Ændring i adfærd og helbred – fjernbehandling kan hjælpe

Når jeg har en hest, hund eller kat i behandling så er det ganske ofte som fjernsession. Det betyder at jeg arbejder ved hjælp af energioverførsel og aktiverer dyrets krop, energi og celler til at begynde at balancere. Mine redskaber er healing og kraniosakral terapi og et ekstra gear, som jeg selv kan have svært ved at beskrive, men som ofte hjælper mig til at hjælpe dyrets heling.

Hvordan foregår sessionen?

Sessionen foregår ved at jeg arbejder via de billeder, som ejer sender til mig af fx hesten. Når jeg så tuner ind og arbejder med at mærke ind i dyrets krop og sind så kan energien få fat og begynde at skabe bevægelse. Det giver afspænding og cirkulation, hvor der kan være spændinger fysisk eller mentale blokeringer hos dyret.

Det handler rigtig meget om at møde dyret hvor det er og i den tilstand som det har i momentet. Jeg ønsker ikke som udgangspunkt at fixe det, men blot at møde det med nysgerrighed og varme. Når en hest har ondt og/eller halter, så kan det påvirke mange andre steder i kroppen og ikke mindst humøret. Der betyder det meget for hesten at blive mødt og mærke at der kan ske forandring. Jeg tror på at det er igennem det at blive mødt og rummet at magien opstår.

Det er et møde hjerte mod hjerte

Når jeg arbejder med dyret, er det mest af alt et møde krop mod krop. Jeg er i en meditativ tilstand og slår analyse og hjernen fra. Jeg skal intet regne ud eller vurdere eller begynde at analysere noget. Jeg skal blot være ‘in sync.’ med dyret ved at nærke igennem min egen krop, hvordan dyret har det. Informationerne dukker op henad vejen. Det er altid godt at have noget at starte ud på. Et problem eller en situation som er omdrejningspunktet og i hvert fald udgangspunktet for sessionen.

Hvilke problemer kan jeg hjælpe med?

Der er nogle temaer som ofte går igen i sessionerne. De to store grupperinger er helbred og adfærd. Når en hest ændrer adfærd, tilsyneladende ud af det blå, og dyrlægen ikke finder noget umiddelbar årsag. Så er det jeg kommer på banen. Når en hund er dårlig, men hverken blodprøver eller andet viser de store problemer, så kommer jeg igen på banen. Helbred og adfærd hænger ofte sammen og en hest eller hund, som føler ubehag kan også få en mere aggressiv, overgearet, apatisk, rigid eller kortluntet adfærd.

Problemer jeg hjælper med:

🧡 Stress
🧡 Angst
🧡 Nervøsitet
🧡 Traumer som har sat sig i kroppen
🧡 Fysiologisk problemer i kroppen
🧡 Halthed
🧡 Nerver som er i klemme på grund af spændinger i muskulatur og bindevæv
🧡 Sygdom og ubehag (også som støtte til dyrlægens behandling)
🧡 Galdesten
🧡 Nyresten
🧡 Urolig mave
🧡 Terminal behandling som kan give en bedre tilstand i den sidste tid

Listen er ikke udtømmende men blot nogle af de ting, som jeg har erfaring med at arbejde med hos dyrene. Jeg anbefaler altid at dyrlægen er indover hvis muligt. Ofte er den vej allerede afsøgt, men jeg kan godt anbefale et tjek mere, hvis jeg får det ind i sessionen. Samtidig kan min behandling ofte støtte op om dyrlægens behandling. Det kan være i forhold til at afspænde kroppen og skabe cirkulation og rense ud.

Brug for hjælp?

Skulle du have brug for at vide mere eller vende en situation med mig omkring din hest, hund eller kat så er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Mail: mette@mettesoerensen.dk
Tel: 2175 7722

Kærligste hilsner
Mette

Jeg kører på Sjælland, Lolland-F, Fyn & Syddanmark
– og tilbyder altid fjernsessioner i hele Danmark