Fra en katte-ejer

I går modtog jeg med stor taknemmelighed denne smukke anbefaling af Marianne. 

Alle os med kæledyr ved jo, at netop vores dyr på alle måder er helt enestående, også når vi har flere; så er de det bare på hver deres helt specielle måde, og sådan er det også med min lille Maja-mis.

Men i respekt for Maja, vil det være forkert at omtale hende som et kæledyr; hun er en kælen kat, når hun har lyst til det. I virkeligheden tror jeg, at Maja tænker på mig som sit kæledyr, men sådan skal det også være, og først og fremmest så elsker jeg hende herfra til evigheden og tilbage igen, og jeg er ikke i tvivl om, at den følelse en gensidig, og det har jeg så også fået bekræftet på den smukkeste måde ved hjælp af Mette.

Sygdom

Ulykkeligvis er Maja blevet alvorligt syg, og dyrlæger og operation nyttede ikke stort. Den fortvivlelse og afmagt har bragt mig et sted hen, jeg ikke havde troet, jeg ville opsøge, men hvor er jeg dog glad for at Maja og jeg gjorde det.

Det var meget grænseoverskridende for mig, da jeg endeligt tog mod til mig og ringede til Mette. Og hvorfor Mette? Jo, hun så ud som et ”rigtigt” menneske med fødderne på jorden hjertet på plads og hovedet sat rigtigt på – den følelse fik jeg altså! 

Jeg fik talt med Mette og skrevet med Mette, lavet aftalte med Mette, og fik aftalen rykket frem, da Maja var blevet så udslukt. Det var gode samtaler, gode svar, god lydhørhed, nærvær og empati. Jeg var ulykkelig, tudevoren, så det var også godt for mig. 

Selve fjernsessionen

Så skulle session ske – tirsdag kl. 15.10.  Maja og jeg havde placeret os i hver sin stol på den overdækkede terrasse, som er Majas yndlingssted. Maja sov roligt, solen skinnede, himlen var september-blå og fuglene sang og pippede om kap. Ca. kl. 15.10 løfter Maja pludseligt hovedet og ser sig om (ser ikke på mig), som om, nogen har kaldt på hende, vækket hende, så lægger hun roligt hovedet ned igen, slumrer.

Umiddelbart efter begynder hun at trække vejret meget, meget dybt og meget roligt, og hendes krop virker fuldstændig afslappet. På et tidspunkt i forløbet bliver vejrtrækningen normal igen, og Maja flytter lidt så sine poter og strækker sin nakkemuskler (Mette nævner, at Maja bryder forbindelse en kort tid), og kort tid efter flyder hun tilbage igen i den meget dybe vejrtrækning, og her bliver hun indtil healingen er slut, så lægger hun sig igen lidt tilrette og sover en dyb og rolig søvn. 

Senere samme aften

Samme aften, da Maja og jeg sidder i sofaen og får en kæler, mærker jeg, at den voldsomme varmeudstråling, som jeg har kunne mærke i mange dage fra hendes kræftknude og operations-ar, pludselig en reduceret til næsten ingenting.

Næste dag, onsdag. Havde vi en dejlig, dejlig dag, hvor Maja gjorde alverdens Maja-ting, som hun i den sidste tid ikke har haft overskud til. F. eks. var vi på eftermiddagstur til alle hendes steder. Der blev observeret, snuset til ting og til luften, tisset lidt, ligget lidt i nogle solstråler, nippet lidt græs, kælet lidt, når der var tid – det tog næsten to timer- og så var det sovetid.

Tak

Det har været meget stort at oplevet, og en stor trøst og glæde har jeg og Maja, håber jeg, fundet i den ”telepatisamtale”, som Mette førte med Maja, Hun er i sandhed den smukkeste, kærligste klogeste og tapreste lille kattesjæl – størst er kærligheden, den der tåler alt og tilgiver alt. Den er ikke så let at finde mellem os mennesker, men Maja og jeg har fundet/fået den – Tak Mette, for at du hjalp os at sætte ord på den.

I dag virker hun også ok, måske nok ikke med helt så meget overskud.

Vi ser frem til næste healing i morgen.

Marianne