Dyrenes væsen
Der er noget ved dyrenes væsen og ikke mindst væren som (be)rører mig dybt. Ja det går lige i hjertet. Og ikke i hjertet på denne pop-agtige måde, hvor vi måske bruge udtrykket om mangt og meget som er flot, fint eller godt.
Nej dyrene vælter porten ind til hjertet og tramper ind og indtager det dybe hjerterum. De går ind og de bliver derinde. Jeg oplever altid at jeg kan tune ind på et dyr ved blot at være med det. Så er der en kontakt. Og denne kontakt er imellem vores kroppe meget mere end vores hoveder. Det er følelser, sanser og intuition som kommer i spil.
Dyrene er uskyldige
Dyrene ved ikke andet end det der er. Men de mærker og føler meget, hvilket jeg også har skrevet om i mange artikler efterhånden.
Samtidig er dyrene i min verden helt uskyldige – og ja sagesløse. De er på rigtig mange måder overladt til enten naturens gang eller menneskets omsorg og luner. Nu taler jeg ikke kun om heste, katte, kaniner eller hunde. Men om alle dyr generelt. Grise, køer og får osv. De er alle sammen sagesløse og de er mere eller mindre afhængige af, hvad mennesket beslutter sig for på vegne af dyrene. Om det så er at blive slagtet og spist eller have et langt liv på landet i godt selskab af artsfæller.
Dyrene ejer ikke ond vilje. Hvis de er uterlige er det sandsynligvis menneskeskabt. En bange hund bliver måske ignoreret eller sparket til. Eller en hest som stresser bliver måske tvunget til ting, som den slet ikke magter.
Vi mennesker har en forpligtelse til at opføre os ordentligt
Vi skal sørme opføre os ordentlig overfor dyrene. Vi skal passe på dem og ikke hverken forulempe eller pine dem. Det ved de fleste, og nu tænker du nok (hvis du læser med endnu – det håber jeg meget) hvor vil hun dog hen med dette?
Og jeg skal nok komme til sagen:
Valde vildkat blev skudt på klos hold i bagparten/venstre hofte. Årsag? Ja han var vel virkelig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt!!!
Hvem gør sådan noget kan man spørge sig selv og undre sig gul og grøn over. Og det må jo være mennesket, som er så afstumpet og ondskabsfuldt, at det burde lukkes inde et sted, hvor det ikke kan gøre skade på andre. Et menneske som muligvis har det meget dårligt i sig selv – og som derved trænger til langvarig terapeutisk hjælp.
Valde var sagesløs
Det var ikke første gang Valde kom i en form for krydsild eller for tæt på dette menneske. Ved flere lejligheder kom han ganske forslået hjem – med flækket mundvig eller hul i hovedet. Ja det lyder barsk og er da heller ikke læsning for sarte sjæle dette her. Men det skal fortælles, fordi det skal høre op. Der er absolut INGEN grund til at slå på dyr. Og er du vidne til det, så reager endelig på det.
Jeg ved der findes mennesker, som er utrolig hårde ved deres hunde og andre ved deres heste. Der er mennesker som lader deres egne frustrationer gå ud over deres egne eller andres dyr. Og bare fordi dyret måske er vildt (som Valde til dels var) – så er der absolut ingen grund til at såre eller slå dyret med hverken spade, skov eller en greb.
Ja ja Mette – spis nu brød til..
…Nej det vil jeg altså ikke i dette tilfælde!
Hvis du er en af dem som tænker, at så galt er det jo nok heller ikke. Du tænker måske også at Valde var vild og det er svært at styre. Ja men det er jo ikke Valde som er problemet – det er dem som har skarpladte våben og benytter dem overfor “en Valde”.
For selvom Valde var en vildkat boede han hos sin menneskeven – godt nok i et udhus – og hvad så? Det giver da aldrig berettigelse til med fuldt overlæg at slå ihjel eller skade, så dyret til slut må aflives. Det er da for langt ude.
Om det er vilde dyr eller tamme dyr – dyr er dyr og de er alle sagesløse. Er du selv i livsfare, så er det måske noget andet. Men hvor tit er du ved at blive spist af en bjørn her i Danmark?
Så mit budskab er bare, at vi skal minde hinanden om at dyrene har kun os. De er afhængige af os.
