Tak fra Cocos Mama

Et smukt og værdigt farvel

Min/vores elskede MamaCoco har levet en langt og aktivt liv. Hun er nået de 11år 10mdr; hun er både frisk og træt, kroppen er blevet gammel.

Hun har altid været meget givende og kærlig; og jeg ved at nu er det blevet min tid at vise Coco respekt og kærlighed, sørge for at hun bevarer sin værdighed til det sidste. Hun er mor til 27 hvalpe, en af dem bor hos os.

Da jeg kan mærke at det er tid, kontakter jeg Mette; jeg ønsker at Coco skal have healing og kærlighed, som forberedelse til at hun skal forlade denne Verden. Jeg får via Mette sagt farvel på en dybere og direkte måde, og mest af alt mit dybtfølte TAK.

Og jeg får sagt til hende hvad jeg ønsker for hende, når hun er taget afsted. Og at min far (som lærte mig kærligheden til Schæferhunden) vil stå og tage imod hende når hun kommer over. Og det har jeg sidenhen fået bekræftet, at de løber sammen og har det godt. Det var og er det bedste og smukkeste jeg kunne gøre for min elskede gamle hund. Det var så smukt og fint.

Dagen efter kommer dyrlægen, her hjem om morgenen, det er en dyrlæge som Coco kendte godt. Vi er kede af det, men vi hygger også med MamaCoco, som er rolig og afslappet. Da det er tid, ligger vores elskede Coco imellem os på sofaen, vi græder, nusser og kysser hendes farvel, medens hun falder trygt i søvn; klar og beredt på hvor hun skulle hen, takket være healing og snak med Mette. Det var helt tydeligt at se at hun havde fundet ro og accept.

Coco’s datter Achilla kom og sagde farvel til sin mor da hun var død. Achilla sørger meget; og har derfor også fået healing.

Mette er en gave til dyrene🙏🏼💜🕯tak for dig, tak for din kanal. Alle dyr og dyreejere vil få glæde af dine evner og varme formidling🐾🐾

Kærligst fra Cocos hundemor

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest