Den moderne hund lider
Jeg læste for nylig en artikel om et hold forskere, som har forsket i den moderne familiehund sammenlignet med gadehunden vedrørende mental og følelsesmæssig trivsel. Det er ganske tankevækkende, at gadehunden på nogle områder såsom netop mental velvære og trivsel har det bedre end den ellers beskyttede familiehund.
Årsagen er at gadehunden oftest befinder sig blandt andre hunde, og går frit rundt hvor den også ser andre mennesker. Den får derved sit naturlige behov for at være en del af flokken og bliver socialt tilfredsstillet. Omvendt har den “beskyttede” familiehund jo adgang til husly, mad og dyrlægebesøg mv. Der er ofte materielt og basalt ikke noget familiehunden mangler.
Jeg er med på at gadehunde således kan møde ganske andre udfordringer i det vilde liv som netop mangel på mad, kulde osv. Men i denne forskning var der udelukkende fokus på, hvordan familiehunden lider under for eksempel at være alene hjemme – ofte i mange timer hver dag.
Seperationsangst og alene-hjemme problemer
Dette fører i alt for mange tilfælde til alene-hjemme problemer, omplaceringshunde som kan få følelsen af at være forkerte, ikke gode nok og derfor føle sig kasseret. Nogle hunde får det naturligvis – og heldigvis -bedre ved at komme til en ny familie eller beboer. Men det efterlader alligevel ofte hunden med ar på sjælen – noget som kan heales og telepatisk behandles igennem terapeutisk samtale og ved at møde hunden i dens følelser uanset, hvad den måtte føle.
Jeg har ofte hunde til behandling som føler sig misforstået, i sorg, depressive tilstande eller/og oplever følelsesmæssig stress. Dette viser sig i fysiske problemer som dyrlægen måske ikke helt kan finde årsagen til eller/og igennem ændret adfærd såsom apati, rigiditet eller aggressiv adfærd overfor andre hunde eller mennesker.
Det skal man tage alvorligt og ikke bare slå hen. Det gnaver i hundens mentale trivsel og i dens hjerte og følelser – det kan muligvis sætte sig fysisk hos hunden på sigt – ligesom hos mennesker iøvrigt. Hunden kan blive overdreven afhængig af sin ejer(e), fordi den ganske enkelt ikke kan finde balancen i sig selv. Derved opstår udfordringerne også med direkte angst, nervøsitet og uro ved seperation, når ejer skal forlade hjemmet.
Manglende socialisering og høje forventninger
Noget som forskerne i artiklen også kommer ind på er, at ejere idag kan have tårnhøje forventinger til deres firbenede familiemedlem. Netop at hunden skal kunne være alene hjemme i mange timer i døgnet samtidig med, at den skal kunne med alle andre hunde og mennesker samt børn. Det er jo et meget moderne tids skisma, som kun er med til at øge mistrivsel, frustration og stress hos ikke mindst hunden selv. Hvordan skal den nogensinde kunne leve op til det?
Det svarer til et ungt menneske, som netop er nyuddannet og søger sit første job, hvor der kræves solid erfaring samtidig med at ansøger ikke må være fyldt det 25. år endnu, idet denne skal indgå i et ungt og dynamisk miljø. Det giver jo ikke mening.
Idealhunden kommer ikke af sig selv
Citat fra Karen Thodberg som er forsker indenfor Husdyrvidenskab ved Aarhus universitet:
“Det er de færreste hunde, der kan leve op til idealhunden, som kan være alene hjemme mange timer og være socialt afbalanceret i mødet med andre hunde. Det kommer ikke af sig selv”.
Og det er nok også det som rammer hovedet på sømmet – og giver en slags håb… De høje forventninger er noget af det som giver allerstørst frustration hos ejer. Men måske er det bare urealistisk – tænk på din hund som hvis den var et barn? Det skal jo oftest lære at kravle før det kan gå. Eller hvordan?
Samtidig giver hendes udtalelse også en form for håb, som jeg også ved findes, for som hun siger “det kommer ikke af sig selv”. Nej netop! Ejer har ansvaret for at få sin hund til at trives allermest muligt. Det være sig igennem kærlighed, nærvær, samvær og den evige socialisering som skal til. Det kan være på gåture, legeaftaler med andre hunde og også socialisering i forskellige miljøer og “settings” samt med andre (forskellige) mennesker.
Ejer må gribe i egen barm først
Så ejer må først kigge indad og se på, hvad er det for et liv som min hund skal have? Hvad skal den kunne? Hvordan skal den have det her hos mig, og ja – hvad vil jeg egentlig med en hund?
Jeg har eksempelvis altid vidst, at min hund skulle kunne være med alle steder. Derfor startede miljøtræning da det gav mening og kunne lade sig gøre. Husk at det er aldrig for sent. En hvalp skal lære mange ting, så det er ikke fordi man skal skynde sig at få det hele lært på en måned. Den skal jo først og fremmest være renlig og kende sit nye hjem. Verden er meget stor når man er en lille hvalp!
Men når lejligheden byder sig og miljøet tillader det, så er det jo en god idé at udsætte hunden for de steder og ting, som man ønsker den skal kende og være tryg med.
Min egen hund var hvalp på det pulserende Vesterbro i København. Men hvis man bor i et andet miljø, hvor socialisering ikke kommer så let – og der er lidt længere imellem husene, så må man jo gøre en indsats. Tage hunden med ind i gågaden og lære den om liv, biler, mennesker andre hunde og butikker.
En hund er et socialt, mentalt og følelsesmæssigt intelligent væsen
Den måske noget traditionelle tankegang med, at “det er jo bare en hund” gælder ikke længere. Slet ikke når forventningerne til hvad hunden skal kunne er så høje. Så må vi matche det igennem vores ansvar som er 100% for hundens trivsel.
I mit arbejde med hundene oplever jeg gang på gang og uden undtagelse, at alle hunde er utrolig bevidste mentalt, følelsesmæssigt og de ved meget mere end vi tror. Hunden har en sjette sans og en stærk intuition, som vi absolut ikke skal undervurdere, men hellere skal lære noget af som moderne mennesker i en verden, hvor alt skal kunne vejes og forklares (læs: bevises).
Forleden havde jeg en snak med en hundeejer, som havde oplevet nogle episoder med en tidligere hund der havde gjort ham sikker på, at hunden var klar over ting som den ellers ikke kunne vide. Den mærkede ganske enkelt ejerens behov og intentioner intuitivt.
Mit eget eksempel er for nogle år tilbage, hvor min hund, Otto, blev passet af min mor. Hun var hjemme hos os. Da jeg er på vej hjem ved 23.30 tiden om aftenen havde min hund rejst sig fra en ellers dyb søvn. Så vidste min mor at jeg var på vej. Det utrolige var at jeg netop satte mig i bilen og kørte hjem kl. 23.30!
Det er vores ansvar som hundeejere at skabe de rette betingelser
Når vi får os en hund, så er det virkelig afgørende at være sig det liv bevidst, som følger med at have en hund. At vi måske skal lave om på vores egne prioriteter i vores eget liv (ligesom man gør når man får børn). Måske skal de rejser vi tager på være anderledes – skal hunden med? Har vi gode pasningsmuligheder? Hvordan ser vores arbejdssituation ud? Arbejder vi selvstændigt, hjemme eller ude mange timer? Er der nogen i hjemmet (voksne eller børn) som kan tage sig af hunden i løbet af dagen, så den ikke er alene 10 timer i træk mange dage i streg? Det er jo ren tortur. Hvad hvis den skal tisse. Renlige hunde bliver iøvrigt kun urenlige, hvis de er syge eller/og ikke trives.
Hvad kan vi tilbyde en hund?
Det er også vigtigt at vende dem rundt og sige, hvilket liv kan vi tilbyde en hund? Gider vi overhovedet prioritere den eller er det bare fordi det “skal man have” eller det er “hyggeligt fredag aften”, når ugen er slut?
Så det er alfa og omega i et velafbalanceret hundeliv, at vi gør os vores kæmpe store og meget vigtige ansvar bevidst; hvordan skal vores liv være MED vores hund? Hvordan skaber vi en god balance og træner hunden, så den kan de ting som vi ønsker den skal kunne – lige fra at være alene hjemme til at komme med i byen? Hunden skal være noget vi virkelig gider og ikke noget som er “nice to have” eller for at vise social status og et overskud, som vi alligevel ikke har eller kan leve op til. Så det handler også om at bliver virkelig 200% ærlige overfor os selv og forventningsafstemme internt i vores familie før vi kigger på hund.
Har du og din hund brug for hjælp til at komme godt fra start?
Har du/I fået jer en vidunderlig hund som oplever den moderne families problemer? Enten med alene hjemme udfordring, angst, uro eller stress? Eller er der adfærdsmæssige udfordringer som er svære at forklare, så er jeg altid klar til at hjælpe jer videre i jeres liv sammen. Det gør jeg ofte via billedetelepati og fjernbehandling. Jeg kommer også gerne på besøg hjemme hos jer, hvis I foretrækker det.
Læs mere om billedetelepati her på linket:
https://connectbymette.org/billede-telepati-med-din-hund/
Læs mere om fjernbehandling på dette link:
https://connectbymette.org/fjernhealing-af-din-hund/
Under corona lavede jeg udelukkende fjernbehandlinger og billedetelepatier – og jeg havde travlt – så det er ganske vist, at der kommer gode resultater ud af dette. Ved fjernsessioner får du som ejer en 3-5 sider lang rapport med svar på dine spørgsmål og/eller beskrivelse af den behandling som foretages. Du vil kunne se det på din hund, når sessionen er i gang. Jeg ynder ofte at sige, at nogle gange er fjernbehandling endnu bedre, fordi hunden ikke skal forholde sig til min fysiske tilstedeværelse, og det er som om, at vi kan komme dybere i vores snak og i behandlingen.
Ring eller skriv med det samme, hvis du vil høre mere eller have hjælp til din hunds trivsel.
Telefon: 21 75 77 22
Email: mette@mettesorensen.dk
Med ønske om den bedste dag til alle.
Kærligste hilsner
Mette
