Hunden er et socialt flokdyr. Et af hundens helt grundlæggende instinkter er dens udprægede flokfornemmelse. Flokken er i centrum for hundens tilværelse og hensynet til flokken sammenfatter og styrer alle dens aktiviteter. Hunden er desuden født med et højt udviklet social adfærd. Det er derfor, vi kan få så nært forhold til vores hund. 

Ofte knytter hunden sig mere til en bestemt person i familien. Den udser sig en leder af flokken og retter ind efter, hvad lederen siger.

Sker der større skift i familiestrukturen kan hunden også ændre tilknytning. Ofte er det den person, som sørger for mad, lufteture og pleje. Det kan eksempelvis være moren eller et barn i familien. Hvem der er opfattes som leder, kommer meget an på energien og den måde, som hunden opfatter dynamikken på i familien. Den vil ofte respektere den person, som den opfatter som stærk. Også selvom det ikke nødvendigvis er den person, som giver den mad. Så den person som ejer lederskabet kan være den med den med det fysisk ser stærk ud og den som er hjemme i sin autoritet.

Alle er vigtige for hunden og en del af flokken. Der er bare forskellige funktioner, opgaver og formål. Det vil sige at en mor kan godt være den, som hunden virker mest knyttet til. Det er dog stadig muligt at hunden ser far i familien som lederen og den som bestemmer når alt kommer til alt. 

For hunden er flokken ikke komplet, når en person mangler. 

Det ses også hvis der sker dødsfald i familien og en person mangler, så vil hunden vente, vente og vente og også sørge over den person, som ikke er der mere. Den vil vente de første mange dage og med tiden vil den holde op. Helt ligesom vi mennesker også føler mere intens sorg i starten og som tiden går kan den sorg ændre form og karakter. 

Det kan nogle gange være en idé at få healet den sorg hos hunden. Jeg oplever at sorg kan sætte sig fysisk hos dyret, hvor man efter besøg hos dyrlægen ikke kan finde nogen årsag, men hunden har det ikke rigtig godt. Det kan være hvis der er en anden hund i husstanden som er død eller en person. Sorgen kan sætte sig og have svært ved at slippe helt. Det opleves på lunger og i brystet især. 

Sorg som sætter sig gælder naturligvis også for heste og katte.