Af hjertet TAK
Jeg modtog i går denne mail fra en skøn hundeejer som ville fortælle mig, hvordan det går med hendes hund, Ester. Ester er en vidunderlig hund som er en moden dame og lever det gode liv sammen med sin hundemor. Hundemors mand, Anders, bor nu på plejehjem og det er ham som de besøger hver uge.
Det gør mig meget taknemmelig og også ydmyg, når jeg hører hvordan det at tale med sit dyr kan ændre en hel masse. Det sker gang på gang og jeg må sige at trods klichéen i det, så er det ofte det umiddelbart simple metoder som har en stor effekt. Det er jo fantastisk for både dyr og mennesker.
Billedet herunder er fra den dag jeg besøgte Ester. Og billedet til slut er Ester på sin morgengåtur forleden dag.
Tusind tak til Suzanne for at jeg må dele dette.
“Kære Mette.
Jeg har tænkt meget på dig, og at skrive til dig. Nu lykkedes det endelig.
Ester og jeg har det så godt, efter at du har været her. Det er skønt, når noget virkelig virker ❤
Ester gør ikke så meget af de små hunde mere.
Og hun lytter, kan jeg se, når jeg lige forklarer hende, at ’det bare er en flue’. Hun er dog ikke helt tryg ved insekterne, men meget mere ok med dem.
Vi besøger Anders ca. 1 gang om ugen, Ester og jeg. (jeg lidt mere hehe). Vi er også begyndt at sidde ude i fællesrummet og få en kop kaffe, mens Ester er med, og så ser hun og hilser nogle gange på de andre beboere på plejehjemmet. Det virker som om hun forstår, hvad der sker.
Og når vi så skal køre derhen i bilen, så ryster hun ikke så meget mere. Jeg siger, hvor vi skal hen, og så lægger hun sig ned og kigger ned i gulvet, så hun ikke får de urolige blikke fra naturen, når vi kører.
Det ser virkelig ud til, at hun forstår mig, når jeg forklarer hende de forskellige ting. Og jeg går nogle gange et lille slik som tak, eller at jeg forstår dig. Skønt.
Vi er begyndt at holde et par pauser eller tre, når vi går tur, men det er også helt ok. Ester skal bare have den tid hun har brug for. Det er nok pga. hendes gigt, og så måske virkningen af medicinen der gør, at hun ikke er så hurtig mere, og hurtigere bliver forpustet, tænker jeg.
Hun er i øvrigt også mere interesseret i mennesker der går forbi på vores tur, og ikke så genert/bange mere. Det er også dejligt.
Så alt i alt, er vi meget glade, og har haft så meget gavnlig brug af dit besøg og din snak med Ester.
Tusind tak for dig.
KH
Suzanne Friis og Ester”
