Hva nu hvis?

Jeg er ofte den sidste dyreejere taler med, når alt andet er prøvet og forsøgt. Måske både håbet og troen er ved at forsvinde. Det forstår jeg godt. Det er også alternativt og lidt af en niche at være dyrehealer og telepatør. Det ændrer dog ikke på, at i langt de fleste tilfælde (98%) virker behandlingen og/eller bringer dyreejere nogle skridt videre i et forløb med deres hund, kat eller hest. Et skridt som de nærmest ikke troede muligt. Det gør mig glad. Det gør mig glad for dyrets skyld og på vegne af den ejer, som ønsker det bedste for sit dyr og for så langt et liv sammen som muligt. Stol på din intuition Jeg kan godt have lyst til at slå et stort slag for, at du som dyreejer må stole på din intuition. Hvad er det som gør, at du søger alternativer til at løse en adfærd eller se om der kan ske bedring for dit dyr? Husk på at traumer og ubehag mentalt, følelsesmæssigt eller psykisk påvirker dit dyr HVER DAG: Det kan godt være at det skjuler det godt og til tider kan virke helt ‘normal’ og ovenpå. Men har hunden været angst de sidste 10 år omkring nogle situationer, så går det nok ikke væk af sig selv… Med mindre du forsøger noget andet end du plejer. Hvad er dit dyrs velbefindende værd? Jeg hører folk sige at nu har de brugt i tusindvis af kroner på dyrlægen og de kan ikke bruge flere penge. Det har jeg naturligvis altid forståelse for. Der kan være forskellige årsager til at man bare ikke kan finde pengene, som at man er sygemeldt, under uddannelse, pensionist eller andre ting som påvirker økonomien. Men man fandt dog pengene til dyrlægen – ofte både 3 og 5 gange mere end det koster at få en session. Ja en (fjern)session hos mig koster 1.250 kroner. Hvis man gør regnskabet op, hvilket jeg nok skal skåne jer for, så er der ikke meget tilbage når moms, skat og andre udgifter er betalt. Er det prioritering eller mangel på forståelse? Måske prioriterer man bare en juletur til Tyskland eller en koncert mere end at give sit dyr behandling. Ja nu skrev jeg det. Og det er jo virkelig ens egen private sag hvad man bruger sine penge på. Personligt forstår jeg blot ikke prioriteringen. At man ikke giver det et forsøg, hvis der er noget som meget muligt kan hjælpe til bedring og afklaring for din kat, hund eller hest. Jeg forstår heller ikke udsagnet om, at nu har min hund gået med dette de sidste 2 år, så pyt om der går nogle måneder mere…. Ja jeg hører mange ting hver dag og mine ører er ikke faldet af… endnu – heldigvis for det! Mit dyr skal bare have det godt… sagde damen Det er jeg helt enig i og hvis jeg stillede mig op på torvet i Ribe, Esbjerg, Aalborg, Århus eller på Rådhuspladsen i København, så ville alle nok være rørende enige med mig i at dyrene skal have det godt. Men hvorfor er det så, at vi pludselig i vores hverdag tænker, at det kan vente eller måske går det over af sig selv? Vi har et ekstra ansvar Jeg ved at vi i Danmark har en kultur, som nok er ved at ændre sig, men der er stadig lang vej til at vi accepterer og åbner op for det ansvar, som det indebærer at vide, at der er andre muligheder. Det ene udelukker ikke det andet – husk det! Jeg er ikke ude i et korstog hvor det handler om at vælge enten dyrlæge, operation, aflivning eller healing. Livet sker og udfolder sig, men der er blot så meget mere mellem himmel og jord, som kan bidrage til større trivsel for vores kæledyr. Tag kontakt og få en uforpligtende snak idag! Det er som bekendt aldrig for sent at blive nysgerrig og forhøre sig. Har du fået interesse for at høre mere om, hvad jeg igennem telepati og healing kan gøre for din hund, hest eller kat, så tøv ikke og kontakt mig idag for en uforpligtende snak. Du er velkommen til at ringe eller sende en sms på telefon: 21 75 77 22 eller sende mig en mail på: mette@mettesorensen.dk Rigtig god fredag. Kærligste hilsnerMette

LÆS MERE >

Jeg er altså mest tryg ved besøg – vi behøver ikke forstå alt for at det virker

Som tidligere nævnt i andre artikler, arbejder jeg allermest med fjernsessioner af dyrene. I denne artikel bruger jeg hunden som eksempel, men det kunne lige så vel være en hest eller kat. Mange siger at de altså helst vil have besøg af mig, og jeg elsker også at besøge ejere og deres dyr. Men sagen er at det ofte er meget dyrere, kræver mere planlægning logistisk og desuden er det ikke mere effektivt end fjernsessionerne. Ofte virker fjernsessionerne næsten bedre end fysiske sessioner. Som at energien arbejder mere uforstyrret hos hunden. Jeg har kunder som elsker fjernsessioner, fordi de får en rapport efterfølgende og her beskriver jeg hele sessionens forløb. Denne rapport kan man som ejer læse flere gange over tid, og her også se den udvikling, som hunden har været igennem. Hvordan var det den første gang og hvordan er det i dag? Der sker mere end man måske lige husker, når man er sammen med sin hund til daglig. Jamen hvad gør du så i en fjernsession? Jeg arbejder ved hjælp af billede(r) af din hund. Her beder jeg som regel om et par stykker – et af kroppen, hovedet og hvor et øje er synligt. Desuden skal der helst ikke være andre dyr eller mennesker på billedet. I selve sessionen har jeg kontakt til hunden via billederne og mærker ind og skriver ned samtidig. Er det kun telepati du kan lave via billede? Svaret er nej da – jeg kan selvfølgelig lave telepati og få svar på de spørgsmål som du måtte have til din hund, men jeg kan også arbejde fysisk med din hunds tilstand i kroppen. Afspænding og healing af fysiologiske spændinger i muskler og bindevæv samt følelsesmæssige blokeringer, som har sat sig i kroppen. En session er ofte en blanding af både telepati, body scan, healing og kraniosakral terapi. Nogle sessioner kalder på mere af det ene og nogle mere på det andet. For eksempel kan der være flere spørgsmål i den første session end i de næste. Derved kommer vi fra overfladen og dybere ned i følelser, traumer og blokeringer, som også kan have sat sig i kroppen celler og sindet hos din hund. Nervesmerter og spændinger kan løsnen ved fjernsession Selvom jeg meget gerne vil komme på besøg, må jeg erkende at fjernbehandling virkelig er et hit for mig. Det virker bare hurtigere og bliver på mange måder mere effektivt, når jeg ikke fysisk er til stede. Hunden skal ikke forholde sig til mig på samme måde, og derved kan den blot være i vante omgivelser og slappe af så godt det er muligt imens sessionen og behandlingen foregår. Jeg har flere gange arbejdet med meget restriktivt bindevæv (fascier) og muskulatur over fjernbehandling. Det har jeg gjort med hunde som er eksemplet i denne artikel, men også med katte og heste. Så dyrets størrelse betyder intet. Det kan lade sig gøre uanset hvad. Det eneste som det kræver er åbenhed fra ejer og selvfølgelig også at vide, at Rom blev ikke bygget på en dag eller en times session. Er det først virkelig slemt kan der være brug for op til 5 gange for endeligt resultat. Har dyrlægen (næsten) opgivet og du har ikke? Måske har du været igennem et hav af undersøgelser og prøver for at finde ud af, hvad der er med din hund. Måske er der noget som dyrlægen kan gøre og måske ikke så meget mere lige nu end smertestillende og se tiden an. Nogle gange kan det give god mening, at vi arbejder med muskulatur og bindevæv for at se om vi ad den vej kan komme flere udfordringer til livs. Det kan selvfølgelig også være mere mental eller følelsesmæssig karakter som angst, nervøsitet og traumer. Her anbefaler jeg altid et forløb på minimum 3 gange. Men det er naturligvis muligt at købe én behandling af gangen også hvis det passer bedre. Kontakt mig for at høre mere og for hjælp Tøv ikke hvis du har spørgsmål. Ring eller skriv til mig for at høre mere og om jeg mon kan hjælpe din hund (hest eller kat)? Send sms eller ring: 21 75 77 22Mail: mette@mette-soerensen.dk Du kan se priser og læse mere på hjemmesiden ved at trykke på link knappen nedenfor: Tak fordi du læser med. Kærligste hilsnerMette

LÆS MERE >

NYHED: En halv times telepatisk udredning

Mange ringer til mig fordi de ikke kan finde ud af hvad der er galt med deres hest. Adfærden er ikke som den plejer og nogle gange er det nærmest så personligheden har ændret sig fra en dag til en anden. De har ofte henvendt sig til dyrlægen og fået lavet tests og undersøgelser. Det er et godt udgangspunkt, for så har vi elimineret, at der er noget ad den vej. Omvendt er det også her, at jeg ofte hjælper med at lave en telepatisk ‘scanning’, hvor jeg tuner ind på dyret og mærker, hvordan det har det. Det kan være fysiske spændinger i kroppen eller/og mentale blokeringer eller følelsesmæssig ubalance. Hvorfor telepatisk udredning? Når du får en halv times telepatisk udredning, er det som et landkort over hvor der er mulighed for at behandle og heale din hest. Med den halve time kan vi arbejde videre sammen om behandling og eventuelt et mindre forløb for at komme dybere og helt til bunds i tingene. Spændinger og mentale blokeringer kan give mere uro end man måske skulle tro. Men hestene er ofte sensitive og mærker så meget mere end vi lige går og tror. Derfor kan de med fordel behandles med healing også. Jeg bruger en blanding af kraniosakral terapi og healing sammen med den telepatiske indføling i mine behandlinger. De fleste af mine behandlinger er fjernsessioner, og det virker mindst lige så godt som fysisk behandling, idet det er energien som gør arbejdet i begge tilfælde. Måske er det en ånd(!) Skulle der være noget helt tredje på spil som giver en anderledes og urolig adfærd, så kan det være energier omkring eller i din hest. Det sker ind imellem at årsagen er mere spirituel og der er en form for ånder eller spøgelser på spil. Såfremt det viser sig i den telepatiske udredning, så vil jeg også kunne hjælpe med at rense og balancere her i en fuld session. Jeg søger ikke efter at der skal være ånder på spil, men det kommer til tider ind og er svaret på en given adfærd. Så er det her jeg må sætte ind og det gør jeg gerne. En halv times udredning – ja tak! Har du fået lyst til at høre mere eller bestille en tid til en halv times udredning? Jeg har brug for dette for at kunne hjælpe dig: 💚 Et billede af din hest – send gerne på sms💚 Navn og alder på din hest💚 Udfordring – en kort situationsbeskrivelse sammen med hvad du ønsker hjælp til at finde ud af💚 Dit navn og email så jeg kan sende en rapport til dig efter sessionen💚 Betaling ved aftale på 550 kr til #652100💚 Vi aftaler selvfølgelig tidspunkt for den halve time så du ved hvornår det foregår Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kærligste hilsnerMette Ps.: Samme gælder naturligvis for hund og kat – i denne artikel har jeg blot brugt hesten som eksempel

LÆS MERE >

PANIK er aldrig løsningen🩵

Indimellem sker det, at jeg bliver ringet op af en desperat ejer, som er meget fokuseret en på situation med sin kat, hund eller hest. Der skal handles, og det skal være nu, og du, Mette skal hjælpe!  Jeg spørger altid ind til, om dyret er blevet udredt af en dyrlæge, for hvis der er noget direkte medicinsk, er det dyrlægen, som skal hjælpe.  Jeg træder til, når det er adfærd og dyrets psyke. Det, jeg kan, er at tune ind og mærke, hvad der sker i dyret. Jeg kan få følelser, perspektiv og tilstande ind fra dyret. Det kan vi så arbejde med ved hjælp af healing og en terapeutisk samtale, dyret og jeg.  En session tager en time, og vi arbejder med det, som dukker op i løbet af den time. Vi kan ikke forcere eller pace et resultat frem. Nogle gange tager tingene tid. Nogle gange vil der være stilstand, og ikke den umiddelbare forandring, vi håber at se.  Hvordan har DU det? Der kan være opgaver til dig som ejer, som du skal arbejde med. Din energi smitter af på dit dyr, så du skal være forberedt på, at der kan være tanker, tilstande og perspektiver i dig, som du skal blive opmærksom på og arbejde med.  Hvis dit dyr oplever angst og uro, er det en rigtig god idé, at du checker ind med dig selv – er der fred og ro i dit eget indre? Din tilstand kan have en effekt på dit dyr, fordi I er så  forbundne, og dyret reagerer på det, som sker i dig. Det er en proces, og forandring kan tage tid. Det kræver nogle gange meget tålmodighed og vedholdenhed af dig som ejer.  Det kræver også, at vi skal give slip på ønsket om et resultat her og nu.  Katten Louis, der gik i cirkler Et nyligt eksempel er katten Louis, der pludselig begyndte at gå i små cirkler som et dyr i fangenskab. Han gjorde det nok 30 procent af sin vågne tid. Jeg har fået lov til at bringe denne historie af Louis ejer. Ejer var ulykkelig, havde været til dyrlægen, der ikke kunne se nogle fysiske problemer med Louis, og ringede til mig i panik. Louis følte sig kasseret af sin tidligere ejer, og her hos den nye fik hans følelser frit løb, som jeg så må sige. Samtidig var ejer inde i en periode, hvor hun, som hun selv sagde, “rendte rundt med hovedet under armen.” Så ud over at heale Louis, måtte jeg bede ejer om at se på sin situation, for den triggede den lille kat. Louis ejer er heldigvis meget lydhør overfor, hvad mange ville opfatte som kritik, og hun dealede hurtigt med sine issues, så hun kunne slappe helt af i forhold til Louis og vise ham tillid til at det nok skulle ordne sig. Ganske langsomt over nogle måneder begyndte Louis at stoppe med at gå i cirkler, og gør det kun en sjælden gang, hvis noget trigger ham.  Så pointen med dette nyhedsbrev er at vores skønne kæledyr ligesom os selv ikke altid kan fikses her og nu – det kan tage tid.  Men ingen panik – tingene sker i det tempo, de sker 🩵

LÆS MERE >
hest

Kraniosakral terapi til din hest

Hvad er Kranio Sakral Terapi (KST)? Man taler om at Kranio Sakral rytmen er den tredje puls udover hjerte-rytmen og lunge-rytmen hos en hest (eller hund – kst laver jeg også på hunde).  Nogle læger har i sin tid opdaget, at der altid løber en svag puls igennem kraniet og rygsøjlen. Denne puls eller rytme stammer fra spinalvæsken, som stødvist bliver pumpet ud fra et hulrum i hjernen i ned igennem rygsøjlen.  Og hvad kan vi så bruge det til? Jo et øjeblik – nu kunne det gå hen og blive temmelig teknisk og også måske lidt kedeligt – Det skal det selvfølgelig helst ikke. Men basalt set, så består kroppen – i øvrigt både hos mennesker og dyr – af et KSS – Kranio Sakral System. Dette system består af hjernemembraner, væv og knogler som membranerne hænger sammen med (hæfter på). Desuden er selve spinalvæsken og de funktioner som bidrager til dens produktion og forløb også en del af det Kranio Sakrale System. Og nu kommer det så:Det Kranio Sakrale System påvirker og påvirkes af centralnervesystemet, muskel-og skeletsystemet, kredsløbet, lymfesystemet, hormonsystemet og åndedrættet.  Derved kan man måske godt begynde at forestille sig hvilke muligheder der er for at afspænde, løsne og behandle heste og andre dyr med Kranio Sakral Terapi.  Hvad kan Kranio Sakral terapi dermed hjælpe på? Ω MuskelspændingerΩ Løsne bindevævΩ RygsmerterΩ Nakke- og skuldersmerterΩ LændesmerterΩ LedsmerterΩ IskiasnervenΩ Klemte nervebaner Ω Cirkulation i kroppenΩ KredsløbsproblemerΩ FordøjelsesproblemerΩ LuftvejsproblemerΩ KoncentrationsbesværΩ HovedpineΩ StressΩ Psykiske/mentale problemer En Kranio Sakral Behandling Når du bestiller tid til en Kranio Sakral behandling til din hest hos mig, så snakker vi naturligvis sammen om, hvad jeres udfordring er og hvor vi skal starte. Du fortæller først og fremmest omkring din hest og de udfordringer, som du oplever i dens adfærd på banen, til træning og måske også på fold og i boksen. Det kan være stress adfærd, tendens til halvhed eller/og steder på hesten, hvor du ikke kan røre eller andre ikke kan komme til men kun dig. Symptomerne kan være mange forskellige.  Jeg vil herefter mærke ind med din hest via body scan samt mine hænder for at lave en Kranio Sakral Terapeutisk behandling. Som hovedregel arbejder jeg i alle sessioner med afspænding af CNS – centralnervesystemet, diafragmer (kroppen tykke bindevæv) samt herefter de steder hos hesten, som jeg mærker har brug for afspænding; det kan eksempelvis være kæbeleddet, skulderen, lænden samt afspænding af ryggen generelt.  Her vil jeg bruge mine hænder og lave den fysiske og til dels enegetiske behandling som giver mening for din hest. Kranio Sakral Terapi er en blid men meget dybdegående behandlingsform.  Det er derfor vigtigt at bemærke, at din hest skal have fri for træning og ridning i to dage efter en behandling. Det er nødvendigt for at kroppen kan modtage, omsætte og integrere behandlingen. Ellers risikerer du at den hurtigt spænder op de samme steder igen.  Har din hest brug for en KST behandling? Måske har du tænkt over det et stykke tid eller så sent som igår, at noget var lidt anderledes i ridningen eller adfærden ved din hest… Det kan være den virker en smule mere “på mærkerne” (læs: anspændt eller let stresset), tendens til halthed eller andre problemer i ridningen med at ville gå frem etc. – og her kan Kranio Sakral Terapi (kst) være en rigtig god idé.  Ring eller skriv til mig med det samme for at høre mere og/eller booke tid.  Jeg bor og kører på Sjælland til daglig, og laver også ture til Fyn og Jylland når der er samlet flere heste sammen.  Telefon: 21 75 77 22Email: mette@mettesorensen.dk Mange kærlige hilsen Mette

LÆS MERE >
behandlerdækken|||isabell werth|pemf behandlerdækken

Fremtidens behandlerdækken: Sport Innovations 3-1

Kære hestemenneske Jeg skriver idag egentlig ikke så meget for jeg synes billederne taler for sig selv. Sports innovation dækkenet er måske nyt i Danmark, men det bliver flittigt benyttet ude i den store verden.  Jeg kører ud og giver behandling med dækkenet og det er til en helt særlig pris. Trods benzinpriserne er steget, så jeg har valgt ikke at lade det påvirke mine priser lige nu. Så der kan forekomme tillæg men ikke mere end normalt.  Det er muligt at købe både 5 og 10 turs klippekortsordning med dækkenet. Se mere på link nedenfor: https://connectbymette.org/equine-sports-innovation/ Og ellers er der blot at sige at du må nyde billederne af de smukke heste, deres ejere/ryttere og det helt fantastiske dækken fra Sport Innovations * * Kilde: www.sportsinnovation.net/users Isabell Werth Team Gold Medalist Germany #Dressage ADRIENNE LYLE, US Team Silver Medalist, Tokyo #Dressage Helgstrand Dressage Germany/USA and Möller Dressage (Eva Möller) #Dressage Mc Lain Ward #Show jumping KENT FARRINGTON#Show jumping Amy & Scott J. Swerdlin, DVM, MRCVS #Palm Beach Equine Clinic, DVM, Wellington Florida  GEORGE WILLIAMS #Dressage LAUREN SAMMIS#Dressage MELISSA TAYLOR AND LARS PETERSEN #Dressage MICHAEL KLIMKE #Dressage SCOTT AND SARAH HASSLER #Dressage AMANDA SHINE WISE #Show jumping ELIANE CORDIA VAN REESEMA #Dressage SUSAN DUTTA #Dressage TIMMY DUTTA #Polo MEAGAN DAVIS#Dressage DR. EMILY WILSON, DVM #Dressage ASHLEIGH FLORES-SIMMONS #Dressage ASHLEY JOHNSON#Eventing KASEY PERRY#Dressage CHRISTIAN AHLMANN #Show jumping  LISA WILCOX #Dressage QUENTIN JUDGE, DOUBLE H FARM #Show jumping DEBBIE STEVENS#Show jumping Sport Innovations behandlerdækken findes hos ConnectBy Mette – jeg kører i hele landet   Ring eller skriv med det samme for at lave en aftale. Der er også muligheder i juli måned   Telefon & sms: 21 75 77 22Email: mette@mettesorensen.dk Læs mere om dækkenet og priser på nedenstående links: https://connectbymette.org/equine-sports-innovation/ https://connectbymette.org/priser/ Og så vil jeg bare ønske dig og dine hest(e) den bedste lørdag  ❤️ ☀️ Kærligste hilsnerMette  https://videos.files.wordpress.com/xRQEw5t5/img_6814.mov

LÆS MERE >
|PEMF behandling

Nyhed til din hest hos ConnectBy Mette

Nyhed til behandling af din hest Så er der BIG NEWS hos ConnectBy Mette! Jeg har her i foråret fået et Sport Innovations dækken i min værktøjskasse til behandling af hesten som en helkropsbehandling. Måske kender du allerede til dette behandler-dækken, men det særlige ved netop dækkenet er, at det har 3 funktioner: Massage Infrarød varme  PEMF – Elektromagnetisk behandling Behandlingen kan kombineres, således dækkenet behandler med kun en af delene på samme tid eller hvor der både bruges varme og massage på samme tid. Den elektromagnetiske behandling arbejder dog udelukkende uden de andre to funktioner. Læs mere om hvad dækkenet kan hjælpe og bidrage med nedenfor.   Helkropsbehandling; fysiologisk behandling og forebyggelse for skader Dette dækken til behandling af hesten er en ”Rolls Royce” indenfor behandlingsdækkener.  Kvaliteten og funktionaliteten er uovertruffen. Der er tale om tre funktioner, hvoraf de to kan arbejde samtidig eller man kan benytte blot en funktion ad gangen. Det vil varme hesten roligt op med varme og dernæst give den enten massage eller elektromagnetisk terapi.  Det helt særlige ved dette dækken er dets funktion med PEMF (Pulsed Magnetic Therapy)! Dækkenet kan eksempelvis hjælpe på: Genoptræning Smertelindring Muskeltræthed eller fatigue (drænethed) Problemer i muskulaturen Skader Forbedre kroniske sygdomme En ryg som virker sensibel eller øm (ofte indtil hesten er varmet op)  Kissing spine Hvad betyderPEMF – Pulsed Electro Magnetic Field, Pulsed Magnetic Therapy, Pulse Therapy – ja kært barn mange navne Denne behandling er en restorativ teknik som er vidt benyttet i smertebehandling hos dyr, ved skader og genrelt som helbredsforebyggelse og vedligehold.  Dækkenet er særligt ved at det har denne funktion hvilket jeg ikke har kunnet finde i andre dækkener, som giver en tæt på helkropsbehandling. PEMF kan især støtte din hest med: Smertelindring Afspænding af muskulatur Øget flow i kredsløbet og blodgennemstrømning Hurtigere restitution efter træning  Forebyggelse af skader ved brug af PEMF Hurtigere heling af knogler  Effekten af magnet behandling* Studier udført I adskillige lande viser at magnetisk kontakt med menneskets blodlegemer aktiverer ion indholdet og skaber en svag strøm. Der kommer øget krystalliseringer i blodcentrene som er direkte proportional med styrken af den magnetiske styrke i behandlingen, fortæller Dr. Bansal. Han mener at processen med ionisering bliver forøget hvilket forhindrer faren for blodpropper og stimulerer blodgennemstrømning ud i vener og årer. Magnetisk flux i blodet højner antallet af røde blodlegemer og styrker inaktive og forkalkede årer; bevægelsen af hæmoglobin og calcium samt kolesterol aflejringer i kroppen bliver holdt på et minimum – alle disse observationer er udført af Dr. Bansal & Associates.  Magnetisk behandling har ligeledes vist at kunne stimulere andre væsker i kroppen. Dr. Bansal opregner her effekten af den magnetiske behandling i det biologiske system:​ Udskillelse af hormonelle og andre væsker bliver forøget og den positive effekt visesved kirtlernes I hele udskillelsen af det hormonelle og biologiske system Det autonome nervesystem bliver balanceret, normaliseret og styrket, hvilket forbedrer funktionen af alle indre organer.  Opbygning af nye celler og foryngelse af vævet  *Kilde: www.sportinnovation.net Anbefaling af behandling med Sport Innovations dækkenet “Jeg er dyrlæge og arbejder særligt med heste som skal præstere. Jeg konkurrerer både i dressur og spring med mine egne heste. Vi har benyttet Sports Innovations dækkenet sammen med PEMF benvarmere på hestene i over et år nu med blændende resultater. Hestene i vores stald bruger dækkenet en gang om ugen ved normal træning og oftere ved større stævner.  Min oplevelse er at gennem de regelmæssige behandlinger hjælper det hestene til at blive nulstillet fra dag til dag ved muskelspændinger og ømhed som jo opstår efter daglige træninger. Ydermere fordi dækkenet er så godt til at behandle den overfladiske ømhed og spændinger, oplever jeg at når jeg undersøger hestene efter en behandling så kan jeg lettere finde frem til deres primære udfordring og finde frem til hvor den skal have særlig målrettet behandling.  Vi bruger dækkenet til stævner og oplever. at det hjælper hestene til at løsne op og slappe bedre af.”Heather Beach DVM of Atlantic Equine Services and JJ Lavieri Stables Læs hele anbefalingen via linket nedenfor. Det er skrevet på engelsk og teksten er her frit oversat af undertegnede. I anbefalingen står der også mere om benvarmere med PEMF og der er scanningsbilleder af hvorledes de har hjulpet hestens helingsproces.  Sports Innovations Testimonial Fortjener din hest det bedste? Selvfølgelig gør den det!! Der er INTROpris på behandling med Sports Innovations dækkenet hele maj, juni og juli måned. Prisen for en fuld behandling er 450 kr. Hvis du kan samle flere heste samme sted eller i et område, så kommer jeg gerne ud uden tillæg til kørsel. Hvis det er på Fyn eller Jylland så er der også mulighed for at aftale dage med behandling med dækkenet hvis I er flere sammen eller/og på ruten.  Efterfølgende vil det være muligt at købe 5 og 10 turs klippekort til behandling med dækkenet til en derved reduceret pris, således at din hest kan få behandling hver eller hveranden uge som det anbefales for at holde den fit for fight og i god form.  Skriv eller ring til mig med det samme for at høre mere eller bestille tid til en behandling med det superb og helt igennem fantastiske Sports Innovations Dækken.  Telefon: 21 75 77 22Email: mette@mettesorensen.dk Du kan også læse mere på min hjemmesiden på linket via knappen nedenfor.  De kærligste hilsner Mette ConnectBy Mette

LÆS MERE >
|kat

Anbefaling fra en glad katte-ejer

Et vigtigt opkald  Forleden fik jeg en mail fra en glad og fortrøstningsfuld katte-ejer til Mille-kat.  Mille kunne ikke gå eller støtte på det højre bagben, da vi begyndte fjernbehandlinger. Desuden var hun gået helt fra kosten og drak heller ikke mere. Så det var en fortvivlet Jill som jeg fik i røret i dagene op til påsken.  Ejer har også kontakt til dyrlæge som sørger for at Mille får smertestillende for gigt. Noget hun har haft et stykke tid. Det var ikke det som gik i hendes højre ben, men en nerve som sad i klemme. Det var dyrlægens vurdering.  Da jeg startede med at snakke med og behandle Mille kunne jeg tydeligt mærke, at det var iskias nerven som var i klemme – eller nærmes filtret oppe ved hoften var det billede jeg fik ind. Så det har vi arbejdet på af 3 behandlinger. Mille har stadig en enkelt behandling til gode. Og hendes ejer gør naturligvis alt hvad hun kan for at hjælpe sin Mille.  Anbefaling fra Jill efter tredje fjernbehandling “Hej Mette Tusind tusind tak for du hjælper Mille, hun spiste sin medicin, og jeg kan mærke på hende, at hun er meget træt.  Jeg gik ud og læste rapporten, der fik jeg godt nok glædestårer i øjnene, gik ind til hende igen og snakkede med hende, roste hende rigtig meget, fordi hun er så dygtig til at “snakke” med dig.  Vi lå lige og hyggede os lidt, hun lå hendes hovede på min hånd, det var så dejligt og roligt.  Nu vil jeg også gå ind og ta mig en lille lur, syntes jeg trænger til det efter den her glæde, tænk sig hvis ikke jeg havde fundet dig Mette, så er jeg bange for at Mille måske ikke havde været her idag, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Hun er min lille dejlige Mille og jeg elsker hende overalt på jord. Mange hilsner fra Jill❤️ ” Milles hofte og muskulaturen i benet begynder at rette sig op Som billederne herover viser så er det første af Mille inden vi startede behandling og det andet billede er efter blot 2 behandlinger. Hun skal stadig (gen)lære at støtte på sit bagben og kroppen skal have lov at komme sig. Men det er tydeligt at hoften ikke hænger mere.  At få tilsendt sådanne billeder glæder mig så meget og det er i disse øjeblikke at jeg ved, at mit arbejde giver mening. Det er jeg dybt taknemmelig for.  Tak Jill for din anbefaling og billederne ❤️

LÆS MERE >
|Telepati

Min varmeste anbefaling af Mette

Min varmeste anbefaling af Mette Jeg har i løbet af de sidste måneder ladet en ny interesse for det uforklarlige og det underbevidste i Kraniosakral-terapi, telepati og healing skylle over mig. Det måtte jeg bare prøve! Efter at have skrevet rundt meldte Mette sig hurtigt. Hun var hos mig og hestene i hvad der føltes som ubegrænset tid; og det var alle pengene værd. Min hoppe Gaya var, som forventet, i stor sorg og store smerter. Smerterne var tilsyneladende psykosomatiske, og de aftog som del af healingen i løbet af sessionen, i takt med, at Gaya fik mere sindsro. Hun betvivlede mig som ejer; ville jeg give op på hende og forsvinde, som så mange andre har gjort? Hun havde intet selvværd, og følte sig endnu engang nedprioriteret, nu hvor min islænder var kommet ind i hendes liv. Vi forklarende hende, at jeg jo havde givet hende ro fordi jeg troede hun havde brug for at komme sig over mavesårene. Jeg fik mulighed for at erklære min ubetingede kærlighed, og jeg forsikrede hende at jeg ejer hende for livet, og at min islænder og hende er ligeværdige. Gaya har dagene herefter været mere opsøgende og mere nussende; jeg har givet hende masser af opmærksomhed og hun er nu mere tryg ved at blive rørt, fordi hun ved, at hun bliver hørt og er elsket. En kæmpe forskel, og en helt ny tryghed for mig som hesteejer – jeg kender min hest på ny. Islænder “Ole” Min islænder er en anden historie; han har det simpelthen så godt! Han føler sig pensioneret og gider ikke væk fra flokken, men han vil gerne ride en tur for min skyld, for han holder oprigtigt af mig. Det er helt nyt for mig, for jeg troede han var ret ligeglad med mig, og præget af seperationsangst og smerter. Men nej, på turen forleden var han helt anderledes med på opgaven, forstod signalerne og tog imod min ros og godbidder – vi kender hinanden, og al den bekymring og vrede der har præget vores relation igennem årene er forduftet til fordel for en dyb forbundethed og forståelse. Mette var skarp, humoristisk og professionel. Hun tog imod alle spørgsmål og lod til at nyde oplevelsen lige så meget som mig. Telepati, KST og healing af Mette skal have min varmeste anbefaling. Det har sparet mig mange penge til bl.a. dyrlæge, behandler og underviser, fordi jeg nu forstår mine hestes udfordringer på ny.   Bedste hilsner  Helena 

LÆS MERE >

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark