Taler du med din hest, hund eller kat?

Her til morgen hørte jeg mig selv, da jeg talte til min hund, Otto. Det gør jeg nok temmelig meget og hele tiden 🙂 

Det slog mig pludselig der ved køkkenbordet, at måske tænker nogle mennesker ikke over, hvor meget det betyder for dyrene, at vi taler til dem. Min hund trives godt med, at jeg siger til ham som i morges for eksempel: “vil du have noget mad og vand, Otto? Så finder jeg noget til dig.” Det kan være en lille ting som lyder mega banal og åbenlys – og måske endda også overflødig. 

Jeg føler at det giver en samhørighed og et fællesskab med dyrene. Det gør min hund tryg at vide, hvad der skal ske. Han har meget stort behov for det – ellers bliver han let stresset. Det er sjældent at jeg glemmer at fortælle ham, hvad der skal ske. Men glemmer jeg det, så falder regningen med det samme: stress! Opkast, apati,  osv. 

Dog er det meget vigtigt for mig at understrege at det ikke betyder at dyrene skal tage ansvar for mine gøremål. Energimæssigt ansvar!

Derfor sender jeg ham både i energien og det talte ord også følelsen af at han ikke skal “tage ansvar” for “mit”. Jeg oplever at dyrene tuner meget ind på deres ejere langt de fleste gange, hvor jeg taler med dyrene – fordi de vil høre til, være en del af flokken og ja please. Men – ligesom med børn – er der grænser for hvor meget de skal tage ansvar for; Dybest set ingenting i virkeligheden. De skal blot trives, lege og have det godt. Det er målet.

Så kan man træne hestene til noget bestemt, men jeg oplever også, at det helst skal ske igennem leg og hygge. Især hvis hesten er blevet stresset og måske endda kommet i en art apatisk og tungsindig tilstand. Det gælder også for hundene. 

Så når jeg spørger om du taler med din hest, hund eller/og kat? Så mener jeg det faktisk alvorligt. Det giver tryghed og trivsel. De er ikke bare “blanke skærme”, nej de er levende væsner med følelser og intuition som ofte er langt mere fintunet end vores. Så i virkeligheden er det dem som kan lære os en hel masse om vores egen intuition og følelsesliv. 

Jeg oplever også at mange dyr bliver helt oplivet, når man taler med dem og SER dem. Ligesom med mennesker. De elsker det! Og en træningssituation bliver 1000 x lettere. De skal mødes der hvor de er. De skal anerkendes og roses på det rette tidspunkt. Det forstærker deres performance og mindst ligeså vigtigt relationen og samarbejdet imellem ejer og dyr. 

Har du fået lyst til at høre mere om hvordan jeg hjælper dyrene og deres ejere til endnu bedre trivsel? 

Så er du velkommen til at ringe eller skrive til mig: 21757722. 

Ha en dejlig, snaksaglig dag 🙂

Kærligst Mette

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest