Denne artikel handler om at tage et ærligt og naturligt lederskab i forhold til dit kæledyr. Lederskab er vigtigt fordi det handler om at tage ansvar for vores kæledyr på alle planer. Når du udviser lederskab kan din hund være hund og din hest være hest. Det giver den tryghed, rammer og struktur, som er vigtige ingredienser for trivsel hos dit kæledyr.
For at kunne tage det lederskab skal du være centreret og have forbindelse til dig selv, hvilket vil sige have jordforbindelse.
Det vigtigste er at være 100% ærlig overfor dig selv. Det gælder også, hvis du føler dig frustreret, bange eller afmægtig overfor din kat, hest eller hunds adfærd. At blive ærlig omkring dine følelser er det bedste udgangspunkt for at opnå jordforbindelse og komme i kontakt med din egen krop.
Når jeg arbejder sammen med dyrene, tuner jeg først ind dyret, mærker ind i kroppen og psyken, og allerede her starter healingsprocesen hos dyret. Psykiske, fysiske og følelsesmæssige blokeringer kan afhjælpes ved hjælp af telepati, healing og kranio sakral terapi.
En god session handler om et godt samarbejde, som jeg også kalder for det gyldne samarbejde. Det sker, når der er åbenhed og åbnet i hjertet, og du, dit dyr og jeg, sammen fokuserer på det bedst mulige for dit skønne dyr.

Please, fix mit dyr
Når vores kæledyr har det dårligt, ønsker man bare nogen, som kan hjælpe og få det hele til at blive bedre med det samme.
Jeg anbefaler altid, at man kontakter dyrlægen og/eller en anden behandler. Som ejere skal vi altid huske at være bevidste om det ansvar, vi har. Vi kender vores dyr bedst, så vores intuition og hjerte er en del af løsningen.
Proceduren hos dyrlægen er ofte, at du kommer med din dyr, dyrlægen stiller en diagnose og siger, hvad der skal ske. Du retter ind, og gør, som der bliver sagt. Herfra ønsker og håber vi på, at vores dyr får det bedre. Men vi skal tænke os selv ind i ligningen. Det gælder både før, under og efter besøget hos dyrlægen.
Er dyret hos en behandler (fx som undertegnede) er det som ejer vigtigt at engagere sig i at forstå og bearbejde de input og oplevelser, der måtte komme undervejs.

Det indre lederskab
Man kan som ejer tænke, “jeg tager jo lederskab, og jeg har konsulteret både adfærdspsykolog, kiropraktor og dyrlægen.”
Her er det jeg tilføjer, at den ingrediens, som du muligvis mangler for at det lykkes helt, er dit indre lederskab.
Der, hvor du som ejer, MÆRKER fra hjertet, hvad der giver mening. Kig på dit dyr, og brug din intuition, som var dit dyr et lille barn – hvad føler du, at der er brug for lige nu?
Ved du det stadig ikke, så spørg nogen til råds, men hav altid dig selv med i forhold til dyrets tilstand.
Intuitionen er den ofte lille stemme, som siger noget, der umiddelbart rent logisk ikke giver mening, men er det, som du føler for og har lyst til at gå med. Dén stemme skal du lytte til.
For selvom alle de andre i stalden bruger kiropraktoren Birte-Louise til deres heste – kan det være, at din hest er for sensitiv til den behandling, og du skal finde en mildere behandlingsform.
Uanset om det er en kat, hund eller hest, jeg behandler, så er det hele tiden en dynamisk proces. Jeg kommer med input, svarer på spørgsmål og kan løsne op via telepati, healing og kranio sakral terapi.
Men for at det har langtidsvirkning, skal ejer lytte til de mulige opgaver eller budskaber i form af træning eller “lektier” i forhold til dyrets trivsel, humør og helbred.

Det gyldne samarbejde
Det gyldne samarbejde opstår, når ejeren, dyret og jeg virkelig arbejder sammen.
Jeg kalder det gyldent, da kommunikationen, energien og healingen ofte er et gyldent lys, som får lov at flyde frit og uhindret. Det vil den blive ved med så længe, at vi lytter, spørger, lærer og omsætter de input, som kommer til os.
Det er netop at åbne op og være med vores dyr i hjertet. Det gyldne fra healingen er flow og lys, og er en del af den livsenergi, som findes i alle levende skabninger og deres celler.
Når tingene går op i en højere enhed på denne måde, så kan healing virkelig finde sted. Derfor vil man nogle gange opleve en healing, som bare giver pote og har effekt på meget fysiske problemer i løbet af blot en eller få behandlinger.
Livsenergien i cellerne bliver aktiveret af healingen, og dermed kan dårligdomme i kroppen lettere blive “skyllet ud”.
Hvorfor så megen snak om samarbejde?
Når lederskab, ansvar og samarbejde bliver fremhævet her, så er det fordi det er meget afgørende for et udbytterigt og succesfuldt forløb.
Hvis ejer blot forventer, at jeg fixer dyret, og så skal de i øvrigt ikke gøre mere (læs: gøre noget som også kan være at kigge indad) så er den helt gal. Så mangler både lederskabet og samarbejdet.
Som dyreejer er det en god ting at være åben for nye input og perspektiver samtidig med, at du mærker efter. Så er der grobund for et sandt og sundt samarbejde.

Adfærd skal trænes
En sjælden gang imellem kan det synes, at behandlingen ikke rigtig virker. I de tilfælde oplever jeg at dele af samarbejdet mangler, og så falder det hele let til jorden.
Der er ikke noget “quick-fix” på en adfærdsændring. Det er ikke noget, vi nødvendigvis kan løse på 1 time med telepati og healing sammen med dit dyr. Telepati skaber forståelse og indsigt, du som dyreejer kan arbejde videre med. Healing nulstiller og balancerer dyrets celler, fysiske krop og traumer.
Ændring af adfærd kræver tålmodighed, træning og lederskab fra dig som ejer.
Se på dit dyr som et organisk og dynamisk væsen. Det er ikke en maskine, hvor vi bare kan skrue og trykke lidt på nogle knapper, så fungerer det igen. Det tager tid og er en proces.

Skal vi sammen hjælpe dit dyr?
Har din hund, hest eller kat ændret adfærd, brug for healing af gamle traumer eller hjælp til at komme sig over sygdom?
Så ring 21 75 77 22 til mig allerede i dag og hør mere om hvordan jeg kan hjælpe jer.
Kærligste hilsner
Mette
Hvis du har fået lyst til at læse mere om behandlingsmuligheder og ikke mindst relationen til vores kæledyr, så har jeg skrevet bogen Hjerte Mod Hjerte.
Den kan købes her:
