Hvilken hilsen har mit hjerte til verden i dag?
I dag er en god dag. Jeg er taknemmelig for at min hund er rask, og jeg er taknemmelig for, at jeg tør favne den sandhed at han har det godt. Jeg mærker også at jeg nogle gange analyserer på ham og forsøger at “se om der er noget off”. Det er en gammel traver. Det er en parasit-traver. Og med god grund. Men stadig så ser jeg jo at min hund er rask. Han trives. Han spiser og sover og leger. Vi følges ad og han er mit spejl. Jeg behøver ikke undre mig over at han er rask og glad, for det er jeg jo også selv. Det hænger sammen.
Alt dette kom pludselig ud af mit hjerte, efter at jeg lige har siddet og læst i en bog, som der har været total snigpremiere på – og som jeg var heldig at kunne bestille før udgivelsen. Nemlig Majbritte Ulrikkeholms nye bog Farvel, kære sofa. Den bog har egentlig ikke noget med dyr at gøre som sådan. Og så har den det jo alligevel, fordi den handler om kærlighed. Og kærlighed omslutter alt levende såfremt den får lov.
Flow
Majbritte skriver om at være med alt og hvordan vi ikke kan lukke dele af vores følelser ned og KUN have de gode og lyksalige følelser i vores liv. Det inspirerer mig på flere måder, og inden jeg kommer ind på mere omkring det, så får du lige citatet her, så du ved, hvad jeg taler om:
“For alt vi sidder ved, bliver blødt. Alt, vi forsvarer os imod, bliver hårdt og holder livet ude. For livet er ET stort rum, der åbner sig på en gang. Vi kan ikke åbne et rum, der hedder lykke og lukke alt andet ude. Nu vil jeg bare være lykkelig. Hvad så med alle de andre rum? De forstener, og der gror store, stærke statuer op der inde. Statuer af forstenet sorg og ulykkelighed. Og de tramper på vores glæde.”
Majbritte Ulrikkeholm; Farvel, kære sofa.
Der er en premis for det arbejde jeg laver og det er en åbenhed. For alt. For at alt er mulig + alt er energi = magi. Jeg siger det lige en gang til: Alt er muligt + alt er energi = Magi!
At arbejde med dyrene
Og det gælder i høj grad for vores samarbejde og liv med vores dyr hele tiden. Det gælder alle steder i vores liv. Det handler ikke så meget om at tro på noget, fordi troen udelukker også, at så kan jeg ikke tro på den ene ting, når nu jeg tror på dette her lige nu. I sproget bliver ordet tro (for mig) let noget, som adskiller og separerer fremfor at tillægge og inkludere. I mit arbejde føler jeg, at healingen og telepatien lægger en dimension til i forhold til løsninger for dyr og ejer. En dimension til sammen med medicin, operation eller anden dyrlægevenlig behandling.
Når jeg arbejder med dyrene, så er potentialet for raskhed og trivsel muligt på et sekund, men dyrene vil følges med os. Og nogle gange er ejeren i højere grad udviklingspotentialet frem for hesten eller hunden. Skal adfærd ændres, så kan der sagtens laves aftaler med dyret, men de aftaler skal jo vedligeholdes. Så når aftalen bliver at hesten for eksempel gerne vil gå lige hjem hvis der bliver ad en anden sti end ellers, bare for at nævne et eksempel, så nytter det jo ikke, hvis ejeren fortsætter med at gå ad den anden sti til stalden. Skal der renses ud energimæssigt i området, så må ejeren også tage det ansvar på sig. Det er ikke dyrets ansvar. Dyret kan gøre opmærksom på det, men er jo komplet afhængig af ejerens villighed.
Jeg kan kun sige at dyrene er for mig som en følelsesmæssig computer; de gør hvad de er kodet til i deres opdragelse og opdræt. De er ikke udspekulerede, svage eller besværlige uden der er en menneskelig årsag.
De forsøger ikke at provokere eller psyke os; det er snarere omvendt. De har en personlighed og nogle følelser som er blevet påvirket i løbet af deres liv. Ofte er årsagerne simple til en given adfærd. Andre gange knap så simple, og dog altid til stede. Her er det altid en stor fornøjelse at arbejde med de ejere som er åbne for, modtagelige og reflekterende omkring de input, som der kommer. Det er halv fuldendt arbejde, og endnu bedre resultat for dyr og ejer, når de arbejder sammen om en healing og telepati.
Når flowet stopper; hvem sagde noget?
Det forekommer undetiden at ejere på en subtil let skjult måde opfatter sig som at “jeg vil gøre alt for mit dyr men jeg har intet personligt med det at gøre; du må sige til mig hvad jeg skal give mit dyr eller gøre ved det”. Så er der en lille ansvarsfraskrivelse og det kan være nok til at flowet bliver fladt og knap så virkningsfuldt. Når ejer tager fuldt ansvar for egen udvikling og personlige forhold i samspil med dyrets adfærd og helbred, så er det virkelig mirakel-tid og det er en fest at være vidne til.
Her gør sig nemlig stadig gældende at ALT må være her. Jeg sidder ved det hele og tillader det at blødgøres. At åbne op for at alt er muligt + alt er energi = magi. Se så sker der løjer på den helt skønne måde.
Kærligst Mette
