En god healing gjorde underværker

Et dejlig besøg hos Dorte

Forleden havde jeg en session med en vidunderlig, skøn hest. Der er ingen tvivl om at flytninger og ejerskifte altid påvirker dyrene. Prøv at tænk hvis det var børn, som vi sendte rundt til forskellige forældre og bopæle. Hestene er lige så sensitive som børn, og har også brug for ro, omsorg og stabilitet.

Det har intet med ejernes gode intentioner at gøre, men det gør bare noget ved dyrene med skift. Her gav en session med healing og også telepati god mening. 

Dorte (ejer) har skrevet til mig om hvordan det er gået efter mit besøg: 

“Jeg var så heldig at få besøg af Mette i sidste uge til en ny hest. Han kommer fra et internat og er 17 år, har haft ham 1 måned. Han kommer fra Jylland, hvor han har været de sidste 8 år. Et godt sted. Dette fortalte han også selv til Mette.

Grunden til jeg kontaktede Mette var at han virkede angst og så spøgelser – hans adfærd var også begyndt at påvirke mig (blev en smule bange for ham). Hans vrinsk var som skrig, han stirrede ud i luften imod haven, og en dag kunne jeg ikke få ham ud af boksen.

(Jeg havde haft besøg af en healer, hun fornemmede små “hobitter” udenfor nede i jorden.)

Og så kom Mette på banen; ja han hvilede slet ikke i sig selv. Efter en god healing nåede han ned i sin krop og hele vejen ned i  benene. Han fik jordforbindelsen tilbage. Mette kom også helt ind til hjertet af ham.

Han brugte et par dage til at heale og bearbejde input fra sessionen med Mette, og nu er der ingenting, han er helt normal! Ja vi har også været ude og ride for første gang siden han kom hertil. Han bider og sparker ikke de andre heste mere.

Mette fornemmede også små (skovtrolde) udenfor, og hun fik lyset sendt ned, så nu bliver de udenfor.

Jep jeg er bare så glad og kan kun anbefale et besøg af Mette hvis du eller din hest har problemer.

Hjerteligst Dorte”

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest