Gnisten kom tilbage til EllađŸ€©

PĂ„ besĂžg hos Ella

For noget tid siden fik Ella en session hvor jeg i lÞbet af 1,5 time gav hende rigtig meget healing og besvarede spÞrgsmÄl fra Ellas ejer. Hun fik healet et traume fra hvalpetiden, og hun fik ogsÄ renset uro og negativitet af sig.

Samtidig fik hun et kÊmpe energi-boost pÄ den mÄde, at hun blev tanket op indefra med lys fra healingen. Det gav hende grounding, ro og optimisme, samt ikke mindst en robusthed overfor omverdenen. SÄ hun bedre kan stÄ stÊrkt i sig selv, og ikke mindst undgÄ at tage verden sÄ meget ind i sit nervesystem.

Hvordan havde Ella det?

Ella var meget nervÞs, bange og sky, da jeg mÞdte hende hjemme hos hende fÞrste gang. Hun gemte sig under sofaen til at starte med. Hun kom ud derfra og kom lidt senere og ind i samme rum, hvor jeg og hunde-mor befandt os. 

Det i sig selv var stort fortalte ejeren mig. At hun overhovedet kom frem imens at jeg var der.

Jeg er overbevist om at dyrene mÊrker hurtigt og let energi, intentioner og velvilje. Og jeg er sikker pÄ at Ella ogsÄ godt vidste, at det handlede om hende og det var noget godt hun kunne fÄ her. Samtidig er Ella ret nysgerrig, sÄ hun mÄtte jo nok ogsÄ se nÊrmere pÄ den fremmede dame, som var kommet pÄ besÞg 

Smukke Ella

OBS.: Jeg rĂžrte aldrig fysisk ved Ella, da det ville have fĂžltes som et overgreb for hende.

En god tilbagemelding

Hendes problem er (nu: var) netop, at hun ikke brÞd sig om sÊrlig mange mennesker, og da slet ikke fremmede. SÄ healingen foregik pÄ afstand. Det er vigtigt at mÞde dyrene, hvor de er, og ikke forcere eller tvinge noget ned over dem.

I dag talte jeg i telefon med Ellas ejer og hun gav mig lov til at skrive om Ella og sendte mig ogsÄ dette vidunderlige billede hvor Ella bare ligger i sit rette element pÄ sofaen og kigger (se ovenfor)

De udtalelser som jeg fik fra Ellas ejer efterfĂžlgende:

  1. Hun har ikke det vilde blik i Þjnene mere. NÄr der kommer en cykel pÄ gÄturen, sÄ kan jeg tale hende til ro nu istedet for at hun kÞrer helt op. Vi bruger den lange snor og det gÞr en positiv forskel for hende.
  2. NÄr vi har mÞdt folk pÄ vores gÄture har de pÄ lang afstand kunnet se at Ella var forandret og har spurgt til hvad der er sket. De har kunnet se at det er en helt anden hund. Det har simpelthen vÊret en oplevelse over al al forventning. 
  3. Hun vil sidde pÄ skÞdet af farmor,  hvilket hun aldrig har villet fÞr. SÄ det vakte ogsÄ stor glÊde. Hun tager ogsÄ andre familiemedlemmer mere til sig nu.
  4. Ella vil gerne med ud pÄ ture igen. Hun kommer nÄr jeg skal lufte den anden hund og hun vil med. Hun gemmer sig ikke i hjemmet pÄ den samme mÄde mere og hun kan bedre udleve sin nysgerrighed som hun jo ogsÄ har. 
  5. NÄr vi kÞrer bil sidder hun bedre i bilen og kigger op og ud fÞrhen sad hun og trykkede sig helt ned. 

Det har vÊret en meget positiv oplevelse (at have dig pÄ besÞg) og er gÄet langt over mine forventninger.
Ejer til Ella 

Det er aldrig for sent

Det er for mig den stÞrste fornÞjelse nÄr der kan ske sÄ meget pÄ kun en enkelt session. Og det er jo en stor hjÊlp for adfÊrden og selve forandringen, nÄr ejeren er sÄ Äben og stÞttende for hundens velvÊre.

Jeg er bare sĂ„ glad og dybt i hjertet danser jeg af taknemmelighed over at kunne og fĂ„ lov til at hjĂŠlpe – TAK TAK TAK!

SĂ„ hvad vil jeg sige med dette blog indlĂŠg? At du skal ikke finde dig i det!!

Der ER altid muligt at forbedre, Êndre og arbejde med din hund, hest eller kat. Jeg oplever hver dag hvordan healingen hjÊlper dyrene til indre ro, glÊde og gnist. NÄr jeg tilmed taler med dem om deres traumer og de ting, som de er bange for, sÄ fÄr de netop en stemme og bliver hÞrt, set og forstÄet pÄ nye mÄder af deres ejer. 

Det healer dyrene og det healer hos ejeren.

Det giver samhÞrighed og livet sammen en ekstra dimension. 

Vi ved godt efterhÄnden at dyrene har fÞlelser og mÊrker emotionelt. At de har psykiske behov og Þnsker, som igen fremmer deres fysiske formÄen og trivsel. PrÊcis som hos mennesker.

đŸ™đŸ’šđŸ¶đŸ±đŸŽđŸ’›đŸ™

Ring eller skriv til mig for at hÞre hvad jeg kan gÞre for din hund (hest eller kat).  

Telefon: 21 75 77 22

KĂŠrlig hilsen
Mette

Del pÄ facebook
Facebook
Del pÄ google
Google+
Del pÄ twitter
Twitter
Del pÄ linkedin
LinkedIn
Del pÄ pinterest
Pinterest