Dyrenes udvikling går ad 1000 veje

nov 11, 2021

…Og alle veje fører som bekendt til Rom. Idag vil jeg fortælle mere om, hvordan dyrs udvikling jo kan tage utallige sving, – gå 2 skridt frem og 1 tilbage – men så pludselig sker der alligevel den ændring, som vi mennesker ønskede os. 

Den ændring kommer og udvikles bedst, når vi giver slip. Giver slip på kontrollen –  bekymringen – frygten – irritationen og frustrationen.

Ja for som de fleste, der stadig læser med her, er klar over, så påvirker vi vores dyr gennem selv ubevidste handlemåder og reaktioner. Det gør vi bare! – Den er ikke så meget længere. 

Kontrol blokerer for forandring

Nogle gange ønsker vi så meget. at vores dyr skal have det godt – hurtigt! Eller at de stopper med en bestemt adfærd –  Nu, Nu, Nu!!!

Denne forcering og utålmodighed vil oftest forsinke (eller endog forhindre) processen, udviklingen og ændringen i at finde sted.  

Gennem vores kontrol (=ønske) om en positiv forandring, kan vi komme til at blokere for flowet samtidig med, at vi måske slet ikke opfatter nogle af de skridt på vejen mod målet, som dyret rent faktisk tager. 

Kontrol kan sagtens camouflere sig som bekymring, håb, ønsker, irritation, frustration, skepsis og frygt.

Så mærk også efter om der er noget af dette til stede i dig selv. Det er ikke unaturligt eller usædvanligt, at det er sådan. Vi er jo blot mennesker. Men for at processen og ændring af dit dyrs adfærd kan finde sted, må du nødvendigvis være klar til at give slip på, hvordan DU ønsker at vejen til resultatet skal blive. 

Intentionen sat – så giv slip

Når du har sendt intentionen afsted – enten for dig selv (eller i samarbejde med en telepatør/healer), kan du ikke gøre andet og bedre end at “være der” for dit dyr. Støtte  dyret i processen ved at være til stede, og følge de anvisninger du måtte fornemme for dyret. 

Tålmodighed er en dyd – og i disse processer – altid en afgørende faktor. Jeg kender godt selv til ikke lige at have tålmodighed nok, og jeg kender bestemt også til det med, at blive bekymret og også irriterede over noget. Men det er meget sjældent dyrets skyld. Dyr er “bare” dyr.

Men tro mig. De forstår, mærker og føler meget mere end vi er bevidste om. Så hvem er det vi prøver at narre til at tro at vi har så meget “styr på det hele”? Os selv måske? 

Dyrene reagerer også når vi har dårlige dage og på vores uro. Det ved vi jo godt. Nogle gange kan en ændring i deres adfærd have en hel del med os ejere at gøre. Det faktum skal vi i hvert fald have med i hele billedet af situationen. Vores energi påvirker dyrene virkelig meget. 

Læs også blog indlægget: 

https://connectbymette.org/2020/08/03/at-heale-sin-ejer-kan-vaere-haardt-for-dyrene/

Alle skridt er en ændring

Når jeg taler om, at kontrollen kan camouflere sig, så er det vores ego som optræder. Når vi overfør dyrene forsøger at lave en forandring, styret af vores ego, går det sjældent helt som vi ønsker. I bedste fald gør dyret næsten lige have vi ønsker – i værste fald – går det i baglås.

Ja måske er det værste fald slet ikke så skidt, fordi det tvinger os til at komme og være til stede og det tvinger os til at forbinde os med os selv. – Er vi til stede i nuet og taler vi til vores dyr med og fra hjertet, så er vejen banet for utallige muligheder for forandring og flow. 

Her er det også vigtigt at minde sig selv om, at alle skridt jo er en ændring, og det er ikke altid den lige vej som dyret vælger at tage. Nogle gange kan der ske ændringer på andre områder end dem vi lige havde tænkt os.

Måske kan hunden stadig ikke være alene hjemme, men den er blevet bedre til ikke at gø, når der kommer gæster. 

Måske hunden stadig er bange for høje lyde, men den kryber måske ikke helt sammen mere, og den kan bedre acceptere det, selvom lydene er for høje for dens sensitive ører. 

Opdag mulighederne i stedet for at stirre dig blind på problemet

De fleste af os mennesker tror måske – eller ønsker i hvert fald at tro – at vi er åbne, tillidsfulde og klar på både forandringer, og til at holde alle muligheder åbne. 

Men når det kommer til vores kæledyr, kan vores bekymring ved sygdom, eller bare frygt for mulig sygdom og frustration over en ændret adfærd stå i vejen for “fri proces” og healing. 

Derfor er den vigtigste øvelse at bevare et åbent sind, og hvile i accept af tingene som de er. Det betyder bestemt ikke, at vi ikke kan gøre noget. Men når alt er gjort og vi ikke kan mere end at vente, se til og støtte med vores nærvær. Det er mindst lige så betydningsfuldt. 

En healing af dit kæledyr tager tid. Selve sessionen varer en times tid, men effekten heraf vil nogle gange (læs: ofte) tage sin tid. Healing er en slags homeopatisk medicin. Kroppen skal nå at modtage, integrere og tilpasse sig. Den skal finde en ny balance – hjulpet på vej af healingen.

Skal der ske flere ændringer, både måske fysisk eller i adfærd, så skal der sikkert også laves lektier og trænes. Men husk nu: Det hele kræver åbenhed og tålmodighed og kærlighed. 

Folk der er åbne for ændringer oplever dem ganske enkelt hurtigere – meget ofte med det samme.

Men for de utålmodige, der forventer mirakler, og hvor selve problemet ikke er løst efter kort tid (læs: 1 minut efter sessionen) fornemmer slet ikke der er sket noget. 

Men kunsten er netop ikke at kun fokusere på “problemet”, der skal løses, men også at se på helheden. At der nogle gange skal løses noget andet førend det, som du ser som problemet, kan løses. 

Ja, alle veje fører til Rom – men den blev jo ikke bygget på 1 dag

Skal vi ændre noget sammen?

Måske er du kørt fast. Måske kan du ikke helt se vejen væk fra den adfærd eller tilstand dit kæledyr befinder sig i?

Det kan være, at der er sket ændringer i familiestrukturen, arbejdsrytmen eller andre ting hos dig, som har påvirket dit kæledyrs trivsel. 

Der kan naturligvis også være andre årsager, som påvriker dit kæledyr – og som giver sig udtryk i form af uforklarlig sygdom eller andre adfærdsudfordringer. 

Jeg arbejder alternativt igennem telepati og healing. De fleste bestiller en fjernsession. Men jeg kommer meget gerne ud til dig – primært på Sjælland. Men laver også ture til både Fyn og Jylland ind imellem. Særligt områderne omkring Middelfart, Kolding, Silkeborg og Århus. 

Skriv eller ring til mig for at høre mere om hvad jeg kan gøre for dig. 

Mail: mette@mettesorensen.dk

Telefon: 21 75 77 22

Kærligste hilsner med ønske om en dejlig dag 
Mette

hund