til vores hund, Viktor. Men han virkede faktisk stadig mere trist og træt. Han kunne også finde på at snerre af andre hunde når vi gik tur. Noget han ellers aldrig havde gjort. Mette hjalp os ved at lave telepati og healing af Viktor.
Hun kunne mærke at han var skæv henover ryggen – balancen i højre og venstre side var ulige. Dyrlægen havde ment at han havde en diskusprolaps og han havde fået nogle stråler for det uden virkning. Vi aftalte at Mette skulle både heale Viktor hos os og på fjernhealing som opfølgning. Ryggen fik også healing og Mette mente ikke at han kunne have en diskusprolaps.
Second opinion hos dyrlægen
Efterfølgende fik vi en second opinion fra en anden dyrlæge mht ryggen. Hun sagde stort set det samme som Mette. Og jeg fik nærmest gåsehud da hun forsøgte at forklare om skævheden/ubalancen. Vi er så glade for din hjælp Mette og du ramte virkelig plet med det hele.
Familien fra Frederiksberg
Tilmeld dig til nyhedsbrevet Tilmeld dig til nyhedsbrevet
Du modtager kun e-mails hvis jeg har noget vigtigt på hjertet.
følg med i connectbymette's blog
seneste indlæg seneste indlæg

Sikke et hundeliv!
What a life…!? Jeg har tidligere skrevet om de udfordringer som kan være for den moderne hund, som jo idag, i den vestlige verden, har alle muligheder for at få mad, hvile og tag over hovedet.

Vi er alle 3 så glade og lettede!
TAK I denne uge havde jeg to katte til en fjernsession. Sagen var at de to katte, som er brødre, pludselig havde ændret adfærd. De kunne virkelig være grove ved hinanden – drille hinanden, men også

Dyrene lever for deres ejer
Dyrene er dedikerede Der er ingen tvivl om at rigtig mange dyr i vores verden idag, lever for og med deres ejer(e). De er et medlem af familien og de indgår i en struktur, samspil og

Dyrene tapper ind i deres ejer(e)
Godt nytår og godt begyndt! Godt nytår! Kan jeg vist lige nå at sige endnu – jeg håber alle dyr såvel som mennesker er kommet godt ind i 2023. Det er gået op for mig –

Kraniosakral terapi til din hest
Hvad er Kranio Sakral Terapi (KST)? Man taler om at Kranio Sakral rytmen er den tredje puls udover hjerte-rytmen og lunge-rytmen hos en hest (eller hund – kst laver jeg også på hunde). Nogle læger har

Dybden af healing beror på graden af åbenhed
Dybden af healing hos dit kæledyr er proportionel med graden af åbenhed hos ejer Idag skal det handle mere om behandling af din hest, hund eller kat. Jeg oplever igennem min tid som behandler, hvordan dyrene