Anbefaling fra en glad katte-ejer

Et vigtigt opkald 

Forleden fik jeg en mail fra en glad og fortrøstningsfuld katte-ejer til Mille-kat. 

Mille kunne ikke gå eller støtte på det højre bagben, da vi begyndte fjernbehandlinger. Desuden var hun gået helt fra kosten og drak heller ikke mere. Så det var en fortvivlet Jill, som jeg fik i røret i dagene op til påsken. 

Ejer har også kontakt til dyrlæge, som sørger for at Mille får smertestillende for gigt. Noget hun har haft et stykke tid. Det var dog ikke det, som gik i hendes højre ben, men en nerve som sad i klemme. Det var dyrlægens vurdering. 

Da jeg startede med at snakke med og behandle Mille kunne jeg tydeligt mærke, at det var iskias nerven, som var i klemme – eller nærmes filtret oppe ved hoften – var det billede jeg fik ind. Så det har vi arbejdet på at løsne op for på 3 behandlinger. Mille har stadig en enkelt behandling til gode. Og hendes ejer gør naturligvis alt, hvad hun kan for at hjælpe sin Mille. 

Anbefaling fra Jill efter tredje fjernbehandling

“Hej Mette

Tusind tusind tak for du hjælper Mille, hun spiste sin medicin, og jeg kan mærke på hende, at hun er meget træt.
 
Jeg gik ud og læste rapporten, der fik jeg godt nok glædestårer i øjnene, gik ind til hende igen og snakkede med hende, roste hende rigtig meget, fordi hun er så dygtig til at “snakke” med dig.  Vi lå lige og hyggede os lidt, hun lå hendes hovede på min hånd, det var så dejligt og roligt.
 

Nu vil jeg også gå ind og ta mig en lille lur, syntes jeg trænger til det efter den her glæde, tænk sig hvis ikke jeg havde fundet dig Mette, så er jeg bange for at Mille måske ikke havde været her idag, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på.

Hun er min lille dejlige Mille og jeg elsker hende overalt på jord.
 
Mange hilsner fra Jill❤️🌹”

Milles hofte og muskulaturen i benet begynder at rette sig op

Som billederne herover viser, så er det første af Mille inden vi startede behandling, og det andet billede er efter blot 2 behandlinger. Hun skal stadig (gen)lære at støtte på sit bagben, og kroppen skal have lov at komme sig. Men det er tydeligt, at hoften ikke hænger på samme måde mere. 

At få tilsendt sådanne billeder glæder mig så meget og det er i disse øjeblikke at jeg ved, at mit arbejde giver mening. Det er jeg dybt taknemmelig for. 

Tak Jill for din anbefaling og billederne🙏❤️

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest