healing

Dyrene gør os til bedre mennesker

Dyrene viser os meget om os selv Jeg stod forleden i ly for en regnbyge inde i centrum af København. Mit ly bestod af en lille butik med mange finurlige ting og sager; heriblandt mange figurer i træ af hunde eller katte. Der var ligefrem papirclips som var formet som en hund eller kat og flere arter heraf.  Jeg kunne ikke lade være at kommentere på det overfor ejeren af butikken, og sagde at det var da helt utroligt med alle de fine “dyreting” og med clipsene osv. Så sagde han: “jeg elsker hunde og dyr”. Så svarede jeg naturligvis:”Det gør jeg også”. Og så sagde han: “Ja dyrene gør os til bedre mennesker!” Heri kunne jeg kun være rørende enig, og trods det faktum, at manden jo ikke kunne vide, at jeg arbejder med dyr, så var det et af hverdagens synkrone og meget fine øjeblikke.  Og jeg tænkte meget over det, da bygen lindede sit greb og jeg gik videre (jeg fik jo selvfølgelig købt en pakke clips med på vejen). For dyrene gør jo os til hele mennesker og den forbundethed, som er med vores dyr, viser os vejen hjem til hele os selv. Både det pæne og det grimme, samt de bevidste og de ubevidste lag som findes i os alle.  Dyrene er en katalysator til indsigt og selverkendelse Det er jo netop det som sker i nogle meget tætte forbindelser imellem dyr og ejer; at en telepati kan skabe indsigt og også selverkendelse (læs: indrømmelser) for ejer. Det er nogle gange halvdelen af en varig og god adfærdsændring, at ejer kan få øje på egen andel i “hvor det går galt”.  Og så er der den sandhed med dyr (som med børn), at det kræver tålmodighed at ændre noget og “opdrage” til trivsel og glæde for både dyr og ejer. Det kan være i forbindelse med ridningen at rytter uforvarende sidder en smule skævt eller er for pushy overfor hesten, når den skal gå frem. Den bliver forvirret over den “tvangsprægede” let stressede energi og vil bare ikke. Det kan være at rytter sender mixede signaler i sig selv, og dermed taber flowet.  Eller når hunden skal lære at være alene hjemme, så kræver det nogle gange et ocean af tålmodighed. Der kan være blinde vinkler hos ejer og hund, som det er godt at få frem. Blot det at blive bevidst om dette, skaber indsigt og dermed et bedre fundament for træningen.  Dyrene lærer os om at udvikle os som mennesker Dyrene lærer os meget om os selv – det har jeg flere gange sagt på sociale medier og her. Og det er ud fra den vinkel, at jeg arbejder med dyrene. Et unikt samarbejde imellem dig og dit dyr, starter med dig selv. Forståelsen af at I er forbundet energetisk, og at dine stemninger og følelsesmæssige tilstand påvirker dit dyr er en stor ting! Og det er en meget vigtig ting, som betyder ubegribeligt meget for dit dyrs trivsel.  Dyrene er her ofte for at vi netop skal lære at forstå dem og dermed at forstå os selv. Forstår vi os selv først er det jo kun en fordel.  Simpelt og samtidig så stort Oftest er de temaer, som de dyr jeg har talt med kærlighed, tilgivelse, omsorg og tillid til deres ejer. Uanset hvad. Et traumatiseret dyr som kommer til en ny ejer – og her kan det jo være både en hest, hund eller kat, som er blevet forladt eller haft omskiftelig tilværelse – vil ofte reagere som et barn der kommer fra en omskiftelig start på livet. Der skal skabes ro, tryghed, tillid og tilknytning. Stille og roligt. Hvad er egentlig dyrets behov og hvad er dit behov? Denne sortering er også essentiel for at et samarbejde lykkes. Er det på dyrets præmisser eller dine eller begges? Dyrene forstår, hvad du siger (intention, energi og stemning), og de forstår i ligeså høj grad, hvordan og hvad du føler – også ubevidst. Det er her der kan opstå spejling via adfærd eller helbred.  Dyrene lærer os empati, nærvær, glæde, omsorg hvis vi er åbne for det. Når vi selv besidder disse kvaliteter, og har dem som værdier eller dele af os selv i livet er vi kommet langt. Blot det at blive bevidst om det skaber en åbning for healing og øget trivsel hos dit dyr.  Livet er en udviklingsrejse og ingen er i mål før til vi er på den yderste dag. Alt er en proces og intet kan forceres, da det blot vil skabe blokering og stagnation i samarbejdet imellem dyr og ejer.  Har du brug for at forstå mere omkring dit dyr? Måske har du tænkt på, at det ville være rart at vide, hvorfor din hund, hest eller kat opfører sig på en særlig måde. Eller der er situationer som udfordrer og driller dig i dit samarbejde med dit dyr. Det kan også være helbredsmæssige udfordringer eller traumer, som påvirker dit dyr psykisk eller/og følelsesmæssig. Situationer der trigger dit dyr uden at du ved, hvad du skal gøre ved det.  Ring for at høre mere om hvordan jeg kan støtte og hjælpe jer videre på jeres vej igennem telepati, kanaliserede redskaber som passer på dit dyr og til jeres situation.  Telefon: 21 75 77 22Mail: mette@mettesorensen.dk De kærligste hilsnerMette

LÆS MERE >
dyrekommunikation

Adfærd: min hund gør – hvad gør jeg?

Vuffeli Vov – det var bare for sjov!  …Men sagen er at vi mennesker jo aldrig rigtig synes, at det er sjovt, når vores hund gør. Slet ikke i situationer, hvor vi antager, at der ikke er noget farefuldt at gø ad.  Et nyligt eksempel: Jeg var inde og drikke kaffe på en café i Istedgade forleden. Min hund var med som så ofte før. Stedets ejer var ganske hundevenlig og bød os begge velkommen til at sætte os.  Jeg drikker kaffe og min hund ligger ved siden af. Ja han har sågar fået lov at ligge på et dertil indrettet tæppe på bænken, som jeg også sidder på.  Ejeren sidder stille med sin telefon lidt bagved disken. Pludselig rømmer han sig og skifter stilling, hvilket får min hund til at gø og fare frem. Nu ved jeg jo, at det skyldes, at min hund blev forskrækket, fordi han lå og blundede. Ejeren tog det også med ophøjet ro.  Hvorfor fortæller jeg dette – fordi jeg vil sige, at jeg kender godt den lille snert pinlighed der er i, at hunden gør på et upassende tidspunkt – og muligvis vækker hele etablissementet!! Og jeg er klar over, at det kan være til stor gene og stress for en hundeejer med en hund, som gør tit og ofte ad mangt og meget. Det forstår jeg godt. Så lad os dykke lidt mere ned i årsager og grunde til at hunden gør. Årsagerne kan være mange Der kan være flere og også mange forskellige årsager til at hunden gør. Det kommer nogle gange også an på selve situationen og hundens “dagsform”.  Listen her fortæller nogle af de grunde, der kan være til at hunden gør, selvom der selvfølgelig sagtens kan være individuelle årsager som er helt specifikke. Alligevel kan der godt siges noget generelt om hundens årsager til at gø: Træthed Angst Nervøsitet Smerter Ubehag Stress Frustration Afmagt Derudover findes der de situationer, hvor en hund instinktivt og naturligt vil gø (det kan dæmpes men ikke altid fjernes helt): Der kommer gæster/besøg (advisering ved at gø) Forsvar af territorie overfor fremmede Overraskelse over pludselig ankomst af menneske eller dyr (i skoven, på vejen eller om hjørnet på gaden)  Beskyttelse af sin ejer ved et møde som opfattes som fare (en paraply, regnslag, vandrestave, krykker eller en trolley kuffert eksempelvis) Gøen af ting som er anderledes eller ikke er som de plejer at være (opfattes som en trussel) Gør på grund af den energi som udsendes af andre eller ejer – det være sig nervøsitet, angst eller stress (her er det ejer som skal kigge indad, idet ændringen vil komme via ejerens bearbejdning og bevidsthed om egen-tilstand) Nogle hunderacer gør bare mere end andre Oveni det temmelig komplekse mønster i hvorfor og hvad hunden kan finde på at gø af, så er det også klart, at nogle racer har langt mere tendens til at gø end andre.  Et eksempel kan være den absolut nuttede og søde Cotton de Tulear – på dansk bomuldshunden – som i sit instinkt er opdraget til at fortælle om farer i bomuldsmarkerne – det være sig slanger og andet kryb, som menneskene skulle tage sig i agt for. Her kan det være svært at få adfærden helt væk, da instinktet ligger i de ur-gamle gener.  Og så er der hundens personlighed! Indenfor selv samme race kan der også være store variationer i hvor meget en hund gør. Hunde er bare forskellige – også indenfor racen. Derfor kan en bomuldshund måske godt være mindre til at gø og give hals end sin søster eller brormand-bomuldshund! Her spiller dog også faktorer ind som (tidlig) miljøpåvirkning og ejerens påvirkning på hundens adfærd og personlighed. Nogle hunde har måske altid haft et mere uroligt eller nervøst gemyt. De kan derfor være mere til at gø sådan up-front bare for en sikkerheds skyld.  Som du kan se, så er det et hav af kombinationer af årsager og grunde til, at din hund gør. Så det vil altid være en fordel at få kigget på din hunds individuelle tilfælde. Hvad er det som trigger dens gøen? Og hvad gør den slet ikke af, hvor du normalt havde forventet en reaktion?  Kan du forestille dig at du selv er med til at påvirke din hund i givne situationer?  Hvornår er det værst? Hvad kan du selv træne og hvad skal støttes med healing og telepati? Kan der være en grund til at få “nulstillet” din hund, så dens nervesystem slapper mere af? Det kan der jo ganske ofte. Og det kan gøres via healing og via kraniosakral terapi, der er med til at balancere centralnervesystemet hos din hund. Begge dele er noget som jeg kan hjælpe dig og din hund med.  Nye vaner tager tid  Og husk så endelig på, at nye vaner og udvikling er en proces for din hund. Der kan være fremgang i flere uger, for så at komme tilbagefald. Her er det altså bare med at holde skruen i vandet og fortsætte det gode arbejde. Som et supplement har din hund muligvis brug for ekstra healing i en periode og herefter opfølgning og vedligehold som kan komme med lidt længere interval imellem. Healing kan sagtens have det formål at kalibrere hundens nervesystem og give den en ro og velvære, så kroppen slapper mere af. Ryger din hund “ud af den” så er der brug for at den får hjælp til at finde tilbage.   Nogle gange kan du også opleve at hunden har været i ro længe, og så pludselig kan den gå tilbage til sin gamle adfærd. Måske er det kun en enkelt gang eller også er det 1o gange mere inden den stopper igen. Her er det vigtigste ikke at give op, men netop kende redskaberne (som vi sammen finder frem til for dig og din hund) – og hvor man desuden kan ringe for hjælp (læs: hos undertegnede !) hvis lokummet brænder.  Det er også vigtigt at huske, at din opgivenhed eller resignation påvirker din hund, så den netop bliver mere på

LÆS MERE >
hestehvisker

Hestene vil altid have brug for hjælp

Hesten har brug for omsorg og for dig Hesten er et fantastisk dyr. Den er klog, intuitiv og følelsesmæssig intelligent. Hesten kan virkelig lære os mennesker meget om livet og om os selv.  Især hvis vi tager os tid til at lytte indad til de dybere budskaber, som ligger i hestens væsen, adfærd og også dens udfordringer.  Når hesten ikke “makker ret” eller vi ikke forstår, hvad der ligesom “stikker den” eller er galt, så er der uden tvivl noget som skal behandles – måske både af dyrlægen og den alternative behandler. Måske er det spændinger pga en rytter som ubevidst sidder en lille smule for skævt eller er stærkere i den ene side frem for den anden. Eller det kan være en saddel som driller hestens ømme punkt langs ryg eller ved lænden. Det kan være foldkammerater som giver anledning til konflikt. Måske er  det boksen som enten er blevet “et Helle”, som den ikke vil ud af eller et sted, som den absolut ikke vil ind i., etc. Ja udfordringerne kan være så forskellige og mange.  Fælles er dog at en ændring i adfærd, hvor subtil den end må være, kan være forløberen til et større problem. Selv den mindste “ting” kan blot være toppen af isbjerget. Så er det godt at kende en som man kan ringe til for hjælp (læs: undertegnede aka Mette) Og hjælpen er lige her Jeg kan hjælpe dig og din hest. Så led ikke mere – er du klar på at din hest skal have det godt og I sammen skal videre ud over stepperne? Det tænkte jeg nok.  Som du måske allerede ved, så kan jeg hjælpe din hest med både at heale psykiske traumer, indre fysiologiske (af dyrlægen enten ikke opdagede eller uforklarlige symptomer) blokeringer. Det kan være stress eller angst, som har præget/præger din hest og den er herved blevet spændt i kroppen – her kan jeg hjælpe med kraniosakral terapi, massage og healing.  Måske mister din hest let jordforbindelse – måske kender du det fra dig selv endda – og her kan både en blanding af telepati og healing hjælpe. Desuden er der sideløbende mulighed for at den kan få en helkropsbehandling med sportsdækkenet, som både kan behandle med massage, infrarød og elektromagnetisme. Dette kan udover at behandle og afspænde fysisk også give jordforbindelse og ro til din hest. Tænk bare på når du selv er blevet masseret, og hvilket ro og velvære der breder sig i kroppen efterfølgende.  Som ejer har vi et stort ansvar Sammen kan vi jo nærmest udrette mirakler! Når jeg får input til situationen med din hest fra dig som ejer der kender din hest, så bliver intentionen for en session og behandling sat og den vil arbejde før, under og efter vores møde. Derefter er det naturligvis op til dig at gribe de input, som jeg har modtaget og fortalt dig om i løbet af sessionen. Det er altid en god idé at skrive ned under sessionen. Er det en fjernbehandling får du input i en rapport fra mig. Det er essentielt, at du er nærværende og opmærksom på samt derved også lettere lægger mærke til forandringen – at du ser udviklingen hos din hest. Det kan godt være at den ikke når i mål 5 minutter efter sessionen. Men at din hest “laver lektier” og øver sig i det nye og gør det sammen med dig er en del af den videre proces. Behandling og udvikling af jeres samarbejde er en proces Så det er altid en god idé at være åben for, at det er en proces at komme et problem til livs, og at Rom blev ikke bygget på 1 dag. Det som jeg hjælper dig med er, at der nu pludselig findes det et “Rom”. At der er lys for enden af tunellen. Måske også førend du lige idag kan forestille dig. Så med det som jeg kalder det gyldne samarbejde imellem dig, din hest og jeg, så kan I komme videre, og til slut nå de mål og drømme som du har med din hest. Det er altid vigtigt, at få lavet de øvelser, som jeg eventuelt får ind telepatisk og fra “kanalen” – de øvelser er en del af behandlingen. Desuden må du altid gerne selv være intuitiv og kreativ med at omsætte input til situationen – se på helheden og dynamikken imellem din hest og dig. Du kender trods alt selv din hest bedst.  Flere redskaber at byde ind med Jeg har flere redskaber i værktøjskassen som nævnt ovenfor. Derfor kan en session variere fra den næste. Vi vil altid lave en status på forløbet og hvordan det går med din hest. Der kan ske bump eller sving på vejen, som gør at jeg tilpasser behandlinger til den aktuelle situation. Det er det som er så fantastisk. Jeg møder din hest og dig der hvor I er og så tager vi den derfra.  Så hvis du har brug for et godt samarbejde og støtte omkring dig og din hest? Så ring eller skriv til mig med det samme.  Jeg kan hjælpe jer videre på jeres rejse sammen.  Telefon: 21 75 77 22Mail: mette@mettesorensen.dk Kærligste hilsner Mette

LÆS MERE >
|PEMF behandling

Dit kæledyr spejler din virkelighed

Lille spejl “på væggen” der… I dag skal det handle om spejling. Jeg har skrevet om det tidligere, og jeg oplever, at det ofte er noget, som optager flere og flere dyre-ejere. Samtidig er det for en del mennesker stadig en lidt anderledes og ny tankegang at have omkring sit/sine dyr (og om sig selv).  Der er ingen tvivl om at vores kæledyr, hvadenten det er en hest, hund, kat, kanin eller fugl, viser os rigtig meget om os selv. Det kan være dyrets personlighed som i virkeligheden også afspejler en del af vores egen personlighed. Desuden kan dyret i en given situation afspejle en del af vores egen situation. Hvad er det for et sted vi selv står i vores liv og hvordan går vi egentlig selv og har det? Ja kig på dit dyr – det viser dig ofte en stor del af svaret.  Her kan man på nogle måder  sammenligne dyr med børn. Børn kan også blive “umulige” hvis vi er stresset. Sådan er det også med dyrene. Pludselig er de bare “tværepotter” som ikke vil hverken ud eller ind af boksen eller døren, fordi vi måske selv er gået i baglås eller stresser. Og selvfølgelig er hverken børn eller dyr umulige eller tværepotter. De er blot et spejl på vores egen “umulighed” (hvis vi eksempelvis har fået for meget på programmet) eller vores egen tværepotte, som bare er gået i hak.  Selve spejlingen består I at se “hvad er det i mig som påvirker, at min hest ikke vil gå fremad eller min hund ikke kommer, når jeg kalder”. Hvad er det i mig som kalder på opmærksomhed, når min hund gør og giver hals hele tiden. Mangler jeg mit lederskab og at hvile mere i mig selv, så min hund kan føle sig tryg og ikke have behov for at gø… Ja situationerne kan selvfølgelige være mange og forskellige. Men princippet er det samme. Dyret viser og spejler et aspekt, en adfærd eller tilstand inden i dig.  Det handler om udvikling Det kan være meget fint tænker du måske med det spejling. Men hvad gør jeg som ejer så ved det?  Ja det første skridt er at blive bevidst om, at der sker. Herefter  kan du være nysgerrig på den dynamik og den mulighed for udvikling, som findes hos dig og som dit dyr viser dig.  Jeg selv er lidt af en udviklingsnørd, og jeg ved, at vi aldrig bliver færdige med at bevidstgøre os. Vi vil altid kunne opdage nye sider, vinkler og facetter i os selv. Og her hjælper dyrene os. Måske også med de blinde vinkler.  Efterhånden har jeg lært meget om min egne processer og mønstre. Min hund Otto er min lille hjælper ind imellem.   Som jeg ofte ynder at fortælle kunder, som er interesseret i spejling; Hvis ikke jeg kaster op (ja rent fysisk reaktion), så gør min  hund det. Det kan være når jeg er gået for meget på kompromis med nogle ting i mit liv. Og det er vitterligt sådan det er. Jeg har oplevet det en del gange efterhånden.  En sjælden gang kan min hund blive ved med at være syg, så tager jeg ham selvfølgelig til dyrlægen. Men sker det at han blot lige kaster op, så ved jeg efterhånden godt at det har noget med mig at gøre.  Er udvikling ikke indviklet? Når vi udvikler os kan det hele ind imellem måske godt virke kaotisk. Sådan er det jo når der bliver ryddet op og skabt overblik. Tingene skal ud af skabene og vi skal have skabt overblik, ryddet ud og se på det hele.  Udvikling handler om at tage ansvar. At blive ærligt bevidst om egne udfordringer, mønstre og uhensigtsmæssige handlinger, tanker og/eller følelser.  Udvikling handler også om lederskab og tage ejerskab for ens egen lykke, glæde men også sorger og bekymringer.  Udvikling handler om det hele menneske, der nogle gange har et vidunderligt kæledyr, som kan hjælpe på vej i bevidstgørelsen.  Ingen grund til at overanalysere Som jeg lige nævnte før, så skal vi naturligvis tage vores dyr til dyrlægen, hvis de bliver rigtig syge. Det er ikke sådan at vi altid kan løse det kun ved alternativ vej. Og som jeg også vigtigst af alt ynder at sige, så udelukker det ene heller ikke det andet.  Jeg bruger selv begge dele. Og de af mine kunder som bruger mig til supplement og/eller for at speede healing op hos deres dyr. De får ofte hurtigere et frisk og glad dyr igen.  Igen er det vigtigt at understrege at alt ikke kan heales væk. Healing kan dog hjælpe processen og også være med til at bidrage til udrensning efter medicin og andre ting, som kan påvirke kroppen. Healing kan også hjælpe til beroligelse af nervesystem (sammen med kraniosakralterapi) og ro efter eksempelvis operation og andre indgreb, som skaber et både fysisk og psykisk traume hos dyret.  Din rene intuition tæller Det som jeg ofte siger til ejere hvis dyr får behandling hos mig er, at de også skal huske at lytte til deres egen intuition. Den virker også. De kender deres dyr allerbedst og har ofte selv en god fornemmelse af, hvis noget er off eller ikke er helt som det skal være.  Den rene intuition er det i dig som bare véd uden at kunne forklare. Det er ikke dit ego som frygter og eller er bange, bekymret eller forvirret (eller analyserer). Den rene intuition kan bare mærke eller véd bare at der skal ske noget. At der er behov for enten dyrlæge eller en alternativ behandler. Eller begge dele. Og det vigtige er, at vi behøver ikke altid at kunne forklare alting. Nogle gange er en fornemmelse og følelse af at noget “ikke er som det skal være” netop intuitionen, som fortæller os at vi skal stoppe op og lytte indad.  Kend dig selv og du kender dit kæledyr Jo bedre du kender dig selv og dine egne udfordringer/mønstre, jo lettere er det for dig at spotte og sortere i problemer

LÆS MERE >
healing|dyrehealing

Giv mig et tegn

Vores bedste venner bliver aldrig glemt Idag skal det handle lidt mere om det spirituelle i forhold til vores dyr. Og nærmere bestemt de dyr som vi ikke har hos os mere – de afdøde, kære dyr som er taget videre til deres himmelske liv. Som jeg i en anden artikel har nævnt, så er livet for dyrene i himmelen netop frit, skønt og uden smerter. De vil altid være en del af os – have efterladt et minde, et aftryk og en stemning hos os som ejer.  Som menneske er nok en af de største udfordringer igennem livet at give slip – på alle planer. Vi har en hjerne og et ego (nogle gange et vældig fyldigt ego!), som gerne vil have kontrol og kunne regne det hele ud. Så har vi en anden del, som vi er mere eller mindre i kontakt med. Den mere spirituelle del, som godt ved, at der er mere imellem himmel og jord.  Vi savner og det er helt okay Når vi har sagt farvel til vores dyr, så er det oftest følelsesmæssigt på linje med et familiemedlem, som er taget videre. Det er hårdt og det er svært. Måske endda hårdt på en anden måde, fordi vores dyr ikke bliver så gamle som mennesker. Vi har dem i kortere tid. Det er et “short but sweet” bekendtskab. Og det skærer dybt i hjertet, når vi skal sige farvel og på gensyn.  Jeg bliver ofte spurgt om vi kan tage kontakt til afdøde dyr, og det kan man sagtens. De telepatier er altid dybt rørende – både for mig som telepatør og også for ejer. Jeg er dybt taknemmelig for at få vist den tillid at møde dyrets sjæl, og ikke mindst mærke den store kærlighed blandet med sorgen og savnet. Det er så “bitter-sweet” som det kan være. En sand tåreperser til tider. Så det er nok mere reglen end undtagelsen, at jeg får våde øjne i formidlingen af kontakten.  Et tegn fra oven Er det muligt at få et tegn fra et afdødt kæledyr? Ja det er det naturligvis. Og det kræver allermest at du er åben overfor det. Det kan komme til udtryk på mange måder. Jeg skriver her nogle af de tegn, som jeg mest har erfaret igennem kontakt med afdøde dyr og egen erfaring.  Et af de mest typisk forekommende tegn er en fjer – ofte et sted hvor der ikke burde være en fjer. Der kan også være flere fjer, som nærmest antager et mønster.  Et andet tegn er en tanke – ja blot en tanke, fordi du ser noget, der minder dig om din hund, kat eller hest. Så er der en kontakt. Det kan også være en bestemt ting, som du og dit kæledyr havde sammen. Noget som kun I to ved. Det kan være en fornemmelse af at du mærker en let berøring eller et vindpust. Fornemmelsen af at dyret står eller sidder ved siden af dig. Det kan også være en følelse af indre gåsehud eller kølighed et sted, hvor du egentlig ikke har det koldt. Det kan være en duft.  Eller måske kan du pludselig “se” noget lys eller nogle vibrationer – og du tænker på dit dyr.  Tid eksisterer ikke i himlen Det er muligt at kontakte et afdødt dyr og få vished. Også selvom dyret er mistet for både måneder eller år siden. Mange ejere føler det rart at få sagt “ordentligt” farvel på denne måde; det kan være hvis dyret pludselig måtte afsted ved aflivning, der har været svær sygdom eller savnet bare er rigtig stort. Her er der mulighed for at få fortalt eller/og forklaret det, som man ikke nåede eller tænkte på dengang.  Det sker til tider, at dyret ikke har sluppet helt og er kommet på afveje i sin himmelfart. Hvis det er tilfældet, kan jeg hjælpe det med at komme over i lys, ro og fred i sin himmel. Dette kan være en meget befriende og healende oplevelse for både dyr og ejer.  Jeg laver det som fjernsessioner, hvor du får en rapport fra mig efter endt session. Det kræver af dig, at du sender mig et billede af dit dyr hvor et øje er synligt. samt hvor der kun er dyret på (det vil sige ikke andre mennesker eller dyr). Desuden sender du dine beskeder og spørgsmål til dit dyr til mig. Prisen for en fjernsession er 800 kr.  Vi aftaler et tidspunkt, så du ved præcis hvornår kontakten finder sted. Det kan være en idé, at du selv sætter dig til rette og slapper af imens. Måske du mærker en form for healing i dit indre. Ring med det samme for mere information og/eller for bestilling af tid på telefon: 21 75 77 22.  Kærligste hilsnerMette Læs også blog-artiklerne: https://connectbymette.org/2020/11/09/hvordan-ser-mit-dyrs-himmel-ud/ og https://connectbymette.org/2020/11/25/det-svaereste-ved-at-have-dyr/

LÆS MERE >
healing

Dyrene og spiritualitet

I dag skal det handle om om energi, healing og spiritualitet. Jeg oplever ind imellem at dyrene viser deres ejer, at der er andet imellem himmel og jord. Andet end det vi mennesker kan se med vores blotte øje forståes. Det kan være alt fra en ånd (nogen vil kalde det et spøgelse!) som ikke har fundet hvile til overnaturlige væsner ville vi nok kalde det som pusler og forstyrrer den gode ro og fred ude på landet eller i byen. Alle dyr oplever og signalerer eksistensen af disse energier i ny og næ. Det gælder dermed både heste, hunde og katte, fordi de alle har en stor sensitivitet og en stærk sjette sans. De mærker eller/og ser, hvis der er noget som er “off”.  Som et røngtensyn Det som gør sig gældende for de fleste dyr, som jeg møder på min vej, er at de bliver forstyrret og generet af “noget” som de ser ud til at kunne se. Dette fænomen beskrives  oftest af deres ejer som om at dyret stirrer ud i luften og enten stivner de, bliver bange og/eller giver sig til at gø. Det sidstnævnte gælder mest for hundene:-)  Det kan være noget i et hus – en stue, et værelse eller i en kælder. Det sker også ude i naturen og ved/på folden, i stalden eller på ridebanen. Og det er min klare opfattelse, at der sandsynligvis nok er ligeså mange forskellige “usynlige” ubudne gæster, som der er situationer.  Jeg går altid med lyset Jeg arbejder kun med lys energi og healing. Lyset fordriver det mørke. Healing er lys. Så enkelt er det. Når nogle taler om engle – det være sig skytsengle, ærkeengle eller andre helbredende, hjælpende og støttende engle, så er det alt sammen lys, lys og atter lys. Jeg går ikke så meget op i hvad det kaldes og hvordan det ser ud.   Men jeg går op i at det er lys og hvordan det FØLES. Mit arbejde med dyrene er allermest noget som man kan mærke og sanse. Bevares adfærden eller/og helbredet ændres således også ofte hos dyrene, men den første forandring mærker man oftest. Det kan være at man føler at hesten er faldet mere til ro eller ikke er helt så “alert” eller hvad det nu kan være. Adfærden ændrer sig ofte bagefter, når energien er faldet på plads og oftest ved hjælp af fokus og træning.  Det handler om intentionen Der findes mennesker som kan mærke mere end andre. De som mærker meget, ser også ofte forandringerne næsten før de er sket. Jeg har således oplevet en hesteejer, som havde aftalt en fjernsession. Allerede ved aftalens indgåelse, hvor hun også betalte med det samme, så begyndte der at ske forandring. Det er fordi intentionen bliver stadfæstet allerede her og energierne begynder at arbejde, indstille sig og fokusere. Også førend jeg tuner ind i selve sessionen. Det i sig selv er for mig et bevis på, at der er mere imellem himmel og jord. Og også et bevis på, at det er ikke mig som person, der “laver” energien, men jeg støtter op om energifeltet, healingen hos dyret og er en slags “telefonrør” eller “kanal” for den energi, som tiltrækkes til at hjælpe i situationen.  Vi kender det måske fra en dagligdags situation, hvis vi er utilpasse og bestiller tid hos lægen. Så føles det allerede (nogle gange ikke altid selvfølgelig) lidt bedre. Vi har taget ansvar og lederskab for vores liv. Det er en lys og god vibration, som så sætter en naturlig healing i gang.  Der er egentlig ikke flere planer Når der er noget som generer, så er det altid en udfordring at sikre, at det nu også er væk for bestandig. Og set med energibrillerne, så er det i ordets forstand ikke muligt! Der findes forskellige vibrationer og frekvenser, men der findes på sin vis (efter min egen oplevelse) ikke flere planer som sådan. Der er kun et niveau. På dette niveau er alt under, imellem og i samme himmel. Sjæle kan finde fred og hvile, men de forsvinder ikke for os. Vi kan stadig kontakte dem og de kan stadig finde os, hvis der er behov.  Men igen så husk at lyset fortrænger mørket. Troen på lyset og valget af at fokusere på lyset er et stærkt middel til at fordrive tung energi. Derfor fokuserer mit arbejde med dyrene sig ofte på at booste lyset hos dem. Så de står stærkt i sig selv og får jordforbindelse. Det giver dem ro og overskud.   Menneskeskabt behov for at forstå Vi har som mennesker et ustandseligt behov for at kunne forstå. At sætte to streger under et facit og meget gerne slutte af med punktum. Energi kan man bare ikke helt forstå, fordi energi har som vand sine egne veje. Den bevæger sig derhen, hvor det er muligt. Det gør sig gældende for både den mørke og den lyse energi.  Derfor ser jeg opgaven mere som en mulighed at fortrænge mørket. At holde sin egen vibration i lyset. Det handler dermed også om at kigge indad på en selv. Det er der så mange dyreejere som allerede gør og jeg elsker det! En lille note er dog: Husk dog også at du skal ikke tage ALT på dig. Noget er også bare natur, instinkt og som det nu er.  At holde sin egen vibration i lyset Det er muligt at holde sin egen vibration igennem centrering og nærvær samt med vedvarende opmærksomhed på følelser, tanker og så vidt muligt (ellers få hjælp til det) især de ubevidste overbevisninger og følelser. Vær opmærksom på at den vibration, som du sender ud, er den som modtager. Sender du angst, frygt og uro for fremtiden (eller nutiden!) ud, så er det hvad du vil opleve mere af. Du tiltrækker det som du sender ud. Det betyder ikke, at du skal “lade som om du ikke er bange hvis du er det”. Men anerkend din angst og arbejd derefter med at forvandle den til mod, tro og styrke. Nogle mennesker

LÆS MERE >
telepati

Vores stress rammer vores dyr❤️

Når dyret virker stresset Idag skal det handle mere om vores dyrs trivsel, og ikke mindst dets psykiske velbefindende. Jeg har tænkt meget over ordet stress i forbindelse med at skrive denne artikel, fordi ordet jo i virkeligheden dækker over et væld af følelsesmæssige tilstande… Det kan jo være alt fra uro, utilfredshed, nervøsitet, angst, frygt, overvældethed, ensomhed til depression. – Og ja disse tilstande stresser alle sammen dyrs og menneskers nervesystem og psyke. At være bange i sig selv kan jo være hæmmende, lammende og også have fysiske konsekvenser. I denne artikel taler jeg ikke direkte om kroniske tilstande, som helt naturligt kræver forløb og behandling igennem længere tid. Ligesom med mennesker, skader kortvarig stress ikke dyrene, og de er også som regel gode til at ryste tingene af sig.  De fleste dyr er sensitive og meget intuitive, så de ved godt, hvordan dagsformen er hos dig som ejer næsten inden du er stået op.  Men hvad så når mit dyr er stresset? Ja så skal vi selvfølgelig tage os af det. Meget ofte er dyret i sin rene (upåvirkede) form jo ok og i balance. I forhold til stress så vil det næsten altid være omgivelserne, som påvirker dyret. Der kan være et utal af grunde dertil.  Og nej der er undtagelser for har dyret noget ubehag eller sygdom, så kan det også komme til udtryk som stress eller denne fornemmelse af at “hunden kan bare ikke falde til ro” eller “hesten bliver ved at skrabe i jorden uden grund”. Årsagerne her kan være alt fra blot let utålmodighed til mavesår! Den gode nyhed er, at stress kan heales. Det er temmelig effektivt at heale dyret, og de er gode til at blot give slip og finde tilbage i naturlig balance igen. Fysisk og psykisk.  Det store ansvar hviler hos os som ejer. Vi må også få healet vores ubalancer – og først og fremmest blive bevidst og ærlig omkring dem, hvis din hest eller hund skal blive ved at have det godt. I er jo forbundne på godt og ondt. Så når hesten er healet og har det godt, så kan den jo godt blive stresset igen, hvis du ikke ændrer din adfærd, og det som har trigget din hests stress. Jeg oplever ofte hos både hunde og heste, at det er mennesker som stresser dem. Den energi som et mennesker (ubevidst oftest) kommer med påvirker dyrene så uendelig meget. Det behøver ikke være dig som ejer – det kan også være en anden person i huset eller stalden, som foranlediger stressen og uroen.  Bevidsthed giver healing I sessioner med stressede dyr, bliver jeg derfor altid først nysgerrig på ejerne, og hvad der kan være sket af ting i deres liv. Har der her været flytninger, jobskifte, sygdom eller dødsfald i familien og/eller andre større ændringer. Måske ejer har været syg eller igennem en periode med enten fysiske eller psykiske udfordringer. Der kan også være mindre ting som man måske ikke umiddelbart har tillagt nogen betydning.  Jo mere bevidst du som ejer er omkring dig selv og din egen tilstand, jo mere vil du kunne se spejlet hos dit dyr.  Når vi pludselig forstår HVOR MEGET det har at sige, hvordan du har det for sundheden og det psykiske velbehag hos dit dyr, så kan vi flytte bjerge! Næsten da i hvert fald. Og vigtigst af alt vi kan flytte os selv og vores dyr til en bedere tilstand og til trivsel. Blot det at du som ejer tager lederskab over dine egne følelser vil aflaste dit dyr.  Så hva’ gør vi nu lille du? Nu vil jeg dele en personlig oplevelse som jeg for nylig har haft med min egen hund. Han hedder Otto og er naturligvis også temmelig sensitiv og lidt af en healer hund! Som mange efterhånden måske ved, så tager jeg altid min egen medicin. Jeg er nok også – indrømmet! – blevet noget af en nørd og nysgerrig omkring det psykiske, samt hvordan energien her påvirker os selv og vores dyr.  Jeg har haft en periode med ondt i ryggen. Ofte er det værst om aftenen, og den sidste luftetur inden sengetid, kan være noget af en prøvelse. En aften blev min fysiske smerte således til frustration og vrede. Samtidig med, at jeg dårligt kunne “lade om ingenting” eller “lade være at have det sådan”, så var jeg bevidst om, at min hund blev stresset (læs: bange). Jeg undskylder og trøster ham, imens jeg godt ved, at der er plads til forbedring hos mig. Jeg bestiller derfor en healing til mig selv hos min personlige healings og “traume-pusher” Betina Ekman (www.betinaekman.dk). Hun kan både lindre det frustrerede og derved smerterne. I sessionen var jeg bevidst om det meste, men der er altid healing at hente. I løbet af sessionen fik jeg selv healing, og hvad skete der med min hund? Ja han slap sin angst fra dagen før ved at tømme maven. På godt dansk så betyder det, at han skider indenfor på gulvet midt under healingen (den foregår virtuelt på skype så vi er hjemme). Hans uro, angst fra min frustration over min ryg kunne slippe sit tag i ham, da jeg healede dette hos mig selv. Halleluja! Det ene udelukker ikke det andet Som jeg før har nævnt i forhold til healing af dyrene, så udelukker alternativ behandling ikke dyrlægen. Ligeså vel mener jeg også, at healing af dyrene ikke udelukker healing hos dig selv som ejer. Det sker også ofte spontant, at du som ejer får healing i sessionen med dit dyr. Jeg tror næsten ikke det kan lade sig gøre uden, fordi I jo hænger sammen energimæssigt.  Min egen motivation for udvikling og healing hænger sammen med min hunds trivsel. Når først noget har sat sig i hesten eller hunden, så skal det selvfølgelig heales. Og jeg mener bestemt, at der kan være synergi effekt og fordele ved både at dyr og ejer får healing. Dette er også en stor grund til at jeg har valgt at dele

LÆS MERE >
Telepati

Hvad er spejling og spejler mit dyr mig?

Hvad betyder spejling egentlig? Ligesom der kan være dele af vores krop og udseende, som vi ikke kan lide, når vi ser os i spejlet, er der også aspekter af vores personlighed, som vi kan have svært ved at acceptere. De personlighedstræk eller væremåder, vi tager mest afstand fra i andre mennesker, bor faktisk inde i os selv. Sagt på en anden måde; det som vi ikke kan lide hos andre er også det, som vi ikke kan lide ved os selv. Det kaldes i psykologien også for skygger.  Vi afspejler hele tiden dele af os selv. Og da vi ikke altid kan se vores egne skygger i spejlet – eller endda vores styrker (også kaldet lyse skygger = positive kvaliteter) – giver livet os gaver i form af relationer. Relationerne er med til at vise os, hvad vi har potentielt adgang til indeni; mørkt såvel som lyst. Andre mennesker (og dyr!) virker som spejle, der afspejler os og giver os en chance for at udforske og bevidstgøre, hvem vi selv er.  Hvorfor er spejling så interessant? Årsagen til at spejling er så interessant for mig er, at jeg ganske enkelt er en udviklingsnørd! Jeg har det lidt som når en kabale går op, når dyrene viser os, hvad vi personligt kan arbejde videre med.  Det kan være dyret som konstant overskrider vores grænser og hvor spejlingen viser os, at vi skal steppe op på lederskabshylden endnu mere.  Eller det kan være katten som tager al din stress og viser dig, at du skal tage dig af dig selv; sørge for at DU får hjælp og får det godt.  I en session med et dyr – eksempelvis en hest – vil der være mange lag og en del af disse lag er spejling. Noget af løsningen til at din hest  får det bedre vil være at se på denne spejling. At blive bevidst om det og træne hvad der er behov for – hos dig og hos din hest (jeg bruger hesten som eksempel i resten af denne artikel, men det kan ligeså vel have været en kat eller hund der er tale om).  Er mit dyr altid et spejl? Der vil stort set altid være et spejl at finde hos dit dyr. Men der er som nævnt mange lag og facetter i dyrets dynamik, personlighed – og ikke mindst hos dig selv. Sygdom og smerter hos dyret kan påvirke adfærden, og det skal der naturligvis kigges på som en del af behandlingen. Desuden kan der være fortidens traumer, som driller dyrets nutidige adfærd og endog sygdomsforløb. Hesten der er blevet misforstået eller behandlet følelseskoldt begynder muligt at reagere (læs: heale), når den kommer til et sundere miljø.  Netop et miljø med tryghed og plads til healing af fortidens sår; her er det så ejerens opgave at forstå, at det er hvad som foregår.  Ofte vil du tiltrække et dyr som du kan hjælpe og/eller lære noget af. Heri ligger også spejlingen.  Hvis du for eksempel har haft tendens til angst eller nervøsitet, så kan du måske have tiltrukket en hest, som er nervøs. Her er det din opgave at yde omsorg og tage hånd om det, så hesten får det godt igen. Du vil kunne bruge din empati og forståelse til at rumme din hests uro – det vil muligt træne din egen tålmodighed og lade dig kigge på eventuelle rester af gamle mønstre hos dig selv i forhold til angst og uro.  En kompleks størrelse… Virker det en smule kryptisk og uoverskueligt? Eller er det helt krystalklart?  Nogle gange kan det være svært at se, hvad det er, som din hest spejler hos dig. Fordi I ofte er så forbundne samt har fået vaner og måder at være sammen på. Tingene er jo bare som de er – eller er de…? Og nej jeg er ikke fortaler for at skulle overanalysere på spejling, men det handler ganske enkelt om forståelse, ansvar og bevidstheden om dette. Det er en del af et dybere perspektiv på livet for dig og din hest.    Jeg oplever en stigende interesse for at høre mere om spejling og derfor også denne artikel. Det er noget af det som jeg mærker rykker allermest i forhold til at nå større dybder med din hest, og nå til endnu mere forståelse for jeres relation.  Spejlingen er som nævnt kun en del af årsagerne til din hests mulige udfordringer, og den kan være kompleks at udrede selv. Når det er sagt, så er det 100% min oplevelse, at de ejere, som er åbne for spejlingen kommer meget dybere i behandlingen af deres dyr. Også blot på enkelt behandling kan der komme skønne aha-oplevelser og indsigter.  Faret vild i spejlsalen..?! Måske virker det hele lidt for uoverskueligt og hvad skal man så gøre med den viden, at din hest (husk det kan også være din hund, kat eller kanin!) spejler noget hos dig?  Det bidrager til øget bevidsthed hos dig, større forståelse, rummelighed og tålmodighed i træningen. Dette er med til at booste din hests trivsel og din egen personlige udvikling. Ja du får nærmest et nyt sæt briller at se verden igennem. Hvor sejt er det lige!! Er du blevet nysgerrig på hvad din hest forsøger at vise dig/fortælle dig eller lære dig? Så er hjælpen lige her. Ring allerede idag og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer videre på jeres vidunderlige udviklingsrejse sammen.  Kærligste hilsnerMette Telefon: 21 75 77 22 Ps.: Jeg laver både billed-telepati og fjernhealing samt kører primært på Sjælland.  Prisen for en billed/fjernbehandling er 800 kr. og den er 950 for et besøg. Hvis det er mere end 30 minutter fra København må forventes et tillæg i prisen. 

LÆS MERE >
telepati

Ændring af adfærd og vaner tager tid

Adfærd er primært menneskeskabt Idag skal det handle mere om adfærd, træning af alene hjemme og vaner. Der er flere ting som gør sig gældende, og for dig som efterhånden kender mig, så vil du vide, at jeg naturligvis lægger vægt på at din energi let overføres til din hund.  Det skal lige tilføjes at selvom denne artikel handler om hunde og særligt alene hjemme træning, så kunne det sagtens dreje sig om en hest og træning af denne/ ændring af uvaner til gode vaner.  Jeg ser i forhold til træning meget hunden som en computer. Den gør hvad den får besked på og kun det oftest. Hvis beskeden er uklar eller der bliver trykket på flere “taster” på samme tid, så kan det let gå kuk i den. Sådan er det også med træning af din hund.  Når jeg er ude hos en hund som eksempelvis lider af seperationsangst så kan denne angst sagtens heales. Det kan vi gøre med det samme. Hvis ejeren af hunden lider af (seperations)angst eller er urolig og nervøs så bør vi også heale det. Problemet opstår fordi vi mennesker meget let kan finde på at ryge tilbage i den samme rille. Så hvis ikke ejeren er meget bevidst om sin egen rolle i træning af hunden, så kan vi let ende samme sted som vi var før healingen.  Det tager tid men ikke så lang tid Ændring af gamle vaner og tilegnelse af nye vaner kræver bevidsthed, opmærksomhed, dedikation og ikke mindst tålmodighed. Ja du vil falde i som ejer og regningen kommer oftest prompte fra hunden. Den ryger dermed også tilbage i det gamle. Så hvis den gør og tuder, når du går, så vil den gøre det igen hvis I ryger i den gamle gænge.  Fortvivl ikke! Du skal blot op på “hesten” igen. Og det kan føles endeløst og nytteløst, men 2-3 ugers total dedikation og tålmodighed betaler sig jo de næste 10-15 år, hvor din hund vil kunne være alene hjemme, trives, og du har mulighed for at leve med friheden til at tage afsted med ro i maven.   Jeg har skrevet en guide, som du muligvis har modtaget, da du skrev dig op til mit nyhedsbrev. I guiden beskriver jeg 5 trin, som du kan arbejde ud fra, når du træner at være alene hjemme med din hund.  Guiden er jo som navnet siger en guide, men den er baseret på mit arbejde med hunde og erfaring fra træning med min egen hund. Han er en bichon havanese, som ellers har ord for at kunne have svært ved at være alene hjemme. Jeg besluttede derfor allerede inden jeg fik min hund, at det skulle være løgn! Han skulle sørme kunne være alene, og jeg bestemte mig for at sætte ALT ind på at træningen skulle lykkes.  Ja det var til tider op af bakke Pylrede og tudede han i starten, når jeg stod ude i opgangen? Ja selvfølgelig gjorde han det. Men han lærte, at det ikke betalte sig. Han fik også kun et værelse og entreen at skulle koncentrere sig om. Alle andre døre var lukkede i starten af træningen ind til resten af lejligheden. Så han kunne overskue lejligheden. Gik der kuk i det fordi der kom nogen andre og snakkede i opgangen, så jeg måtte gå tilbage med det samme? Ja det gjorde der naturligvis – flere gange.  Jeg fik leveret varer hjem for at undgå at skulle ud at handle. Jeg blev hjemme og jeg trænede med ham i 3 stive uger. Det gav pote!  Herefter kunne jeg fint gå ned i Brugsen og handle i en halv time. Og så gik det hurtigt med at øge tiden til 1 time og så 1,5 osv.  Meeeeen de først 3 uger brugte jeg på at komme op på 20 minutter hvor han var alene. Det vil sige at de første uger handlede blot om at være væk i få minutter. Først udenfor døren og ind igen. Så ned af trappen et hav af gange. Herefter kun ned til døren i flere dage. Han kunne stadig finde på at tude lidt, men det stoppede ret hurtigt. Jeg gik altid først ind til ham når han ikke tudede mere eller holdt inde. Så det lærte han hurtigt at han ikke fik noget ud af. Han blev dermed positiv forstærket ved at vente og være stille. Du kan læse en masse mere om træningen i guiden: Hjælp! Min hund kan ikke være alene hjemme. Ønsker du at modtage guiden, så send mig en mail: mette@mettesorensen.dk og sender jeg den til dig. Lyt til din intuition og ikke din frygt Når du træner alene hjemme med din hund, så er det vigtigt at du bruger trinene i guiden som rettesnor, men mærk også efter hos dig selv.  Kan du gøre noget anderledes som vil hjælpe netop dig og din hund bedre?  Skal du lukke af til nogle rum, stille vand og mad frem. Rulle et gardin ned eller tænde en lampe, hvis det er mørkt udenfor. Alle disse ting kan måske virke skøre, men ritualet er ligeså meget for DIN skyld. Så du kan slappe af og indstille dig på, at nu går du hjemmefra, og din hund skal passe huset imens. Så det hjælper rent faktisk din energi (læs: egen-tilstand jf guiden) til at forberede sig og slappe af. Du tager dermed lederskab, og det smitter direkte positivt på din hund. Den vil mærke: okay nu er det sådan det er. Accept.  Tag dagsformen og miljøet i betragtning. Du kan ikke forcere processen, men du skal fortsætte hver dag. Om det så giver mening at træne 3 eller måske endda 5 gange på en dag, og andre dage kun 1 gang. Det er også okay. I det virkelige liv vil du jo heller ikke gå hjemmefra 5 gange om dagen.  Hunden vil gerne lære. Den kan sagtens. Lad det være dit fokus. Og tænk så grundigt over og mærk efter, hvilken tilstand du selv er i, når du

LÆS MERE >
dyrehealing

Dyrene kan lære os meget om os

Igennem mit arbejde med dyrene ser jeg gang på gang, at det i virkeligheden er ejeren som kan lære noget igennem dette dyrs udfordringer. Nogle gange har selve de helt konkrete udfordringer endda meget mere med ejerens egen personlige udvikling at gøre end dyret selv.  Som jeg vist har nævnt førhen så har jeg selv speeded min egen hund helbredelse op, da han havde helt konkrete parasitter i tarmen. Det gjorde jeg ved, at JEG gik til en terapeut og fik mine såkaldte “parasitter” ud af mit system. Det tog 3 sessioner. Jeg blev ikke mindst meget mere klar over, hvor det er, at jeg har noget ubevidst som driller – blinde vinkler – som kræver noget mere dybdegående arbejde.  Det er ikke altid lige vel modtaget, såfremt jeg mærker, at ejeren skal tage mere ansvar for sig selv.  Jeg kan ikke altid bare heale og rense dyret og så er alt fjing fjong. Nogle gange vil det være på linje med på linje med en art symptombehandling, hvis ikke de beskeder/indsigter og budskaber, som kommer til ejeren bliver taget ind og til efterretning. Det kan være helt konkrete lektier man som ejer får for, så dyret kan blive helt frisk og rask igen. Det kan være i samarbejde med dyret, for sig selv som ejer eller oftest en kombination.  Jeg oplever desværre ind imellem, at helt tydelige og åbenlyse løsninger og budskaber ikke er velkomne. Og det handler måske igen om at sandheden er ilde hørt. Nogle gange er vi ikke altid klar til at høre den sandhed. Eller vi tager det for personligt. Det handler SlET ikke om at pege fingre og sige “du er helt forkert”. Tværtimod så opfatter jeg det med nysgerrighed og et kæmpe udviklingspotentiale. For ejer og dyr.  Derfor har dyrene vitterligt meget de kan lære os ejere. Hvis vi er åbne for det. Hvis vi kan se indad også og reflektere over, hvor i mit liv har jeg “parasitter” eller hvor har jeg noget som er “betændt”, “depressivt” eller “aggresivt”….  Det drejer sig om energi folkens!! Intet andet. Og energi smitter ligesom et smil smitter! Mere vidtløftigt behøver det ikke være.  En person på gaden smiler måske til dig, og du bliver glad og smiler tilbage: herligt! Der kan også være en dag, hvor du tænker “hvad fanden er det for en jubelnar”. Så har du sikkert noget vrede den dag. Så igen er smilet et spejl for dig til at mærke ind i dig og erkende dine følelser. Sådan er dyrene også for os. De dyr som vi har tiltrukket i vores liv, fortæller os meget om os.  Den anden dag talte jeg med en kvinde om, at det ikke er anderledes end med børn, når vi har dyr. Når børnene har adfærdsproblemer eller andre udfordringer, så er det oftest forældrene, som først skal kigge indad. Terapien og hjælpen starter med forældrene, for børn er ikke forkerte. Det er dyrene heller ikke. Men som ejere af dyrene kan vi have egne mønstre og reaktioner, som påvirker dem i høj grad. Også meget mere end vi tror muligt. Husk på at dyrene har adgang til intuition og instinkt mere rent end vi mennesker ofte har. De VED godt. De mærker førend erkendelsen, når vores hjerner. Oveni er dyrene ofte meget sensitive, og det påvirker ydermere deres krop/nervesystem, at de kan “optage” eller “påtage” sig nogle af vores dårligdomme energimæssigt, og det kan tilmed sætte sig som fysisk skavank.  Dertil kommer der en årsag til, at du tiltrækker det dyr, som du gør. Det kan være du har haft katte med nyreproblemer, så kan det være interessant at se på hvorfor har mine katte altid nyreproblemer?!Hvis man så ved, at nyren (generelt) står for udfordringer med kort fortalt frygt, udmattelse og nogle gange lavt selvværd. Så kan det jo være, at der her er en hel masse udviklingspotentiale, som ville gavne dit liv i kæmpe stor grad. 

LÆS MERE >

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark