Din egen-tilstand betyder (næsten) alt!

Ofte når jeg har en hest til telepati og body scan, viser det sig ofte at rytter/ejers tilstand påvirker samarbejdet meget mere end man skulle tro. De fleste mennesker ved jo godt, at hestene mærker energi, stemning og humør. Det er der selvfølgelig ingen tvivl om. Men selvom man ved noget, er det ikke altid ensbetydende med, at vi omsætter det i egen krop. Det vil sige at vi i vores hoved forstår noget, giver ikke noget resultat sammen med hestene. Men det er selvfølgelig en start.

Den svære øvelse kan være at komme ned i egen krop

Vi mennesker er så vant til at bruge vores hoved og regne den ud derfra. Mange af de skønne ryttere og hesteejere, som jeg møder – enten ved fysisk møde eller fjerntelepati – forstår godt, at de selv har en del af løsningen, når noget er gået i hårdknude. Når hesten ikke vil gå frem, styrer slagets gang eller bare er blevet uhåndterbar. Som vi ved skal der to til tango. Og sådan er det også i samvær med hestene. Det er så vigtigt at begynde at lytte til DIN egen krop, tjekke ind i dig selv og MÆRKE hvordan du har det. Du skal ikke fixe noget eller ændre noget lige her, men ‘bare’ mærke. Det er første skridt til at begynde at blive opmærksom, forstå dig selv og ikke mindst din hests reaktioner bedre.

Hvordan mærker jeg? Jeg kan altså ikke mærke noget…

Måske tænker du – og ja tænker er jo netop udfordringen her for du kan ikke tænke dig til at mærke din krop – “at jeg kan ikke mærke noget og jeg har det som jeg plejer. Alt er fint.” Hmmm – jamen så burde din hest også være fin og helt glad og i orden. Hvis ikke så prøv igen at mærke endnu mere efter. Giv det tid og tag dig tid til at tjekke ind.

Hvordan tjekker jeg ind?

Det er lettest ved at mærke din krop indefra – dine fødder og ben, arme og bryst kan være steder for fokus først alt efter, hvad der falder dig lettest. Brug dit åndedræt til at forbinde dig til kroppen og dine følelser. Husk at resultatet er blot at mærke, hvordan tilstanden er. Spænder du op nogle steder og kan slappe mere af, trækker du vejret ned i maven eller overfladisk eller føler du sårbarhed, sorg eller rastløshed. Tillad det hele at være der. Vær til stede med det.

Hov! Hvad sker der med din hest når du gør denne øvelse?

Måske begynder din hest at slappe af, nærme sig dig og være helt mild og rolig. Det skyldes der ikke er nogen forstillelse. At du tillader dig selv at være og rummer det hele i dig selv. Du tager ejerskab for dit eget. Når du har det udgangspunkt, så er der basis for en bedre og meget dybere kontakt med din hest. Det er ikke kun når du ved, du er ked af noget eller stresset – så ved du godt den reagerer. Men at mærke de helt fine nuancer i krop og sind gør en stor forskel.

Denne øvelse kan bruges når du arbejder med at strigle, ordne og klargøre din hest, når du træner, rider på tur eller skal til stævne. Det der er så skønt er at hesten altid vil mærke det og mærke din øgede kontakt med dig selv og din krop. Den kan bedre slappe af, når du kan hvile i dig selv og det du indeholder på dagen.

Det er for svært og jeg kan stadig ikke mærke noget

Hertil vil jeg sige at husk, at Rom blev ikke bygget på en dag. At vi er alle mennesker, og det vigtigste er, at vi gør et helhjertet forsøg. Og ikke giver op. For vores egen skyld og for vores hests skyld. Den relation som kan bygges op via en større bevidsthed på din andel af hestens reaktioner og adfærd, betyder bare så meget mere og mindst halvdelen af jeres relation. Derfor er det så vigtigt.

Har du brug for flere svar fra din hest og redskaber til dig selv? Bestil en telepati ved at sende mig en besked eller ringe. Find kontakt, priser og læs mere om telepati på hjemmesiden.

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark