Hesten er et vidunderligt dyr

Idag vil jeg skrive mere om hesten. Hvad er det egentlig for en imponerende smuk og vild skabning?

Der er ingen tvivl om, at der eksisterer et særligt bånd imellem hest og menneske. Det har der været i mange 1000 år. Man finder da også hesten afbildet på vægmalerier i pyramiderne og på hulemalerier fra ca. 4000 år tilbage i tiden. Så det er bestemt ikke en ny “opfindelse”, og vidner også om, hvor meget hesten har betydet og betyder for os mennesker og vores udvikling. 

Et brugsdyr på godt og ondt

Forleden fik jeg tilsendt nogle interessante artikler fra en kunde. Teksterne fortalte om, hvordan hestene blev brugt i 1. verdenskrig. Det var bestemt ikke læsning for børn og sarte sjæle. Det beskrives, hvordan hestene blev fragtet over den engelske kanal, – og den tur foregik ikke som den ville foregå i nutiden. Rejsen i sig selv var jo nærmest et overgreb og den var i hvert fald en stor strabadserende oplevelse for en hest.

Når så denne “rejse” var overstået, var det først at den skulle i gang med sit egentlige arbejde: At transportere sin soldat eller kanoner direkte ud på de blodige slagmarker. Noget som er ganske imod hestens natur. Dens instinkt ville beordre den til at flygte for alt, der bare minder om fare. – Hvad mange måske ikke er klar over er, at der omkom næsten lige så mange heste som mennesker under den krig. Man anslår ca. 8 mio. heste. Ja du læste rigtigt! Og det var ikke kun på slagmarken, at hestene faldt, men i højere grad på grund af slid, sult og elendige forhold. Naturligvis kan man fristes til at sige – det  var jo krig. Menneskets krig vel at mærke.

Men der var dog også gribende fortællinger om tilfælde, hvor den overlevende soldat qua sit tætte forhold til sin hest, fik den bragt helskindet hjem igen, da krigen var ovre. Dette har dog nok mere været undtagelsen end reglen. 

Hesten er et flokdyr

Men flokke kan skifte leder. Lederhesten behøver ikke nødvendigvis være den samme. Flokken skifter muligvis dynamik og leder, for eksempel hvis en hest bliver tvunget til at forlade flokken af ydre omstændigheder. Taktik, andre opgaver, skader eller noget helt fjerde. Det påvirker naturligvis flokkens balance og følelse af tryghed. 

Det, der er ganske interessant er, at dynamikken i en hesteflok – også i en tamflok, er påvirket af et særdeles raffineret forhold hestene imellem. Det er langt mere komplekst end som så. Mange mennesker har en forestilling om, at én bestemt hest er lederen, og at den bestemmer, hvem der må spise/drikke eller stå, hvor og hvornår. Det er til dels også ganske sandt. Men da hesten også kommunikerer igennem instinkt, emotionel intelligens og adfærd – så er det ikke altid helt så simpelt. 

Ofte er lederhesten den, som rummer og har overblik, samtidig med at den styrer (læs: leder). – Når lederen udviser ro og stabilitet, vil resten af flokken føle sig tryg. Det vil sige at flokkens leder ikke nødvendigvis behøver være den, som er mest dominerende overfor de andre heste. Men floklederen vil langt oftere være et selvsikkert og roligt gemyt. I sidste ende er det den mest tillids/tryghedsvækkende hest, som de andre i flokken vælger at følge. 

I forhold med hesten

De bedste relationer, som heste danner (dels til hinanden og dels til deres mennesker), er udelukkende baseret på tryghed og respekt. 

En relation baseret på frygt (med risiko for en knækket hest), er uholdbar – og ja! Det er synd for hesten. En sådan hest kan på sigt også udvikle sig til at blive en farlig hest. En tikkende bombe, som kan eksplodere nårsomhelst ved yderligere negativ påvirkning.

Så det hjælper ikke at blive ved at overskride grænser eller forsøge, at få den til at “Makke Ret”. Det kan være netop  den dråbe, som skal til for at udløse den “tikkende bombe” i hesten, som på den måde meddeler at: “Nu er det nok!”. Det kan faktisk komme til at gå ud over en helt uskyldig ny ejer, som egentlig bare forsøger at gøre som han/hun altid har gjort i sin omgang med sine andre heste, men som virker for meget forkert  –  og stressende for “den nye”.

Her vil traumehealing og telepati være en god idé. Hesten kan få ro på og få slappet af i nervesystemet igen. Den får healet traumer, samtidig med at der opstår et givtigt samarbejde, hvor både hest og ejer kommer til at lære hinanden at kende på et dybere plan og mere frugtbart plan. 

Er du selv rolig – selvsikker og fokuseret, vil din hest sandsynligvis være mere venligt stemt, fordi du herigennem udviser tryghedsskabende lederskab. Det er selvfølgelig muligt at tvinge en hest til underkastelse (og måske endog samarbejde), men den metode er bestemt ikke at foretrække på den lange bane – i forhold til at skabe en tillidsfuld relation og et gunstigt, vedvarende samarbejde for begge parter. 

Når selv den mest dominerende hest mærker og accepterer sin ejers/rytters afbalancerede lederskab, så vil begge i højere grad føle sig trygge og sikre.

Nøglen til en velfungerende relation er din evne til at håndtere din hest på en måde, hvor det er dig der dirigerer dens energi  – via din intention, dit fokus og din energi. Således opstår et gensidigt, vedvarende og trygt partnerskab og samarbejde. 

Tamme heste kan også virke vilde

Hesten har sine instinkter, sin natur og sin følelsesmæssige visdom, som hjælper den til at overlevelse. Selvom der har eksisteret tamme heste i hundredvis af år, så er alle heste stadig født med deres grundlæggende, naturlige behov for frihed. Fornemmer de fare, vil de instinktivt forsøge at flygte. 

En unghest er, – som de fleste nok også godt ved, – ikke “rideklar” eller vænnet til relation med mennesker. Den skal først lære og fornemme –  tilliden og trygheden i den samvær med de mennesker, der omgiver den.

Husk, at det er essentielt – som basis for videre træning – at lære den unge hest at kende og samtidig sende din energi, – baseret på tryghed og tillid – videre til den. Selvsikkerhed og lederskab skal være en naturlig del af den træning som alle heste har brug for – og det uanset alder og type.

Som nævnt i starten af artiklen, vil hesten forsøge at flygte ved fornemmelsen af en (potentiel) fare. Det kan være noget nyt og uvant i omgivelserne, som den opfatter som en trussel. Ja, det kan såmænd blot være en pose, som ikke var på dette sted i går. Det kan være en rød spand, en høj lyd fra et køretøj eller noget helt fjerde, som den i et øjeblikket vil opfatte som fare. Og hvad gør man så? Ja den kloge “tager benene på nakken” – Men sådanne episoder kan ofte ende i sprængte hegn – skader på dyr og mennesker og stor uro blandt andre heste, der måtte være i nærheden. 

Sådanne hændelser er blot et resultat af at hestens instinkt og dybe natur kommer til udtryk. Det ligger latent lige under overfladen. Det er bestemt ikke fordi hesten hverken er dum eller ondskabsfuld. Det er refleks-betonet og indbygget i hestens forsvarsberedskab. Det sker simpelthen bare per refleks. 

Hesten er et sensitivt væsen

Det har jeg ofte understreget, når jeg er ude hos jer ejere og jeres heste, men også her, når jeg skriver på bloggen og i mine nyhedsbreve:
Hesten ER sensitiv.
Det er faktisk altid min oplevelse. At hesten er et stærkt og fysisk tungt dyr er uden for al diskussion – men den er samtidig også utrolig sensitiv – man kan måske endog sige fintfølende – men ment i ordets mest positive forstand. 
 
Det er gået op for mig, at den sensitivitet, jeg mærker og taler til i hestene, også afslører meget om deres følelsesmæssige intelligens, deres intuition og den “ånd” som bor i dem.
 
Hestens overlevelse – gennem tusinder af år, og op til idag – er et resultat af dens sensitivitet, hvorved den opfanger det er “er anderledes idag”, eller den mærker, at noget ulmer under overfladen og ikke er helt som det skal være. 
 
De fleste hesteejere også bevidste om, at deres hest fornemmer deres ejers tilstand. Er der eksempelvis er stress på, travlhed, uro eller bekymringer. Hesten fornemmer det næsten før ejer selv.
 
Vi ved også, at heste er fantastiske i terapeutisk sammenhæng – den healer og støtter mennesker med sjælesorg og andre mentale eller psykiske udfordringer og handicaps. Disse evner ligger dybt i hestens “ånd”, sensitivitet og natur. 
 
Kontakten med en hest bevæger mig altid – når jeg ser ind i de smukke, store øjne, så er det vitterlig en følelse af tillid og en dybere forbindelse. Når hesten så viser mig tillid og afslører mere om, hvordan den egentlig har det i sin krop, – ja så er jeg jo nærmest solgt til stanglakrids. Større lykke findes nærmest ikke, for så kan healing finde sted. Og det er lige stort hver gang. 

Hvad kan hesten så lære os om os?

Det som hesten mest af alt kan lære os mennesker er: At åbne vort hjerte for den dybere visdom, som findes her. Men også at skrue op for den følelsesmæssige intelligens og intuitionen vi besidder. Hestenes måde at være – ja VÆRE – i verden på, dens måde at opfange nuet på og være til stede med alle sanser, bør være en kæmpe inspiration og et mål for os alle…

Vi mennesker har tendens til gerne at ville analysere os frem til en konklusion eller et resultat. Vi vil så gerne forstå og have en forklaring på al ting. Men hestens virkelighed er så meget større, – fordi den energetisk også optager verden og fornemmer, hvordan tilstanden er lige nu. Den breder sine sanser mere ud og opfanger de ting, som vi mennesker har tendens til at overse på grund af vores konstante fokus på et mål eller en forklaring. 

Så når der går for meget “hoved” i den, og vi tænker eller spekulerer os frem til et eller andet og overlader alt for meget til hjernen, kan hesten godt udfordre os ved slet ikke at reagere som vi troede den ville. Den viser med det samme, hvis vi glemmer at lytte til vores egen krop og hjerte. Det skal den have ros for og så må vi lige trække vejret dybt og centrere os i nuet igen. 

Når vi ser på hesten igennem hjertet, afsløres   en helt ny dimension – i form af større forståelse, perspektiv og omsorg. Den har vi brug for, når vi skal samarbejde med hesten. Hvis vi gerne vil være til stede i vores lederskab, så kan det kun lade sig gøre, hvis vi er 100% i kontakt med os selv. 

Har du lyst til at vide mere om din hest?

Måske har du tænkt på, at det ville være rart med ny inspiration til, hvad du og din hest skal arbejde på. – Måske ved du allerede godt, hvad I skal arbejde videre med, men har blot brug for idéer eller vejledning til hvordan I kommer videre?  

Det kan også være, at du fornemmer, at din hest har et eller andet med i baggagen, der står i vejen for at I kan komme helt i dybden i jeres relation, og finde vejen i jeres videre udvikling sammen…

Måske har din hest brug for healing som hjælp til at få løsnet følelsemæssige, psykiske eller fysiske blokeringer.

Eller det kan være, at du har spørgsmål til din hest, som du ønsker svar på for at forstå en bestemt adfærd. Måske virker noget den ene dag og så slet ikke den næste? Og du kan ikke helt fornemme, hvad det handler om.  

Så er du velkommen til at kontakte mig med det samme på telefon eller e-mail for at høre mere om mig, mine metoder og mine resultater. Eller for at lave en aftale. 

Telefon: 21 75 77 22

Mail: mette@mettesorensen.dk

Med ønske om den dejlig eftermiddag og de kærligste hilsner 

Mette

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest