GLÆDEN VED AT VÆRE TIL

Sammen kan vi fremme dit dyrs trivsel

Hver session hos mig er forskellig. Jeg tager udgangspunkt i hvad dit kæledyr sender mig af signaler via min egen krop. Jeg tuner ind på dyrets flow og tilstand nu og her. Der kan komme følelser, tanker, ord, billeder og fysiske sensationer. Det vil jeg formidle videre til dig som ejer af dyret.

Du kan forvente at jeg vil hjælpe dit dyr til at have et bedre helbred, trivsel og bedre performance. Dette arbejde lykkes bedst, hvis du og dit dyr er medspillere; vi skal komme i mål sammen. Og husk at alt er en proces. Det handler om udvikling både hos dit dyr og hos dig selv naturligvis.

  • Jeg arbejder for dyrets ve og vel – altid.
  • Jeg fungerer som kanal for input fra dit dyr og de energier, der omgiver det og situationen.
  • Min opgave er at formidle budskaber og indsigter videre, så du og dit dyr får en dybere forståelse og et klart udgangspunkt for videre behandling.
  • Jeg hjælper dig med at se, hvordan I bedst kommer videre i processen.
  • Jeg åbner op for, at healing kan finde sted – både gennem samtalen og via min energetiske kontakt med dyret.
  • Hvad er min intention for sessionen?
  • Hvad ønsker jeg at forstå eller ændre?
  • Hvornår begyndte problemet?
  • Hvad bør Mette vide om dyrlægebesøg og tidligere behandlinger?
  • Hvordan reagerede mit dyr på dem – hvad skete der?
  • Hvad er min rolle i forhold til mit dyr?
  • Hvordan kan jeg støtte op om behandlingen, så den lykkes bedst muligt?
  • Hvordan kan jeg selv være en del af løsningen?

 

Listen kan fortsætte som det passer til dig og din situation. Dette er blot ment som
inspiration til at du får mest muligt ud af sessionen med dit dyr. Jo mere input jeg får, jo mere kan jeg stille skarpt med det samme og komme hurtigere i dybden. 
 
Når alt dette er sagt, så er jeg sikker på at dit dyr takker dig for alt hvad du gør for det. Og jeg vil glæde mig til at høre fra dig og arbejde sammen med dit dyr til godt helbred og trivsel.

VÆR ÅBEN & VILLIG

Ærlighed betaler sig – for dig og dit dyr

For at undgå ren symptombehandling – hvor vi kun dæmper problemerne midlertidigt – kan jeg nogle gange være meget direkte. Det er ikke for at være hård, men for at hjælpe dig med at se det, du måske ikke selv kan. Når vi er følelsesmæssigt involverede, er det svært at se klart – især når det gælder vores egne dyr.

Nogle gange er det psykiske eller fysiske lag, der skal ryddes op i, før dyret kan hele. Det kan være en kort eller længere proces – afhængigt af dyrets tilstand og hvordan behandlingen eller telepatien forløber.

Det er i dybden, de varige resultater skabes. Det kræver ofte flere behandlinger og et åbent sind – også hos dig som ejer. Jeg får ofte input, der handler om dig selv – for I hænger sammen. Derfor beder jeg dig være åben og villig til at tage ansvar for din rolle i helingsprocessen.

METTE SØRENSEN

”Igennem det rette samarbejde kan du og dit dyr nå til verdens ende”

SKREVET MED HJERTE OG FAGLIGHED

Forbindelsen mellem dyr og mennesker

Jeg har udgivet to bøger fra eget forlag (ConnectByMette). Bøgerne udspringer af mange års erfaring med at arbejde telepatisk og holistisk med heste, hunde og katte. Samtidig er bøgerne et dybt ønske om at skabe mere forståelse og balance i relationen mellem kæledyr og ejer.

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark