I dag i skoven mødte jeg den roligste ældre hun-hund. En brun labrador; min egen hund havde travlt med at se om hun ville hilse. Det tog hende dog tid at komme frem, da hun er 12 år gammel. Ejeren, kunne jeg tydeligt mærke, var bevidst om dette og der var ingen grund til at køre rundt i det svære, når hunden bliver ældre.
Min hund snusede lidt til den ældre damehund. Og hun fandt sig i det, men gad ikke kigge på min 4-årige han-hund:-)
Da ejeren var ved at gå, så kom den fine brune labrador til min først forundring og så forbløffelse direkte over til mig. Og hun ville gerne hilse på mig!
Jeg havde ikke kigget på hende eller gjort andre tegn på, at jeg ønskede, at hun skulle komme over. Faktisk troede jeg at de var på vej videre.
Og i mit indre er og var jeg ikke i tvivl. Hun vidste det godt; både at det lakker mod enden og at jeg ville kunne give hende healing. Se og mærke hende uden filter. Ejeren sagde at hun ikke havde smerter, men i mit stille sind må jeg erkende, at hun nok var lidt øm i muskler og led.
Jeg sagde intet men den lille kontakt med hunden betyder alverden, fordi den er et tegn på at dyrene ved det godt og MÆRKER at der er hjælp til at forlænge og måske endda afslutte, når den tid kommer. De ved tilmed også hvor de kan henvende sig!
Mit hjerte banker for dyrene og jeg bliver så glad for sådan et møde. Så kære ejer af hund, hest, kat eller andre kæledyr; det er muligt at få både healing, lindring og svar.
Dyrene ved det allerede og nu ved du det også 🙂
Kærligst Mette
