Din egen-tilstand betyder (næsten) alt!

Ofte når jeg har en hest til telepati og body scan, viser det sig ofte at rytter/ejers tilstand påvirker samarbejdet meget mere end man skulle tro. De fleste mennesker ved jo godt, at hestene mærker energi, stemning og humør. Det er der selvfølgelig ingen tvivl om. Men selvom man ved noget, er det ikke altid ensbetydende med, at vi omsætter det i egen krop. Det vil sige at vi i vores hoved forstår noget, giver ikke noget resultat sammen med hestene. Men det er selvfølgelig en start. Den svære øvelse kan være at komme ned i egen krop Vi mennesker er så vant til at bruge vores hoved og regne den ud derfra. Mange af de skønne ryttere og hesteejere, som jeg møder – enten ved fysisk møde eller fjerntelepati – forstår godt, at de selv har en del af løsningen, når noget er gået i hårdknude. Når hesten ikke vil gå frem, styrer slagets gang eller bare er blevet uhåndterbar. Som vi ved skal der to til tango. Og sådan er det også i samvær med hestene. Det er så vigtigt at begynde at lytte til DIN egen krop, tjekke ind i dig selv og MÆRKE hvordan du har det. Du skal ikke fixe noget eller ændre noget lige her, men ‘bare’ mærke. Det er første skridt til at begynde at blive opmærksom, forstå dig selv og ikke mindst din hests reaktioner bedre. Hvordan mærker jeg? Jeg kan altså ikke mærke noget… Måske tænker du – og ja tænker er jo netop udfordringen her for du kan ikke tænke dig til at mærke din krop – “at jeg kan ikke mærke noget og jeg har det som jeg plejer. Alt er fint.” Hmmm – jamen så burde din hest også være fin og helt glad og i orden. Hvis ikke så prøv igen at mærke endnu mere efter. Giv det tid og tag dig tid til at tjekke ind. Hvordan tjekker jeg ind? Det er lettest ved at mærke din krop indefra – dine fødder og ben, arme og bryst kan være steder for fokus først alt efter, hvad der falder dig lettest. Brug dit åndedræt til at forbinde dig til kroppen og dine følelser. Husk at resultatet er blot at mærke, hvordan tilstanden er. Spænder du op nogle steder og kan slappe mere af, trækker du vejret ned i maven eller overfladisk eller føler du sårbarhed, sorg eller rastløshed. Tillad det hele at være der. Vær til stede med det. Hov! Hvad sker der med din hest når du gør denne øvelse? Måske begynder din hest at slappe af, nærme sig dig og være helt mild og rolig. Det skyldes der ikke er nogen forstillelse. At du tillader dig selv at være og rummer det hele i dig selv. Du tager ejerskab for dit eget. Når du har det udgangspunkt, så er der basis for en bedre og meget dybere kontakt med din hest. Det er ikke kun når du ved, du er ked af noget eller stresset – så ved du godt den reagerer. Men at mærke de helt fine nuancer i krop og sind gør en stor forskel. Denne øvelse kan bruges når du arbejder med at strigle, ordne og klargøre din hest, når du træner, rider på tur eller skal til stævne. Det der er så skønt er at hesten altid vil mærke det og mærke din øgede kontakt med dig selv og din krop. Den kan bedre slappe af, når du kan hvile i dig selv og det du indeholder på dagen. Det er for svært og jeg kan stadig ikke mærke noget Hertil vil jeg sige at husk, at Rom blev ikke bygget på en dag. At vi er alle mennesker, og det vigtigste er, at vi gør et helhjertet forsøg. Og ikke giver op. For vores egen skyld og for vores hests skyld. Den relation som kan bygges op via en større bevidsthed på din andel af hestens reaktioner og adfærd, betyder bare så meget mere og mindst halvdelen af jeres relation. Derfor er det så vigtigt. Har du brug for flere svar fra din hest og redskaber til dig selv? Bestil en telepati ved at sende mig en besked eller ringe. Find kontakt, priser og læs mere om telepati på hjemmesiden.

LÆS MERE >
healing

Dyrene gør os til bedre mennesker

Dyrene viser os meget om os selv Jeg stod forleden i ly for en regnbyge inde i centrum af København. Mit ly bestod af en lille butik med mange finurlige ting og sager; heriblandt mange figurer i træ af hunde eller katte. Der var ligefrem papirclips som var formet som en hund eller kat og flere arter heraf.  Jeg kunne ikke lade være at kommentere på det overfor ejeren af butikken, og sagde at det var da helt utroligt med alle de fine “dyreting” og med clipsene osv. Så sagde han: “jeg elsker hunde og dyr”. Så svarede jeg naturligvis:”Det gør jeg også”. Og så sagde han: “Ja dyrene gør os til bedre mennesker!” Heri kunne jeg kun være rørende enig, og trods det faktum, at manden jo ikke kunne vide, at jeg arbejder med dyr, så var det et af hverdagens synkrone og meget fine øjeblikke.  Og jeg tænkte meget over det, da bygen lindede sit greb og jeg gik videre (jeg fik jo selvfølgelig købt en pakke clips med på vejen). For dyrene gør jo os til hele mennesker og den forbundethed, som er med vores dyr, viser os vejen hjem til hele os selv. Både det pæne og det grimme, samt de bevidste og de ubevidste lag som findes i os alle.  Dyrene er en katalysator til indsigt og selverkendelse Det er jo netop det som sker i nogle meget tætte forbindelser imellem dyr og ejer; at en telepati kan skabe indsigt og også selverkendelse (læs: indrømmelser) for ejer. Det er nogle gange halvdelen af en varig og god adfærdsændring, at ejer kan få øje på egen andel i “hvor det går galt”.  Og så er der den sandhed med dyr (som med børn), at det kræver tålmodighed at ændre noget og “opdrage” til trivsel og glæde for både dyr og ejer. Det kan være i forbindelse med ridningen at rytter uforvarende sidder en smule skævt eller er for pushy overfor hesten, når den skal gå frem. Den bliver forvirret over den “tvangsprægede” let stressede energi og vil bare ikke. Det kan være at rytter sender mixede signaler i sig selv, og dermed taber flowet.  Eller når hunden skal lære at være alene hjemme, så kræver det nogle gange et ocean af tålmodighed. Der kan være blinde vinkler hos ejer og hund, som det er godt at få frem. Blot det at blive bevidst om dette, skaber indsigt og dermed et bedre fundament for træningen.  Dyrene lærer os om at udvikle os som mennesker Dyrene lærer os meget om os selv – det har jeg flere gange sagt på sociale medier og her. Og det er ud fra den vinkel, at jeg arbejder med dyrene. Et unikt samarbejde imellem dig og dit dyr, starter med dig selv. Forståelsen af at I er forbundet energetisk, og at dine stemninger og følelsesmæssige tilstand påvirker dit dyr er en stor ting! Og det er en meget vigtig ting, som betyder ubegribeligt meget for dit dyrs trivsel.  Dyrene er her ofte for at vi netop skal lære at forstå dem og dermed at forstå os selv. Forstår vi os selv først er det jo kun en fordel.  Simpelt og samtidig så stort Oftest er de temaer, som de dyr jeg har talt med kærlighed, tilgivelse, omsorg og tillid til deres ejer. Uanset hvad. Et traumatiseret dyr som kommer til en ny ejer – og her kan det jo være både en hest, hund eller kat, som er blevet forladt eller haft omskiftelig tilværelse – vil ofte reagere som et barn der kommer fra en omskiftelig start på livet. Der skal skabes ro, tryghed, tillid og tilknytning. Stille og roligt. Hvad er egentlig dyrets behov og hvad er dit behov? Denne sortering er også essentiel for at et samarbejde lykkes. Er det på dyrets præmisser eller dine eller begges? Dyrene forstår, hvad du siger (intention, energi og stemning), og de forstår i ligeså høj grad, hvordan og hvad du føler – også ubevidst. Det er her der kan opstå spejling via adfærd eller helbred.  Dyrene lærer os empati, nærvær, glæde, omsorg hvis vi er åbne for det. Når vi selv besidder disse kvaliteter, og har dem som værdier eller dele af os selv i livet er vi kommet langt. Blot det at blive bevidst om det skaber en åbning for healing og øget trivsel hos dit dyr.  Livet er en udviklingsrejse og ingen er i mål før til vi er på den yderste dag. Alt er en proces og intet kan forceres, da det blot vil skabe blokering og stagnation i samarbejdet imellem dyr og ejer.  Har du brug for at forstå mere omkring dit dyr? Måske har du tænkt på, at det ville være rart at vide, hvorfor din hund, hest eller kat opfører sig på en særlig måde. Eller der er situationer som udfordrer og driller dig i dit samarbejde med dit dyr. Det kan også være helbredsmæssige udfordringer eller traumer, som påvirker dit dyr psykisk eller/og følelsesmæssig. Situationer der trigger dit dyr uden at du ved, hvad du skal gøre ved det.  Ring for at høre mere om hvordan jeg kan støtte og hjælpe jer videre på jeres vej igennem telepati, kanaliserede redskaber som passer på dit dyr og til jeres situation.  Telefon: 21 75 77 22Mail: mette@mettesorensen.dk De kærligste hilsnerMette

LÆS MERE >
hestehvisker

Dybden af healing beror på graden af åbenhed

Dybden af healing hos dit kæledyr er proportionel med graden af åbenhed hos ejer Idag skal det handle mere om behandling af din hest, hund eller kat. Jeg oplever igennem min tid som behandler, hvordan dyrene er rigtig gode til at heale – helbrede sig selv når blot de får lidt hjælp.  Dyrene forstår og mærker energien ganske intuitivt spontant og der er ikke brug for den store forklaring her. Det er der naturligvis overfor ejer som kan have brug for at få svar, kendskab og indsigt i sit dyrs helbredsmæssige tilstand og forløb.  Jeg skal huske at skrive her at jeg altid er fortaler for at konsultere en dyrlæge ved behov for konventionel behandling. Min behandling kan nogle gange godt stå alene, men mærker jeg eller du som ejer, at der er behov for dyrlægetjek, så er det det som er anbefalingen. Det ene udelukker som bekendt ikke det andet. Tværtimod.  Vi vil gøre det bedste for vores dyr Jeg møder mange gode dyreejere og fælles for dem alle er, at de vil virkelig gerne hjælpe deres dyr og ønsker blot at de skal have det godt.  Ind imellem så kan jeg dog godt komme ud for en smule udfordring. Det kan være når ejer i sit hoved “virkelig gerne vil det bedste” og er muligt ganske ivrig og har en smule travlt (ubevidst er dette ofte). Her kan utålmodigheden og ivrigheden komme til at stå i vejen for et reelt behandlingsforløb. Det er ærgerligt.  Hvis ejer er direkte skeptisk som jeg tidligere har skrevet om, så kan det være en god idé at vente eller vælge en behandlingsform som du som ejer kan godtage.  På sin vis er det jo ganske smukt, men hvis ejer sådan helt virkelig gerne vil healing til deres dyr, så kan denne ivrighed godt være et ubevidst dække for “skynd dig nu at få det godt”. Dette er naturligvis ud af kærlighed og omsorg, men det kan ende med at blive en ubevidst utålmodighed og mulig blokering. Dette kan forhale og blokere for at se de fremskridt, som der i virkeligheden sker undervejs i et forløb netop fordi ejer er så fokuseret på selve slutmålet for forløbet. Sålænge målet ikke er nået, så er der ikke sket noget kan nogle måske endda synes. Dyrene er dynamiske, levende væsner Sagen er jo at et dyr kan ikke “skynde sig” at ændre adfærd eller skynde sig at få det bedre. Og jo jo bevares –  nogle gange overrasker behandlingen ved at være virkelig virksom, og der kan allerede på blot en enkelt behandling eller ganske få gange ske resultater. Men ofte kan der være brug for et forløb. Det gør sig gældende ved helbredsmæssige problemer og ikke mindst ved adfærdsmæssige udfordringer, hvor der også skal trænes og arbejdes imellem behandlingerne. Nogle gange er det bare to skridt frem og et skridt tilbage; sådan kan det være i lang tid kan det føles som om. Og alligevel sker der forbedringer undervejs, hvor dyret måske er stoppet med en given adfærd – at gø voldsomt når der kommer gæster, kunne være alene hjemme eller møder andre hunde med en større ro. Er det en kat har den måske vist en ny nærhed til sin ejer eller en hest kan pludselig godt stå stille, når den bliver ordnet og striglet. Det kan være andre eller mindre forbedringer, men som bekendt, så gør mange bække små en stor å. Og det ene med det andet vil med tiden og som forløbet skrider frem, påvirke i en mere positiv retning. Dette vil også bidrage til øget trivsel og dermed bedre træning af ny adfærd.  Når ejer er 100% åben så kan jeg hjælpe ejer 100% Hvis jeg får 60% af problematikken at vide omkring et dyr, så kan jeg tune ind og svare i forhold til de 60%. Nogle gange kan der komme nogle ekstra oplysninger ind fra kanalen eller dyret, hvis vi er heldige. Men som udgangspunkt, så er hjælpen til adfærd og healing af helbred proportionel med den åbenhed du som ejer har. Som jeg tidligere har skrevet om, så svarer dyrene i forhold til det som de bliver spurgt om. Så hvis du har 2 spørgsmål så får du svar på de 2 spørgsmål.  Hvis et dyrs adfærd er uforståelig eller du mangler dybere forklaring, så skal vi igang med mere detektiv arbejde. Her vil jeg mærke og spørge ind – både til dyret, men også til dig som ejer. Det er ganske vigtigt at få klarlagt hele historikken og situationen omkring dyret. Her er åbenhed også en altafgørende faktor. Det er spild af tid, hvis jeg skal gætte på, hvad der mon er sket eller ikke sket. Oftest sker der det, at når du som ejer fortæller omkring situationen og dyret, så begynder min “kanal” og energien omkring dyret at sætte i bevægelse. Herved opstår det gyldne samarbejde imellem dig, dit dyr og undertegnede. Her kommer informationerne i et flow som pludselig giver mening og grobund for dybere behandling, healing og forståelse samt erkendelse i telepatien med dyret.  Det ER et samarbejde  Jo mere ejer åbner op, jo mere kan jeg behandle og hjælpe dyret. Sagt på en anden måde, så kan jeg hjælpe i den grad der er åbenhed for det.  Jeg kan heale og behandle dyret og nulstille det – viske tavlen ren for dyret. Men hvis ejer ikke ændrer noget – træner og laver lektier, så kan dyret blive trigget i sit traume igen og der er brug for behandling igen. Så for at opnå nye takter og adfærd kræver det et stort engagement og dedikation fra dig som ejer. Dette oplever jeg til min store glæde ganske ofte. Jeg må sige, at altid bliver ganske imponeret og berørt over den store kærlighed, som ejere har til deres vidunderlige dyr. Det er en sand lykke og inspiration for mig til at fortsætte mit arbejde.  Har du og dit dyr brug for hjælp? Måske har dit dyr udfordringer med helbredet, som dyrlægen ikke helt

LÆS MERE >
Hund

Dyreejere har et stort ansvar

Stop vold imod dyrene  Denne artikel kan skrives meget kort: STOP VOLD IMOD DYR. Jeg bliver så ked af det og virkelig også rasende, når mennesker behandler dyrene dårligt. Når dyret bliver misforstået eller menneskers egne neuroser eller traumer skal gå ud over dyrene.  Jeg får det så dårligt, at jeg faktisk helst er foruden den viden. Jeg kan slet ikke tåle at se det. Selvom jeg er udmærket klar over at mistrivsel, mishandling og vold sker imod dyr hver dag og hver time og hvert minut. Det ved jeg jo godt fra nogle af de healinger, som jeg laver. Både for heste, hunde og katte.  Det som jeg synes er så hjerteknusende forfærdeligt er, at dyrene er helt uskyldige og ganske sagesløse. De kan ikke vælge at gå eller forsvare sig. Hvis de gør så får de højst sandsynligt en røffel mere eller fem!  Indrømmet: Jeg turde heller ikke sige noget Årsagen til at jeg skriver artiklen her er, at jeg forleden var vidne til en mand og hans hund. Jeg går ud fra det var hans hund.  Vi sad i kø i vores biler og manden var gået ud med hunden. Han mødte flere han tilsyneladende kendte. Hver gang der kom en ny bekendt hen imod manden gøede hunden ganske meget. Dette afstedkom at manden virkelig irrettesatte hunden ved at “bare” at hive i snoren de første par gange at det skete. Hunden holdt inde hver gang. Ved det tredje menneske som kom over for at snakke, og hvor hunden gøede, så fik hunden et ganske voldsomt spark i siden af manden. Gisp!!! Og det syn jeg så var ganske hjerteskærende; Hunden stod med løftet bagben en tid og man kunne tydeligt se at det gjorde ondt. Samtidig kiggede den op på sin ejer med forundring og forvirring. Den forstod simpelthen ikke hvad den gjorde forkert. Den tror, at den skal, fortælle at der kommer nogen. Måske er den opdraget til at holde vagt eller måske er den på vagt på grund af mandens voldsomhed og energi. Ja det er svært helt at vide.  Manden er umiddelbart ikke typen som får behandling til sin hund. Og jeg tror at jeg ville være bange for at få et ordentligt los hvis jeg sagde noget. Men jeg havde lyst til at sige noget til ham, men det turde jeg simpelthen ikke. Og det skærer mig i hjertet at tænke på situationen. Manden så ganske sammenbidt ud og var ikke færdig med at være sur på hunden, da de gik tilbage imod deres bil. Når døden ville være at foretrække Nu sidder jeg og kommer til at tænke på det ufattelig hårde hundeliv, som den hund har. Og det er lige før, at jeg ønsker, at der sker noget så manden får den aflivet, så den kan få fred. Ja det er ganske hårdt at sige, men jeg synes faktisk, at det er så synd, at den skal leve i angst, stress og frygt konstant. Og ikke mindst smerter fra de spark, som den tilsyneladende får. Når manden gør sådan i fuld offentlighed, så tør man næppe tænke på, hvad der sker når døren bliver lukket…. Hver enkelt dyreejer har et kæmpe ansvar Alle der har et dyr uanset om det er en hund, hest eller en kanariefugl; ALLE ejere har et ansvar for at pleje, passe og være god ved det dyr. Ellers skal man slet ikke anskaffe sig et dyr efter min mening.  HVIS DER ER UØNSKET ADFÆRD SÅ FÅ HJÆLP OG KIG INDAD – DU ER MEDSKABER AF DIT DYRS ADFÆRD – BÅDE DEN GODE OG DEN UØNSKEDE ADFÆRD. Dyrene gør det som deres instinkt, intuition og eventuel træning fortæller dem, at de skal gøre. Husk at de er intuitive, kloge og de er også “bare” et dyr. Og først og fremmest så er de sagesløse, uskyldige og de er 100% afhængige af dig. Dette er ment som en vigtig reminder til alle om at passe godt på dyrene. Det gør rigtig mange mennesker også – heldigvis. Og er der en adfærd, som vi ikke ønsker, så må vi sætte os ind i dyrets verden og se på tingene igennem dyrets øjne. Det er da det mindste vi kan gøre.  Kærligste hilsner Mette

LÆS MERE >
B&B

Marley NYDER den fantastiske guldkam

En skøn anbefaling! Forleden var jeg på besøg hos Betina som har to katte. Egentlig skulle vi “bare” tage nogle sjove og fine billeder med de nye katteskåle som er at finde på shoppen under katteskålehttps://connectbymette.org/webshop/ Da jeg ved Betina har brug for at frisere særligt sin Maine Coon kat, Marley, for at undgå filter og hårde hårknuder, så viser jeg hende guldkammen fra B&B (som også findes på webshoppen i 2 størrelser – under plejeprodukter – se link ovenfor).  Her er hvad hun samme aften har skrevet til mig om oplevelsen! “…Så viser du mig en kam lavet af Guld…haha.. nej – men den er flot i sit guld look. Marley er Maine coon. ..og tro mig….. jeg har prøvet ALLE slags kamme til hans pels. Og det gør ondt på mig…for nogle gange er der bare nogle hårknuder – og det gør selvfølgelig også ondt på Marley en gang i mellem. Med min nye GULD kam kan jeg  rede Marley hvor han blot nyder at blive redt. Han lægger sig og overgiver sig. De andre torturkamme har han altid miaauuuwet og han er så sød og prøver at undgå at lave for meget ballade.Selvom jeg siger at han godt må brokke sig.. Den guldkam er sgu god Mette! Tak for den!!  Kh Betina – og Marley som nu nyder sin frisering (se top billede) 

LÆS MERE >
|

Et effektivt photoshoot med Arthur og Marley

Dygtige model-katte Den anden dag var jeg på besøg hos Arthur og Marley. Aftalen med ejeren, Betina, var at de skulle agere modeller sammen med de fine nye mad-og vandskåle til webshoppen. På vejen derhen tænker jeg på, at kattene jo ofte løber udenfor og nyder markerne og naturen rundt omkring huset. Så jeg telepaterer til dem, at de virkelig gerne må være hjemme, fordi jeg jo gerne skal have nogle billeder med dem på. Og jeg siger også til dem, at de er så flotte, så det vil jeg meget gerne have.  Da jeg ankommer er de naturligvis hjemme. Marley kigger nærmest forundret på mig, da jeg først render rundt ude i haven, for han sidder indenfor og venter tydeligvis på, at jeg kan blive klar. Man kunne nærmest se ham tænke – hvad laver du derude? Jeg er jo her – han var bare helt klar! Arthur ved de blå-grønne skåle Marley venter flot ved skålene Begge katte afventer “go” på at få taget billeder Marley og de smukke lyserøde skåle Her er hvad Marleys ejer Betina fortæller om oplevelsen:  Kære Mette,Jeg anede jo intet om, at du havde talt med Arthur og Marley inden du kom.Men jeg mærkede noget i dem. Da du træder ind af døren,  fordi vi havde lavet en aftale om at mine “darlings” skulle være kattemodeller for dine nye virkelig flotte madskole, opfører kattene sig underligt (læs: ivrigt). Du sætter 3 sæt op i forskellige farvekombinationer: En til vand (med fisk i bunden) og en til mad (med en pote i bunden). Mine yndlingsfarver – nemlig pasteller og det lidt rå look. De er virkelig flotte og det er så svært at vælge farver. Arthur sætter sig ud fra “sine” katteskåle og Marley sætter sig ud fra “sine” som du har sat op. Der sidder de som to lydige kattemodeller og venter på, at du har givet dem besked. Det var ikke katteagtigt – men mere hundeagtigt!De adlyder dig fuldstændigt! Tak for et dejligt besøg.  Kh Betina, Arthur og Marley Marley og Arthur nyder en stille aftenstund med solnedgang

LÆS MERE >
hestehvisker

Hestene vil altid have brug for hjælp

Hesten har brug for omsorg og for dig Hesten er et fantastisk dyr. Den er klog, intuitiv og følelsesmæssig intelligent. Hesten kan virkelig lære os mennesker meget om livet og om os selv.  Især hvis vi tager os tid til at lytte indad til de dybere budskaber, som ligger i hestens væsen, adfærd og også dens udfordringer.  Når hesten ikke “makker ret” eller vi ikke forstår, hvad der ligesom “stikker den” eller er galt, så er der uden tvivl noget som skal behandles – måske både af dyrlægen og den alternative behandler. Måske er det spændinger pga en rytter som ubevidst sidder en lille smule for skævt eller er stærkere i den ene side frem for den anden. Eller det kan være en saddel som driller hestens ømme punkt langs ryg eller ved lænden. Det kan være foldkammerater som giver anledning til konflikt. Måske er  det boksen som enten er blevet “et Helle”, som den ikke vil ud af eller et sted, som den absolut ikke vil ind i., etc. Ja udfordringerne kan være så forskellige og mange.  Fælles er dog at en ændring i adfærd, hvor subtil den end må være, kan være forløberen til et større problem. Selv den mindste “ting” kan blot være toppen af isbjerget. Så er det godt at kende en som man kan ringe til for hjælp (læs: undertegnede aka Mette) Og hjælpen er lige her Jeg kan hjælpe dig og din hest. Så led ikke mere – er du klar på at din hest skal have det godt og I sammen skal videre ud over stepperne? Det tænkte jeg nok.  Som du måske allerede ved, så kan jeg hjælpe din hest med både at heale psykiske traumer, indre fysiologiske (af dyrlægen enten ikke opdagede eller uforklarlige symptomer) blokeringer. Det kan være stress eller angst, som har præget/præger din hest og den er herved blevet spændt i kroppen – her kan jeg hjælpe med kraniosakral terapi, massage og healing.  Måske mister din hest let jordforbindelse – måske kender du det fra dig selv endda – og her kan både en blanding af telepati og healing hjælpe. Desuden er der sideløbende mulighed for at den kan få en helkropsbehandling med sportsdækkenet, som både kan behandle med massage, infrarød og elektromagnetisme. Dette kan udover at behandle og afspænde fysisk også give jordforbindelse og ro til din hest. Tænk bare på når du selv er blevet masseret, og hvilket ro og velvære der breder sig i kroppen efterfølgende.  Som ejer har vi et stort ansvar Sammen kan vi jo nærmest udrette mirakler! Når jeg får input til situationen med din hest fra dig som ejer der kender din hest, så bliver intentionen for en session og behandling sat og den vil arbejde før, under og efter vores møde. Derefter er det naturligvis op til dig at gribe de input, som jeg har modtaget og fortalt dig om i løbet af sessionen. Det er altid en god idé at skrive ned under sessionen. Er det en fjernbehandling får du input i en rapport fra mig. Det er essentielt, at du er nærværende og opmærksom på samt derved også lettere lægger mærke til forandringen – at du ser udviklingen hos din hest. Det kan godt være at den ikke når i mål 5 minutter efter sessionen. Men at din hest “laver lektier” og øver sig i det nye og gør det sammen med dig er en del af den videre proces. Behandling og udvikling af jeres samarbejde er en proces Så det er altid en god idé at være åben for, at det er en proces at komme et problem til livs, og at Rom blev ikke bygget på 1 dag. Det som jeg hjælper dig med er, at der nu pludselig findes det et “Rom”. At der er lys for enden af tunellen. Måske også førend du lige idag kan forestille dig. Så med det som jeg kalder det gyldne samarbejde imellem dig, din hest og jeg, så kan I komme videre, og til slut nå de mål og drømme som du har med din hest. Det er altid vigtigt, at få lavet de øvelser, som jeg eventuelt får ind telepatisk og fra “kanalen” – de øvelser er en del af behandlingen. Desuden må du altid gerne selv være intuitiv og kreativ med at omsætte input til situationen – se på helheden og dynamikken imellem din hest og dig. Du kender trods alt selv din hest bedst.  Flere redskaber at byde ind med Jeg har flere redskaber i værktøjskassen som nævnt ovenfor. Derfor kan en session variere fra den næste. Vi vil altid lave en status på forløbet og hvordan det går med din hest. Der kan ske bump eller sving på vejen, som gør at jeg tilpasser behandlinger til den aktuelle situation. Det er det som er så fantastisk. Jeg møder din hest og dig der hvor I er og så tager vi den derfra.  Så hvis du har brug for et godt samarbejde og støtte omkring dig og din hest? Så ring eller skriv til mig med det samme.  Jeg kan hjælpe jer videre på jeres rejse sammen.  Telefon: 21 75 77 22Mail: mette@mettesorensen.dk Kærligste hilsner Mette

LÆS MERE >
|PEMF behandling

Dit kæledyr spejler din virkelighed

Lille spejl “på væggen” der… I dag skal det handle om spejling. Jeg har skrevet om det tidligere, og jeg oplever, at det ofte er noget, som optager flere og flere dyre-ejere. Samtidig er det for en del mennesker stadig en lidt anderledes og ny tankegang at have omkring sit/sine dyr (og om sig selv).  Der er ingen tvivl om at vores kæledyr, hvadenten det er en hest, hund, kat, kanin eller fugl, viser os rigtig meget om os selv. Det kan være dyrets personlighed som i virkeligheden også afspejler en del af vores egen personlighed. Desuden kan dyret i en given situation afspejle en del af vores egen situation. Hvad er det for et sted vi selv står i vores liv og hvordan går vi egentlig selv og har det? Ja kig på dit dyr – det viser dig ofte en stor del af svaret.  Her kan man på nogle måder  sammenligne dyr med børn. Børn kan også blive “umulige” hvis vi er stresset. Sådan er det også med dyrene. Pludselig er de bare “tværepotter” som ikke vil hverken ud eller ind af boksen eller døren, fordi vi måske selv er gået i baglås eller stresser. Og selvfølgelig er hverken børn eller dyr umulige eller tværepotter. De er blot et spejl på vores egen “umulighed” (hvis vi eksempelvis har fået for meget på programmet) eller vores egen tværepotte, som bare er gået i hak.  Selve spejlingen består I at se “hvad er det i mig som påvirker, at min hest ikke vil gå fremad eller min hund ikke kommer, når jeg kalder”. Hvad er det i mig som kalder på opmærksomhed, når min hund gør og giver hals hele tiden. Mangler jeg mit lederskab og at hvile mere i mig selv, så min hund kan føle sig tryg og ikke have behov for at gø… Ja situationerne kan selvfølgelige være mange og forskellige. Men princippet er det samme. Dyret viser og spejler et aspekt, en adfærd eller tilstand inden i dig.  Det handler om udvikling Det kan være meget fint tænker du måske med det spejling. Men hvad gør jeg som ejer så ved det?  Ja det første skridt er at blive bevidst om, at der sker. Herefter  kan du være nysgerrig på den dynamik og den mulighed for udvikling, som findes hos dig og som dit dyr viser dig.  Jeg selv er lidt af en udviklingsnørd, og jeg ved, at vi aldrig bliver færdige med at bevidstgøre os. Vi vil altid kunne opdage nye sider, vinkler og facetter i os selv. Og her hjælper dyrene os. Måske også med de blinde vinkler.  Efterhånden har jeg lært meget om min egne processer og mønstre. Min hund Otto er min lille hjælper ind imellem.   Som jeg ofte ynder at fortælle kunder, som er interesseret i spejling; Hvis ikke jeg kaster op (ja rent fysisk reaktion), så gør min  hund det. Det kan være når jeg er gået for meget på kompromis med nogle ting i mit liv. Og det er vitterligt sådan det er. Jeg har oplevet det en del gange efterhånden.  En sjælden gang kan min hund blive ved med at være syg, så tager jeg ham selvfølgelig til dyrlægen. Men sker det at han blot lige kaster op, så ved jeg efterhånden godt at det har noget med mig at gøre.  Er udvikling ikke indviklet? Når vi udvikler os kan det hele ind imellem måske godt virke kaotisk. Sådan er det jo når der bliver ryddet op og skabt overblik. Tingene skal ud af skabene og vi skal have skabt overblik, ryddet ud og se på det hele.  Udvikling handler om at tage ansvar. At blive ærligt bevidst om egne udfordringer, mønstre og uhensigtsmæssige handlinger, tanker og/eller følelser.  Udvikling handler også om lederskab og tage ejerskab for ens egen lykke, glæde men også sorger og bekymringer.  Udvikling handler om det hele menneske, der nogle gange har et vidunderligt kæledyr, som kan hjælpe på vej i bevidstgørelsen.  Ingen grund til at overanalysere Som jeg lige nævnte før, så skal vi naturligvis tage vores dyr til dyrlægen, hvis de bliver rigtig syge. Det er ikke sådan at vi altid kan løse det kun ved alternativ vej. Og som jeg også vigtigst af alt ynder at sige, så udelukker det ene heller ikke det andet.  Jeg bruger selv begge dele. Og de af mine kunder som bruger mig til supplement og/eller for at speede healing op hos deres dyr. De får ofte hurtigere et frisk og glad dyr igen.  Igen er det vigtigt at understrege at alt ikke kan heales væk. Healing kan dog hjælpe processen og også være med til at bidrage til udrensning efter medicin og andre ting, som kan påvirke kroppen. Healing kan også hjælpe til beroligelse af nervesystem (sammen med kraniosakralterapi) og ro efter eksempelvis operation og andre indgreb, som skaber et både fysisk og psykisk traume hos dyret.  Din rene intuition tæller Det som jeg ofte siger til ejere hvis dyr får behandling hos mig er, at de også skal huske at lytte til deres egen intuition. Den virker også. De kender deres dyr allerbedst og har ofte selv en god fornemmelse af, hvis noget er off eller ikke er helt som det skal være.  Den rene intuition er det i dig som bare véd uden at kunne forklare. Det er ikke dit ego som frygter og eller er bange, bekymret eller forvirret (eller analyserer). Den rene intuition kan bare mærke eller véd bare at der skal ske noget. At der er behov for enten dyrlæge eller en alternativ behandler. Eller begge dele. Og det vigtige er, at vi behøver ikke altid at kunne forklare alting. Nogle gange er en fornemmelse og følelse af at noget “ikke er som det skal være” netop intuitionen, som fortæller os at vi skal stoppe op og lytte indad.  Kend dig selv og du kender dit kæledyr Jo bedre du kender dig selv og dine egne udfordringer/mønstre, jo lettere er det for dig at spotte og sortere i problemer

LÆS MERE >
healing og telepati|telepati

Hestens sjette sans

Hestens åndelige liv har altid eksisteret. Undertiden og det kan være på grund af størrelsen på dyret, fokus og mål fra ejere, så har man måske sat denne del og dette liv i hesten lidt på stand-by. Hesten er enormt sensitiv. Den MÆRKER rigtig meget indre liv hos dig og hos omgivelserne i det hele taget.  Ikke mindst mennesker som mangler at være i kontakt med deres intuition glemmer ofte at det som deres hest kan lære dem, er at genfinde og genetablere kontakten med sig selv. Det kan hesten blive et spejl på. Det handler om flere ting som både samfund, kultur og måden vi er i verden på; arbejdsliv og familieliv. Meget er i gang og mange ting kan påvirke dig og dermed din hest. Den VED godt når du er stresset, ked af det eller på anden vis ude af balance. Den VED omvendt også når du tager ansvar og lederskabet på dig. Det være sig overfor dig selv og dette smitter af på din hest.  Den også er i stand til er at vise dig som ejer eller/og andre tæt på hesten om det liv som findes ubevidst og på andre planer. Hesten er meget sensitiv overfor energier. Den er påvirkelig fra levende mennesker og dyr, og jeg oplever også tit at hesten er i stand til at mærke og fornemme såfremt der er ånder eller aftryk fra tungere energier til stede. Det kan også påvirke deres præstation på ridebanen og deres liv i boksen og sågar på folden.  Uanset hvad så er et godt sted at starte altid hos dig selv; Hesten spejler dig – på godt og ondt! Og der er en grund til at I er sammen 🙂  Kærlige kram og tanker Mette

LÆS MERE >
Dyrekommunikation

Alt er muligt + alt er energi = magi

Hvilken hilsen har mit hjerte til verden i dag? I dag er en god dag. Jeg er taknemmelig for at min hund er rask, og jeg er taknemmelig for, at jeg tør favne den sandhed at han har det godt. Jeg mærker også at jeg nogle gange analyserer på ham og forsøger at “se om der er noget off”. Det er en gammel traver. Det er en parasit-traver. Og med god grund. Men stadig så ser jeg jo at min hund er rask. Han trives. Han spiser og sover og leger. Vi følges ad og han er mit spejl. Jeg behøver ikke undre mig over at han er rask og glad, for det er jeg jo også selv. Det hænger sammen. Alt dette kom pludselig ud af mit hjerte, efter at jeg lige har siddet og læst i en bog, som der har været total snigpremiere på – og som jeg var heldig at kunne bestille før udgivelsen. Nemlig Majbritte Ulrikkeholms nye bog Farvel, kære sofa. Den bog har egentlig ikke noget med dyr at gøre som sådan. Og så har den det jo alligevel, fordi den handler om kærlighed. Og kærlighed omslutter alt levende såfremt den får lov. Flow Majbritte skriver om at være med alt og hvordan vi ikke kan lukke dele af vores følelser ned og KUN have de gode og lyksalige følelser i vores liv. Det inspirerer mig på flere måder, og inden jeg kommer ind på mere omkring det, så får du lige citatet her, så du ved, hvad jeg taler om: “For alt vi sidder ved, bliver blødt. Alt, vi forsvarer os imod, bliver hårdt og holder livet ude. For livet er ET stort rum, der åbner sig på en gang. Vi kan ikke åbne et rum, der hedder lykke og lukke alt andet ude. Nu vil jeg bare være lykkelig. Hvad så med alle de andre rum? De forstener, og der gror store, stærke statuer op der inde. Statuer af forstenet sorg og ulykkelighed. Og de tramper på vores glæde.”Majbritte Ulrikkeholm; Farvel, kære sofa. Der er en premis for det arbejde jeg laver og det er en åbenhed. For alt. For at alt er mulig + alt er energi = magi. Jeg siger det lige en gang til: Alt er muligt + alt er energi = Magi!  At arbejde med dyrene Og det gælder i høj grad for vores samarbejde og liv med vores dyr hele tiden. Det gælder alle steder i vores liv. Det handler ikke så meget om at tro på noget, fordi troen udelukker også, at så kan jeg ikke tro på den ene ting, når nu jeg tror på dette her lige nu. I sproget bliver ordet tro (for mig) let noget, som adskiller og separerer fremfor at tillægge og inkludere. I mit arbejde føler jeg, at healingen og telepatien lægger en dimension til i forhold til løsninger for dyr og ejer. En dimension til sammen med medicin, operation eller anden dyrlægevenlig behandling. Når jeg arbejder med dyrene, så er potentialet for raskhed og trivsel muligt på et sekund, men dyrene vil følges med os. Og nogle gange er ejeren i højere grad udviklingspotentialet frem for hesten eller hunden. Skal adfærd ændres, så kan der sagtens laves aftaler med dyret, men de aftaler skal jo vedligeholdes. Så når aftalen bliver at hesten for eksempel gerne vil gå lige hjem hvis der bliver ad en anden sti end ellers, bare for at nævne et eksempel, så nytter det jo ikke, hvis ejeren fortsætter med at gå ad den anden sti til stalden. Skal der renses ud energimæssigt i området, så må ejeren også tage det ansvar på sig. Det er ikke dyrets ansvar. Dyret kan gøre opmærksom på det, men er jo komplet afhængig af ejerens villighed. Jeg kan kun sige at dyrene er for mig som en følelsesmæssig computer; de gør hvad de er kodet til i deres opdragelse og opdræt. De er ikke udspekulerede, svage eller besværlige uden der er en menneskelig årsag. De forsøger ikke at provokere eller psyke os; det er snarere omvendt. De har en personlighed og nogle følelser som er blevet påvirket i løbet af deres liv. Ofte er årsagerne simple til en given adfærd. Andre gange knap så simple, og dog altid til stede. Her er det altid en stor fornøjelse at arbejde med de ejere som er åbne for, modtagelige og reflekterende omkring de input, som der kommer. Det er halv fuldendt arbejde, og endnu bedre resultat for dyr og ejer, når de arbejder sammen om en healing og telepati. Når flowet stopper; hvem sagde noget?  Det forekommer undetiden at ejere på en subtil let skjult måde opfatter sig som at “jeg vil gøre alt for mit dyr men jeg har intet personligt med det at gøre; du må sige til mig hvad jeg skal give mit dyr eller gøre ved det”. Så er der en lille ansvarsfraskrivelse og det kan være nok til at flowet bliver fladt og knap så virkningsfuldt. Når ejer tager fuldt ansvar for egen udvikling og personlige forhold i samspil med dyrets adfærd og helbred, så er det virkelig mirakel-tid og det er en fest at være vidne til. Her gør sig nemlig stadig gældende at ALT må være her. Jeg sidder ved det hele og tillader det at blødgøres. At åbne op for at alt er muligt + alt er energi = magi. Se så sker der løjer på den helt skønne måde. Kærligst Mette

LÆS MERE >

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark