Fjernsession – virker det?

Et spørgsmål som jeg ofte får fra nye kunder. Det korte svar er ja selvfølgelig! Fjernsessioner hvad enten det er telepati, healing eller kraniosakral terapi så virker det. Kan alt løses på en times session – nej men vi kan starte en god proces og arbejde på at løsne psykosomatiske tilstande i din hunds krop og arbejde med sindet og det følelsesmæssige telepatisk.

Det at møde et dyr i dets følelser og tillade at mærke dem sammen med dyret har en spontant helende effekt. Derfor virker telepati, healing også kraniosakral terapi. Jeg ved fra min uddannelse til kraniosakralterapeut at man ikke taler om at kunne behandle på afstand. Formelt set og praktisk er uddannelsen baseret på fysisk behandling. Men fjernbehandling giver ofte god mening, fordi det også giver mening at kombinere tingene. Det skaber en synergi effekt og giver mulighed for dybere og mere effektiv behandling.

Årsager til at vælge fjernsessioner kan være flere:

💚 Der er større fleksibilitet og mulighed for hurtigere behandling, når jeg kan arbejde hjemmefra.

💚 Du modtager en rapport som beskriver sessionen og hvad der er foregået hos din hund (hest eller kat). Mange har stor glæde af rapporten fordi de kan gå tilbage og genlæse tingene. Ofte er der mange informationer og det tager tid at fordøje.

💚 Dyrene kan til tider få endnu mere ud af fjernbehandling, fordi de kan stå og summe og arbejde uden at blive forstyrret af mennesker som står omkring dem.

💚 Dyr som har traumer eller er nervøse, angste eller har problemer med adfærd kan til tider få mere ud af fjernsesioner fordi de får mere fred til at fortælle, heale og bearbejde i løbet af sessionen, når jeg sidder på afstand og de ikke skal forholde sig til mig fysisk. Det betyder meget at de er i trygge rammer hjemme.

Hvordan og hvorfor virker fjernsessioner? Fordi det handler om energi og når vi arbejder med kommunikation kropsligt, følelsesmæssigt og non-verbalt, så sker der til tider små mirakler, som leder til bedring og trivsel. Energien skubber til hundens eget energi-system og påvirker både mentalt samt den fysiske krop. Telepatisk kontakt og behandling med healing eller kraniosakral terapi er en frekvens, hvor jeg tuner ind og får informationer fra hunden, som kan videregives til dig som ejer. Det vigtigste du som ejer kan gøre er, at være åben for dialog og samarbejde. Med mig og din hund (hest eller kat).

Læs også om det gyldne samarbejde her:

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark