For nylig skete der det uundgåelige at en dyre-ejer måtte tage den tunge afsked til sit kæledyr. Der var ikke mere at gøre og dyrlægen gav den nedslående besked. Dyre-ejeren tog vejen til dyrlægen og var der. Jeg sad i den anden ende og sende lys og ro til dyret så overgangen ikke var så skræmmende.
For sagen er at vi er alle – dyr som mennesker – i en eller anden udstrækning bange for at dø. Og endnu værre; bange for at dø ALENE!! Dem der siger de ikke er lyver.
Sådan er det også med dyrene. Så når der er rum og plads samt forståelse hos ejeren, så er jeg dybt taknemmelig for at kunne hjælpe dyret på sin rejse videre. Og ja det bliver for langhåret for mange. Også for dyre-ejere og dem som egentlig synes at de tror. Tror på mere imellem himmel og jord.
Måske skal de sidste penge spares fordi nu er der alligevel ikke mere at gøre. Men sagen er at der er der jo lige netop er denne sidste ting at gøre. Dette er den sidste mulighed for at vise sin kærlighed hvor hårdt det end må være.
Så faldt jeg over en artikel skrevet af en dyrlæge i sidste uge! Der blev fortalt at dyrene tit bliver overladt til dyrlægen, når de skal her fra. Hvilket er så trist fordi dyret leder efter sin ejer!! Det kan ikke forstå hvad der sker, og dyret bliver stresset og bange af at være et sted som for mange hundes vedkommende (det kan også være andre dyr) ikke bryder sig om at være.
Her et lille uddrag fra artiklen:
“Når du er dyreejer er det uundgåeligt, næsten altid, vil dit dyr dø inden dig. Så hvis og når du bliver nødt til at tage dit dyr til dyrlægen for en human, smertefri afslutning, synes jeg at du skal vide en ting.
Du har været midtpunktet for dem i HELE DERES LIV!!! De har måske bare været en lille del af dit, men du er alt den familie de har. Det er en forfærdelig beslutning hver gang, der findes ingen undtagelse, og det er frygteligt for os mennesker at miste dem. Men jeg beder dig vær sød IKKE AT EFTERLADE DEM.
….Det skal I vide, som de fleste af jer ikke kender til er, at de leder efter dig når du forlader dem!!!
De kigger på hvert ansigt i lokalet i jagten på et de elsker. De forstår ikke hvorfor du har forladt dem, når de er syge, bange. gamle eller døende af kræft og har brug for trøst. Vær ikke en kujon, fordi du synes det er hårdt for DIG, tænk på hvad de føler, når du forlader dem, når de er mest sårbare og mennesker som jeg er tilbage til at forsøge at forklare og trøste dem.”……
Dyrlægen
Så når jeg skriver til at starte med at ingen fortjener at dø alene. Så er det jo både sådan for mennesker og dyr.
Det er naturligvis en premis at du mener dit dyr kan føle og mærke og kender dig. Hvis ikke du mener det, så læser du nok alligevel ikke med her på min blog.
Men uanset så ville vi heller aldrig blive væk fra et nært døende familiemedlem, hvis vi kunne være ved deres side!! Vi ville jo altid vælge, hvor hårdt det end er, at være hos dem og sige farvel. Hvordan kan det være anderledes med dyrene…
Og jeg vil sige at dem jeg kender er hos deres dyr på den sidste rejse. Men der er jo en grund til at dyrlægen har den erfaring. Og jeg er ikke i tvivl om at der er noget sandhed i det.
Måske er det sådan, at det at miste et dyr; en hund, en kat, en kanin, en hamster eller en hest er helt på linje med at miste en livslang (for dyret livslang) allerbedste ven.
Og så den ubetingede kærlighed som dyrene viser os mennesker, tror jeg gør det endnu sværere at rumme afskeden.
Pas godt på dit dyr og giv dem dit hjerte. De har givet dig deres for længe siden.
Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere eller ønsker hjælp til at sende dit dyr godt på den videre rejse, så ring eller skriv til mig.
Kærligst
Mette
