Dyrene forsøger at hjælpe os
Dette blogindlæg er skrevet ud fra den præmis, at du erkender at vi alle er forbunde og at energien knytter os sammen, vores dyr og os. Nogle gange blot i form af stemninger men oftest på sjæleplanet også.
Som jeg flere gange har skrevet, så har min egen hund “taget noget af min dårligdom og ubevidste mønstre” på sig. Han har forsøgt af afbøde og på den måde heale det for mig. Præcis som jeg gør det, når jeg er hos et dyr – telepatisk hjemmefra eller fysisk – og jeg hjælper dyret med at heale et psykisk traume, som har sat sig i kroppen, et mavesår eller noget helt tredje. Så “deler” vi ubehaget når der heales, og jeg fortæller dyret, at vi vil rumme det sammen. Men min hund skal IKKE heale mine blinde vinkler og traumer. Det skal jeg selvfølgelig selv. Men, han har det naturligt i sig, hvilket virkelig mange dyr har – ja hvis ikke dem allesammen. Så det handler i bund og grund om, at jeg tager ansvar for det, der er MIT.
Godt begyndt er halvt fuldendt
Det er SÅ afgørende vigtigt og radikalt forandrende at være sig dette bevidst som dyreejer. Hvis du forstår og efterlever dette, så er dit dyr vitterlig halvt i mål med helbredelsen og vil blive i stand til at “træde op” og blive en mentor og sparringspartner for dig, i stedet for at være en “svamp” som suger dine traumer til sig.
Det vedrører ikke blot psykiske, men også konkrete og simple fysiske problemer, så som en dårlig ryg, spændinger i kroppen, mistet appetit, apati, slukkethed eller en eller anden form for stereotyp adfærd, for nu at nævne nogle eksempler.
Jeg tør næsten vove den påstand, at alt hvad dit dyr fejler kan spejles hos dig selv. Så hesten som er sensitiv og stresser let op har sandsynligvis en sensitiv ejer, som er let påvirkelig. Eller hunden, som havde parasit i maven har måske en ejer, som tillader andre at snylte på sig. Katten, som vedbliver at få betændelse i eksempelvis mund eller øjne, kan muligt have en ejer, som har områder i sit liv, der er betændte; om det så er en fysisk betændelse eller mere på det psykiske plan, kræver en nærmere individuel bedømmelse.
Det skal her understreges, at der er ingen “quick fix” er. Har dit dyr gamle traumer og brug for at komme op til overfladen, så kan det godt tage måske 3-5 sessioner. Der skal tid til at heale, fordøje og processe.

Hvad vil jeg så sige med denne artikel?
Jo jeg vil bare så gerne understrege, at DU selv er en stor del af løsningen på, at din hest, hund eller/og kat får det bedre og vedbliver at ha’ det godt.
Ikke alle dyr er ens, ligesom ikke alle mennesker er ens. Vi har forskellige oplevelser og måder hvorpå tingene kommer til udtryk. Men vi har alle en mulighed for at gøre noget ved tingene, hvis de er gået i hårdknude. Hvis vi selv ønsker og brænder for det, vel at mærke.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er ikke ude for at pege fingre og skælde ud på dig, som har et dyr med helbredsproblemer. Tingene er langt mere komplekse end som så. Det handler ikke om at placere skyld, men bare om at se tingene i et andet lys og ud fra et nyt perspektiv. En ny vinkel måske på en låst situation, som du befinder dig midt i. Og herved også at give dig en indsigt i alle de interessante dynamikker, som er med til at influere på dit dyrs trivsel.

Der er hjælp at få
Mit primære fokus er at hjælpe dyrene, men nogle gange ligger en stor del af løsningen hos ejeren selv. Derfor må jeg ind imellem også snakke den vej rundt om problemstillingen.
Hvis det går helt i fisk for en dyreejer, og vedkommende synes, at hun har prøvet alt, så kender jeg det bestemt godt til det selv, da min egen hund var – ja hundesyg. Jeg var, ærligt talt, lige ved ikke at kunne mere. Men jeg greb denne sidste livline og tænkte: Jeg giver ikke op! Og i dag er min hund 5 år og trives så godt – han er min livsven.
Så hvis du sidder nu og ikke orker mere eller tænker. hvad nytter det? Så forstår jeg det godt for jeg har selv været der. Men har du blot et lille my af energi tilbage, så brug den på at ringe til mig. Så snakker vi om, hvordan vi sammen kan få dit dyr og dig tilbage på sporet igen.
Telefon: 21 75 77 22
Kærligst Mette
Ps.: Jeg kører på Sjælland og laver også en del fjernbehandling til dyr på Fyn og i Jylland. Her er det også muligt at lave en tur til Fyn eller Jylland, hvis der er flere dyr på samme sted.
