Fra salgsstalden: Ignorance skaber traumer

Når en hest bliver født og er føl, er det naturligvis meget vigtigt, at den er sammen med dens mor, men også at den lærer at være med en flok. Dernæst er det essentielt for den at vænne sig til hænder, mennesker for at blive socialiseret og kende til forskellig energi, lyde og generelt omgang med andre mennesker og dyr. Udover dette skal føllet – hesten – også lære miljøet at kende og de situationer, som kan opstå og sker her dagligt og flere gange om dagen. Det kan være folk som kommer og går – andre heste i stalden, på folden og i området. Generelt sagt miljøtræning er vigtigt og lige så vigtigt som alt andet træning, fordi et roligt nervesystem og en tryg hest, som er fortrolig med både det ene og det andet også alt andet lige, vil være lettere at håndtere og ikke mindst træne sidenhen. Når en hest bare står og venter Mange tænker nok ikke en gang over hvor meget det påvirker hesten at være i en salgsstald, da det jo er almindelig kutyme, at det er sådan tingene går til og forholder sig. Men jeg har efterhånden mødt en del heste, som kommer fra avler og så er den måske et lille stykke tid her, inden den kommer til en salgsstald. Det er mere som en fabrik og hesten bliver et produkt – som en bil i en bilpark, hvor folk kommer og køber den, som de umiddelbart finder passende til dem i forhold til pris, alder og størrelse. Hesten har ikke noget at skulle have sagt, men kan meget muligt prise sig lykkelig, når den kommer videre. Dog er det også her problemerne ofte opstår, da hesten nu kommer til et sted hvor den er i fokus og den er ikke længere en hest som står og venter, men en hest som skal møde sin verden. Måske i en alder af både 4, 5 og 6 år. Det er længe at have ventet på at livet starter. Og svært også for hesten at håndtere hvis den ikke har lært almindelig socialisering. Traumet kan komme forskelligt til udtryk Hesten kan have flere traumer og følelsesmæssige blokeringer, som driller den når den kommer fra salgsstalden. Nogle heste er ganske stressede, utilpassede og reagerer til tider voldsomt på håndteringen. Det gør de fordi de ikke har lært andet end at makke ret. Hestens grænser er blevet overskredet uden den har haft muligheden for at sige fra. Den mulighed får den nu. Andre heste får mavesår på grund af stressen som har sat sig i deres krop og nu hvor den er kommet til et mere givende sted, så kan dens krop begynde at heale – det betyder at mavesåret kommer frem. Det har jeg oplevet ganske ofte med heste fra salgsstalde. Af andre ting, som kan påvirke hesten, er indre uro, overaktivt nervesystem, angst og herunder også separationsangst. At den nu hvor den har fundet nogle søde mennesker og måske andre heste at være sammen med, så kan den slet ikke holde ud at være alene. Den skal lære at finde trygheden igen og det tager tid, kærlighed og en god portion tålmodighed fra den nye ejer. Har din hest brug for healing og du brug for svar? Måske står du selv med en ny hest som har brug for hjælp til at heale traumer fra en salgsstald (eller et andet sted) – og måske har du også brug for svar i forhold til, hvordan den har det og hvad du kan gøre for at støtte din hest i den videre healing og udvikling sammen. Ring eller skriv til mig for at booke en uforpligtende samtale eller/og aftale nærmere. Mail: mette@mettesorensen.dk Tel: 21 75 77 22 Kærligste hilsner Mette

LÆS MERE >

Hva nu hvis?

Jeg er ofte den sidste dyreejere taler med, når alt andet er prøvet og forsøgt. Måske både håbet og troen er ved at forsvinde. Det forstår jeg godt. Det er også alternativt og lidt af en niche at være dyrehealer og telepatør. Det ændrer dog ikke på, at i langt de fleste tilfælde (98%) virker behandlingen og/eller bringer dyreejere nogle skridt videre i et forløb med deres hund, kat eller hest. Et skridt som de nærmest ikke troede muligt. Det gør mig glad. Det gør mig glad for dyrets skyld og på vegne af den ejer, som ønsker det bedste for sit dyr og for så langt et liv sammen som muligt. Stol på din intuition Jeg kan godt have lyst til at slå et stort slag for, at du som dyreejer må stole på din intuition. Hvad er det som gør, at du søger alternativer til at løse en adfærd eller se om der kan ske bedring for dit dyr? Husk på at traumer og ubehag mentalt, følelsesmæssigt eller psykisk påvirker dit dyr HVER DAG: Det kan godt være at det skjuler det godt og til tider kan virke helt ‘normal’ og ovenpå. Men har hunden været angst de sidste 10 år omkring nogle situationer, så går det nok ikke væk af sig selv… Med mindre du forsøger noget andet end du plejer. Hvad er dit dyrs velbefindende værd? Jeg hører folk sige at nu har de brugt i tusindvis af kroner på dyrlægen og de kan ikke bruge flere penge. Det har jeg naturligvis altid forståelse for. Der kan være forskellige årsager til at man bare ikke kan finde pengene, som at man er sygemeldt, under uddannelse, pensionist eller andre ting som påvirker økonomien. Men man fandt dog pengene til dyrlægen – ofte både 3 og 5 gange mere end det koster at få en session. Ja en (fjern)session hos mig koster 1.250 kroner. Hvis man gør regnskabet op, hvilket jeg nok skal skåne jer for, så er der ikke meget tilbage når moms, skat og andre udgifter er betalt. Er det prioritering eller mangel på forståelse? Måske prioriterer man bare en juletur til Tyskland eller en koncert mere end at give sit dyr behandling. Ja nu skrev jeg det. Og det er jo virkelig ens egen private sag hvad man bruger sine penge på. Personligt forstår jeg blot ikke prioriteringen. At man ikke giver det et forsøg, hvis der er noget som meget muligt kan hjælpe til bedring og afklaring for din kat, hund eller hest. Jeg forstår heller ikke udsagnet om, at nu har min hund gået med dette de sidste 2 år, så pyt om der går nogle måneder mere…. Ja jeg hører mange ting hver dag og mine ører er ikke faldet af… endnu – heldigvis for det! Mit dyr skal bare have det godt… sagde damen Det er jeg helt enig i og hvis jeg stillede mig op på torvet i Ribe, Esbjerg, Aalborg, Århus eller på Rådhuspladsen i København, så ville alle nok være rørende enige med mig i at dyrene skal have det godt. Men hvorfor er det så, at vi pludselig i vores hverdag tænker, at det kan vente eller måske går det over af sig selv? Vi har et ekstra ansvar Jeg ved at vi i Danmark har en kultur, som nok er ved at ændre sig, men der er stadig lang vej til at vi accepterer og åbner op for det ansvar, som det indebærer at vide, at der er andre muligheder. Det ene udelukker ikke det andet – husk det! Jeg er ikke ude i et korstog hvor det handler om at vælge enten dyrlæge, operation, aflivning eller healing. Livet sker og udfolder sig, men der er blot så meget mere mellem himmel og jord, som kan bidrage til større trivsel for vores kæledyr. Tag kontakt og få en uforpligtende snak idag! Det er som bekendt aldrig for sent at blive nysgerrig og forhøre sig. Har du fået interesse for at høre mere om, hvad jeg igennem telepati og healing kan gøre for din hund, hest eller kat, så tøv ikke og kontakt mig idag for en uforpligtende snak. Du er velkommen til at ringe eller sende en sms på telefon: 21 75 77 22 eller sende mig en mail på: mette@mettesorensen.dk Rigtig god fredag. Kærligste hilsnerMette

LÆS MERE >

Ændring i adfærd opstår af en grund

Når en hund, hest eller kat ændrer adfærd, er der oftest en god grund til det. Det kan påvirkning på grund af smerter, ømheder i kroppen, traumer, sygdom eller ejers påvirkning på dyret. Adfærden kan være alt fra at blive mere ‘vågen’ og aggressiv overfor fx andre dyr eller til at blive stille, træt og passiv. Anderledes kan det være ved traumer, hvor det muligt er en eller flere situationer, som trigger denne adfærd. At angsten, nervøsiteten og det gamle dukker op til overfladen. Sygdom, smerter eller ubehag Ved sygdom er det naturligt, at et dyr har det anderledes end ellers og derved også kan ændre adfærd. Det interessante her kan være, at ændringen af adfærden ofte er et af de første symptomer du som ejer lægger mærke til. Også inden at der er diagnose og sygdom konstateret. Sådan var det med min egen hund da han havde parasit. Smerter og ubehag giver selvsagt træthed, men også en måske en overkørt og gearet opførsel. Som hunden der ikke kan slappe af og hele tiden skal holde sig i gang som et overtræt barn. Det er altid værd at give dyrlægen et besøg og få testet om der er noget galt. Ofte hører jeg fra kunder der har været hos dyrlægen, som dog ikke kan finde noget. Men nogle dyrlæger kategoriserer det måske som stress eller tendens til angst (seperationsangst). Her kan jeg hjælpe i et mindre eller længere forløb igennem healing og telepati. Dette arbejde sker både i krop og sind. Traumer og ptsd Så er der den del som hedder traumer. Mange dyr kan have pådraget sig et traume i højere eller mindre grad. Det kan skyldes mangel på omsorg i hvalpetiden, utryghed og det kan skyldes livsomvæltende situationer. Det kan være dødsfald i familien – mennesker eller andre dyr eller det kan skyldes skilsmisse eller flytning. For heste er der ofte mange forskellige skift, og der kan være nye foldvenner og andre ting, som ændrer sig og gør hesten mere urolig, utryg eller nedtrykt. Det kan virke som en mindre ting, men kan til tider godt have stor påvirkning på hesten, hvis dens foldkammerat flytter eller den selv er flyttet til et andet sted. Så er der de dyr, som har et traume som sidder så dybt, at det kommer til at være helt ptsd-agtig tilstande. Det vil kunne afklares i en telepati og blive healet på og herunder afspænding og balancering af centralnervesystemet. Men det kræver også hensyn og blid træning fra ejer. Her er det altid vigtigt at have tålmodighed og stor omsorg. Ellers kan det forværre traumet, hvis man sætter hårdt mod hårdt i en træningssituation. Følelsesmæssig påvirkning i familien Som jeg allerede har været lidt inde på, er der også nogle gange at stress, sorg eller andre udfordringer. Det er for langt de fleste dyreejere ganske tydeligt, at deres hund, hest eller kat er påvirket af ejers humør og stemninger. Det kan for den sags skyld også være af gæster og andre som kommer i huset. Men den følelsesmæssige påvirkning, som ejer har på sit dyr er noget større end man skulle tro. Er ejer nervøs kan hunden også vise tegn på nervøsitet. Er ejer stresset, går det ofte i hunden eller katten. Jeg har endda oplevet katte, som healer deres ejer så meget, at katten selv er ved at gå til. Det er et ekstremt tilfælde, men det er sket og der måtte flere gange healing af katten til for at få den op på højkant igen. Men det var enten mig eller min ejer, sagde den! Vildt og smukt på samme tid. Aggressivitet eller passivitet – to sider af samme sag? Selvom det kan være i hver sin ende af skalaen, er aggressivitet og rigiditet udsving, som viser at noget er off hos din hund, hest eller kat. Hunden kan måske blive aggressiv, fordi den har det skidt eller helt sløv og bare sove meget mere end ellers. Det er netop det som du må lægge mærke til, da du kender dit dyr bedst. Hvad er normal adfærd for dit dyr og hvornår er der noget som ikke er som det plejer? Hvornår ændrede det sig – er der sket noget nogle måneder forinden? Det er lige her at din intuition og dit kendskab betyder alverden for at få den rette og den hurtigste hjælp til dit dyr. Få hjælp idag Skriv eller ring til mig allerede idag for at høre mere og få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe både heste, hunde og katte til bedre adfærd, helbred og trivsel. Nogle gange skal der et mindre forløb til og andre gange kan en enkelt session bringe jer på rette vej igen. Mit nummer er 21 75 77 22 Mail: mette@mettesorensen.dk Rigtig god torsdag ønsker jeg til alle. Kærligst Mette

LÆS MERE >

Din egen-tilstand betyder (næsten) alt!

Ofte når jeg har en hest til telepati og body scan, viser det sig ofte at rytter/ejers tilstand påvirker samarbejdet meget mere end man skulle tro. De fleste mennesker ved jo godt, at hestene mærker energi, stemning og humør. Det er der selvfølgelig ingen tvivl om. Men selvom man ved noget, er det ikke altid ensbetydende med, at vi omsætter det i egen krop. Det vil sige at vi i vores hoved forstår noget, giver ikke noget resultat sammen med hestene. Men det er selvfølgelig en start. Den svære øvelse kan være at komme ned i egen krop Vi mennesker er så vant til at bruge vores hoved og regne den ud derfra. Mange af de skønne ryttere og hesteejere, som jeg møder – enten ved fysisk møde eller fjerntelepati – forstår godt, at de selv har en del af løsningen, når noget er gået i hårdknude. Når hesten ikke vil gå frem, styrer slagets gang eller bare er blevet uhåndterbar. Som vi ved skal der to til tango. Og sådan er det også i samvær med hestene. Det er så vigtigt at begynde at lytte til DIN egen krop, tjekke ind i dig selv og MÆRKE hvordan du har det. Du skal ikke fixe noget eller ændre noget lige her, men ‘bare’ mærke. Det er første skridt til at begynde at blive opmærksom, forstå dig selv og ikke mindst din hests reaktioner bedre. Hvordan mærker jeg? Jeg kan altså ikke mærke noget… Måske tænker du – og ja tænker er jo netop udfordringen her for du kan ikke tænke dig til at mærke din krop – “at jeg kan ikke mærke noget og jeg har det som jeg plejer. Alt er fint.” Hmmm – jamen så burde din hest også være fin og helt glad og i orden. Hvis ikke så prøv igen at mærke endnu mere efter. Giv det tid og tag dig tid til at tjekke ind. Hvordan tjekker jeg ind? Det er lettest ved at mærke din krop indefra – dine fødder og ben, arme og bryst kan være steder for fokus først alt efter, hvad der falder dig lettest. Brug dit åndedræt til at forbinde dig til kroppen og dine følelser. Husk at resultatet er blot at mærke, hvordan tilstanden er. Spænder du op nogle steder og kan slappe mere af, trækker du vejret ned i maven eller overfladisk eller føler du sårbarhed, sorg eller rastløshed. Tillad det hele at være der. Vær til stede med det. Hov! Hvad sker der med din hest når du gør denne øvelse? Måske begynder din hest at slappe af, nærme sig dig og være helt mild og rolig. Det skyldes der ikke er nogen forstillelse. At du tillader dig selv at være og rummer det hele i dig selv. Du tager ejerskab for dit eget. Når du har det udgangspunkt, så er der basis for en bedre og meget dybere kontakt med din hest. Det er ikke kun når du ved, du er ked af noget eller stresset – så ved du godt den reagerer. Men at mærke de helt fine nuancer i krop og sind gør en stor forskel. Denne øvelse kan bruges når du arbejder med at strigle, ordne og klargøre din hest, når du træner, rider på tur eller skal til stævne. Det der er så skønt er at hesten altid vil mærke det og mærke din øgede kontakt med dig selv og din krop. Den kan bedre slappe af, når du kan hvile i dig selv og det du indeholder på dagen. Det er for svært og jeg kan stadig ikke mærke noget Hertil vil jeg sige at husk, at Rom blev ikke bygget på en dag. At vi er alle mennesker, og det vigtigste er, at vi gør et helhjertet forsøg. Og ikke giver op. For vores egen skyld og for vores hests skyld. Den relation som kan bygges op via en større bevidsthed på din andel af hestens reaktioner og adfærd, betyder bare så meget mere og mindst halvdelen af jeres relation. Derfor er det så vigtigt. Har du brug for flere svar fra din hest og redskaber til dig selv? Bestil en telepati ved at sende mig en besked eller ringe. Find kontakt, priser og læs mere om telepati på hjemmesiden.

LÆS MERE >

NYHED: En halv times telepatisk udredning

Mange ringer til mig fordi de ikke kan finde ud af hvad der er galt med deres hest. Adfærden er ikke som den plejer og nogle gange er det nærmest så personligheden har ændret sig fra en dag til en anden. De har ofte henvendt sig til dyrlægen og fået lavet tests og undersøgelser. Det er et godt udgangspunkt, for så har vi elimineret, at der er noget ad den vej. Omvendt er det også her, at jeg ofte hjælper med at lave en telepatisk ‘scanning’, hvor jeg tuner ind på dyret og mærker, hvordan det har det. Det kan være fysiske spændinger i kroppen eller/og mentale blokeringer eller følelsesmæssig ubalance. Hvorfor telepatisk udredning? Når du får en halv times telepatisk udredning, er det som et landkort over hvor der er mulighed for at behandle og heale din hest. Med den halve time kan vi arbejde videre sammen om behandling og eventuelt et mindre forløb for at komme dybere og helt til bunds i tingene. Spændinger og mentale blokeringer kan give mere uro end man måske skulle tro. Men hestene er ofte sensitive og mærker så meget mere end vi lige går og tror. Derfor kan de med fordel behandles med healing også. Jeg bruger en blanding af kraniosakral terapi og healing sammen med den telepatiske indføling i mine behandlinger. De fleste af mine behandlinger er fjernsessioner, og det virker mindst lige så godt som fysisk behandling, idet det er energien som gør arbejdet i begge tilfælde. Måske er det en ånd(!) Skulle der være noget helt tredje på spil som giver en anderledes og urolig adfærd, så kan det være energier omkring eller i din hest. Det sker ind imellem at årsagen er mere spirituel og der er en form for ånder eller spøgelser på spil. Såfremt det viser sig i den telepatiske udredning, så vil jeg også kunne hjælpe med at rense og balancere her i en fuld session. Jeg søger ikke efter at der skal være ånder på spil, men det kommer til tider ind og er svaret på en given adfærd. Så er det her jeg må sætte ind og det gør jeg gerne. En halv times udredning – ja tak! Har du fået lyst til at høre mere eller bestille en tid til en halv times udredning? Jeg har brug for dette for at kunne hjælpe dig: 💚 Et billede af din hest – send gerne på sms💚 Navn og alder på din hest💚 Udfordring – en kort situationsbeskrivelse sammen med hvad du ønsker hjælp til at finde ud af💚 Dit navn og email så jeg kan sende en rapport til dig efter sessionen💚 Betaling ved aftale på 550 kr til #652100💚 Vi aftaler selvfølgelig tidspunkt for den halve time så du ved hvornår det foregår Jeg glæder mig til at høre fra dig. Kærligste hilsnerMette Ps.: Samme gælder naturligvis for hund og kat – i denne artikel har jeg blot brugt hesten som eksempel

LÆS MERE >

Adfærd med nervøsitet og angst – hvad gør man?

I denne artikel skriver jeg om hunde, men det kunne også være en hest eller kat. Princippet omkring nervøsitet og angst ligner hinanden og nogle af træningsmetoderne er også ganske ens. Så læs gerne med, selvom du ikke har hund, for det kan måske godt inspirere til din træning med hest eller kat. Der er bare forskel på hunde Nogle hunde er mere nervøse end andre, som kan virke mere robuste og fløjtende ligeglade med larm, mennesker og andet som ellers kan skræmme. Det handler til tider også om genetik og race, men det handler til gengæld ikke altid om hundens størrelse. Jeg ved et gammelt ordsprog siger, at de små hunde er iltre og gøer. Ja nogle gange men ikke altid. Men selvfølgelig kan race spille ind og noget kan vi naturligvis ikke fjerne eller træne væk. Nervøsitet og angst hvorfor? Nervøsitet og angst kan opstå af mange årsager. Det kan være ved traumatiske oplevelser som fx angreb fra en anden hund, et utrygt miljø, larm eller gentagne ubehagelige oplevelser, som har lagret sig i hunden sind og nervesystem. Det kan fx være hos dyrlægen, hundefrisøren i forbindelse med klipning, negleklip eller føntørring eller andet. Hunden oplever følelser som vi mennesker. Den mærker endda så meget mere end vi tror, og til tider kan den have svært ved at slippe følelserne igen. Så sætter de sig som psykosomatisk stress i dens krop og sind, hvilket giver et overspændt og aktivt centralnervesystem. Træning af angst for kam, børste eller saks Hvad gør man så når hunden først sidder i ‘saksen’ og ikke kan komme fri. Når fx grooming og pelspleje er blevet et stort problem? Så starter man træning med positiv forstærkning. Det vil sige, at man i neutral og god tilstand, viser hunden kammen, børsten og/eller saksen. Måske blot lægger den frem uden at gøre mere. Det er første skridt. Når hunden så reagerer neutralt på dette, kan man begynde at flytte fx saksen tættere på hunden. Hele tiden på hundens præmisser. Det skal være en god oplevelse hele vejen igennem, og igen gælder det også her, som ved alene hjemme træning, at hellere gøre det få gode gange end at fortsætte i en uendelighed. Det ender blot med overstimulation og måske en dårlig oplevelse til sidst. Der er ikke noget quick fix her, og det kræver sin ejer at blive ved og tage det langsomt. At være til stede og observere hunden. Positiv forstærkning er med ros og eventuelt en godbid, når hunden tør være tættere på saksen. Når hunden kan snuse til den, når den ikke rykker sig eller bliver bange for at se saksen. Healing og telepati kan støtte din træning Når du skal i gang med at træne med din hund, kan det være en idé at gøre det i samarbejde. Når jeg arbejder med hunden så er det via telepatisk kontakt (oftest fjernsessioner) og healing. Det hjælper ejer til at forstå, hvilke følelser og blokeringer, som findes i hundens sind og krop. Samtidig hjælper healing og kraniosakral terapi på at afspænde og balancere hundens centralnervesystem. Så er der et godt fundament at begynde at træne på. Løbende sessioner kan være en god idé som støtte til træningsforløbet – fx inden, under og efter. Brug for hjælp? Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig og høre nærmere. Du kan også på hjemmesiden kigge mere under fanen Hund og finde det forskellige muligheder for behandling. Alle behandlinger laves også som fjernsessioner. For nu vil jeg blot takke dig for at læse med og ønske en helt igennem vidunderlig god søndag. Kærligst MetteConnectBy Mette

LÆS MERE >

Alene hjemme træning (PDF guide)

Ofte hører jeg fra kunder, som ønsker at deres hund kan være alene hjemme. Sagen er at der kan være mange grunde til problemer med at være alene hjemme. Der kan være stress, sygdom eller traumer, som gør hunden mere opmærksom og urolig. Det kan give anledning til stor frustration og forvirring hos både ejer og hund. Her er min guide som jeg selv har brugt og praktiserer, når der skal trænes alene hjemme med positiv forstærkning og forventning. Åben PDF guide

LÆS MERE >

Hvordan træner jeg min hund – hvorfor virker det ikke?

Ofte hører jeg fra kunder, som ønsker at deres hund kan være alene hjemme, holde op med at gø eller være nervøse, bange eller urolige. Sagen er at der kan være mange grunde til en given adfærd hos en hund. Det kan være sygdom og ubehag som gør hunden mere opmærksom og urolig. Der kan være traumer, som er opstået tidligt eller blot blevet re-aktiveret i en nutidig situation, som man dårligt nok har lagt mærke til selv. Det kan være ganske uforvarende og uskyldig, men ikke desto mindre give anledning til stor frustration og forvirring hos både ejer og hund. Adfærdsændring kræver træning og tid Samtidig kræver en adfærdsændring, at hunden udover telepatisk kontakt og hjælp fra min side, også får redskaber til at arbejde med at afvikle sin adfærd og tillære en ny adfærd. Det er som hvis vi selv skal ændre noget, så kræver det opmærksomhed og tid at ændre. Og samtidig også at skulle gøre noget nyt og anderledes, som kan føles mærkeligt i starten. De tre T’er Det allervigtigste i forhold til træning, og at få det til at virke, viser sig ofte at være en stor portion TÅLMODIGHED. Og som jeg ynder at sige, så vil ændring af adfærd kræve det tre T’er: 💚Træning 💚Tid 💚Tålmodighed Det vigtige når vi træner vores hund til at ændre sig er, at forstå, at det er i de helt små-bitte ryk og fremskridt, at ændringen faktisk er størst! Når først hunden kan være alene hjemme i en halv time, så er vi jo næsten færdige. Dog ikke hvis fundamentet ikke er solidt nok hvor der kan komme tilbagefald. Dette betyder, at det altid er de første sekunder og minutter, som vi skal bruge rigtig lang tid på. Det kan være en træning med at gå ud af døren i 15 sekunder de første 3 dage. Og derefter øge tiden til 25 sekunder. Derefter til 45 sekunder. Kvalitet i træningen fremfor kvantitet Det handler om kvalitet fremfor kvantitet. Det handler om at øge tiden laaaaaangsomt, så hunden er med og forstår handlingen. Som jeg ofte siger til kunder, så er det vigtigere at træne én god gang om dagen end at træne det fem gange om dagen. Normalt går du heller ikke hjemmefra 5 gange dagligt måske. Så lad være at overgøre det i den tro, at det så vil gå hurtigere for din hund at lære. Det kan ende med at give bagslag. De første få sekunder og minutter danner fundamentet Det kan på mange måske virke vanvittigt at træne alene hjemme i tre uger uden at komme op på mere end 10-15 minutter. Men det er bare her hele humlen er, for det er disse minutter, som danner grundlaget for, at hunden kan være alene hjemme i snart 20 minutter, 30 minutter, 60 minutter og så videre. Så når først din hund har klaret de 15 minutter i 3-5 dage i streg, så kan det begynde at øges en smule hver dag. Jeg fik selv en hund, bichon havanese, som man beskriver kan have svært ved at være alene hjemme. Jeg brugte denne model og havde også muligheden for at gå så langsomt frem. Det gav pote og jeg har aldrig haft problemer med, at han ikke kunne være alene hjemme. Heller ikke efter corona, ferier eller andet. Du kan downloade min Alene Hjemme Guide her hvor du kan læse mere om andre tips & tricks der kan støtte alene hjemme træning: Næste gange skriver jeg mere om træning i forhold til nervøsitet og angst for eksempelvis klipper, saks eller ting ude i miljøet. For nu ønskes I alle en helt igennem vidunderlig dejlig onsdag. Kærligst Mette

LÆS MERE >

Fjernbehandling af Alma

Forleden fik Alma fjernbehandling. Hun har været meget angst for forskellige ting. Meget er blevet bedre, men lige nu er hun i et lille forløb for at komme angst for klipper og saks til livs. Det indbefatter også træning fra ejer, som gør det vidunderligt flot! Sjældent har jeg mødt større tålmodighed og vedholdenhed. Her lidt input fra ejer efter evaluering af sessionen: “Hej Mette – Åhhh tusind tak for mega god vejledning! Jeg kan virkelig bruge det! Selvom jeg synes, jeg gjorde nogenlunde ‘det samme’ da hun var hvalp, gik jeg nok alligevel for hurtigt frem. Så det er virkelig godt lige at få genopfrisket og konkretiseret – jeg har en dårlig forestillingsevne pga autisme, så jeg har brug for meget konkrete informationer for, at det giver mening, og det er du bare genial til!” Tusind tak til ejer for at måtte dele billede og tekst fra tilbagemelding på sms. Det er en stor glæde og fornøjelse at følge jer på vejen og hjælpe jer begge.

LÆS MERE >

Slip Hesten Fri – bogen til alle der har med heste at gøre

Sidste år skrev og udgav jeg på eget forlag (ConnectBy Mette) en bog som henvender sig til alle med hest. Ligesom man kan finde et utal af øvelser på nettet og rene hestebøger omkring jordtræning, tænder, muskler osv. Så er denne bog tiltænkt som en bog der omfavner det hele. Fokus er særligt på relationen mellem hest og ejer eller rytter. At den energi som ejer og rytter indeholder giver en respons hos hesten. Jeg har ønsket at fortælle hvor meget hesten mærker og sanser. Så meget mere end vi måske egentlig helt fatter med vores hjerne og analytiske forstand. Ikke desto mindre er det sådan det forholder sig. Hestene mærker det hele og meget mere end vi tror. Det kan vi bruge aktivt i et forbedret samarbejde, træning og liv med hesten. Det giver en forståelse for hestens reaktioner og humør. Samtidig giver det ikke mindst en forståelse og mulig indsigt i dit eget indre. Det er en udviklingens vej – en evig nysgerrighed på hvordan du selv kan udvikle dig, forstå dig selv endnu mere og derved også din hest. I er forbundet energetisk – ligesom forældre og børn er det. I er en del af hinandens liv og derved er det kun naturligt at I påvirker hinanden. Men det som jeg finder dybt interessant er også den mere underbevidste tilstand, som hesten tapper ind i. Det er her der virkelig er ekstra mulighed for indsigt i dybden og at nå nye højder i din relation med din hest. Her er et lille uddrag fra bogen, som du kan bestille hos mig i shoppen eller hos boghandlen. Det handler mere om krop end om hoved i samarbejdet med din hest. Din hest er meget mere krop, end den er hoved. Den stoler på sine instinkter og sanser. Det kan du også øve dig i at gøre endnu mere. Her vil der opstå et flow og en rytme, som næsten kan tage pusten fra dig. Begynder du at tænke for meget over, om du nu gør det rigtigt, vil du miste forbindelsen med din krop, og øvelsen falder til jorden. Din hest vil måske standse eller begynde at trave i stedet for at skridte. Den mærker, at du holder vejret og er begyndt at tænke, nu må den hellere gøre et alle andet nyt, for den har mærket et skift i dig. Når du giver signaler med din krop, og der er overenstemmelse med dine følelser, vil flowet være intakt. Det er en interessant og også lidt nørdet øvelse at gå på opdagelse i. Men den kan lære dig meget om dine egne og din hests reaktioner. Du kan måske til tider narre dig selv, men du kan ikke narre din hest til at tro, at du er nærværende, når du kommer til at dirigere mere fra hovedet end fra kroppen. Uddrag fra Slip Hesten Fri – Sådan giver du din hest et godt liv. Kapitel 18 – Forbind dig med din hest, side 195.

LÆS MERE >

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark