Jeg nyder at arbejde med dyrene, og selvom helbred og sygdom kan virke tungt, så føles det for mig mere som et stort “Bingo!”, når jeg finder frem til hvor den er gal. Det er jo sådan, at er der noget galt, så hjælper det i hvert fald ikke at ignorere det.
Ofte kommer det lidt ad bagvejen frem, hvad det handler om. Hvad mener jeg med bagvejen? Jeg mener at dyrene ofte helst ikke vil fortælle, hvad der er galt. De vil gerne være stærke overfor omverdenen og helst ikke udstille deres dårligdomme. Både for at glæde sin ejer, men i høj grad ligeså vel for at virke stærk overfor “potentielle fjender”. Det er et dybt instinkt i dyreverdenen, at viser man svaghed/sygdom, så kan flokken ikke regne med en mere. Helt nede i det ubevidste betyder det, at man risikerer at blive udstødt og efterladt.
Så der er ikke noget at sige til, at dyrene ikke lige sådan vil vise os mennesker, hvad der er galt. Mange dyr vil gerne være tapre. Og som med mennesker kan de også vænne sig til at noget gør ondt uden at skabe særlig megen opmærksomhed omkring det.
Når jeg taler med dyrene og får deres tilladelse til at mærke deres krop igennem. Det være sig blod, knogler, organer og fysik generelt, så handler det om tryghed og tillid. Ofte er det en temmelig terapeutisk og coachende samtale, som jeg har med dyret. Jeg roser dem altid, når der kommer et gennembrud og de har vist mig, hvor der er noget som driller.
Når dyrene viser mig det, så mærker jeg det mest af alt på min egen krop. Når jeg får ondt i mit højre øre, så svarer det til dyrets højre øre. Og det er når du kigger ud af øjnene på dyret. Så forestil dig at jeg kan “gå ind i kroppen” på dyret energimæssigt og simpelthen mærke, hvor og hvordan der er noget som generer og gør ondt.
Jeg synes det er super smart, at det kan lade sig gøre, og det betyder jo, at jeg virkelig kan sætte mig i dyrets sted. Det betyder også, at hvis et dyr har det dårligt psykisk, så kan jeg mærke tungsindet, stressen eller depressionen. Det er nogle af de mere svære tilstande at arbejde med. Det er mere usynligt, og det er jo ligeså med mennesker. En konkret fysisk adfærd kan sagtens betyde, at der er noget psykisk på spil. Jeg har oplevet flere situationer, hvor dyrlægens tests intet viser og dyret (hesten) til stadighed ikke rigtig er i hopla. Desuden var der sagen om hesten, som havde en knude i underlivet, men dyrlægen havde ikke fundet den. Det kræver en scanning. Her er det jo smart, at jeg kan scanne først med mindre besvær og færre kroner at spendere, og dernæst kan dyrlægen komme i gang med sine prøver i det specifikke område og med eventuel behandling, såfremt det er nødvendigt.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har udviklet den evne til indføling på den måde. Det gør mig så usigeligt glad at kunne hjælpe dyr og ejer til gensidig forståelse, glæde og trivsel i hverdagen.
Har din hest, hund eller kat brug for et helbredstjek, så skriv eller ring til mig for at få mere information eller bestille tid: 21757722
Ha en vidunderlig dag 🙂
Kærligst Mette
