Dyrene kan lære os meget om os

Igennem mit arbejde med dyrene ser jeg gang på gang, at det i virkeligheden er ejeren som kan lære noget igennem dette dyrs udfordringer. Nogle gange har selve de helt konkrete udfordringer endda meget mere med ejerens egen personlige udvikling at gøre end dyret selv. 

Som jeg vist har nævnt førhen så har jeg selv speeded min egen hund helbredelse op, da han havde helt konkrete parasitter i tarmen. Det gjorde jeg ved, at JEG gik til en terapeut og fik mine såkaldte “parasitter” ud af mit system. Det tog 3 sessioner. Jeg blev ikke mindst meget mere klar over, hvor det er, at jeg har noget ubevidst som driller – blinde vinkler – som kræver noget mere dybdegående arbejde. 

Det er ikke altid lige vel modtaget, såfremt jeg mærker, at ejeren skal tage mere ansvar for sig selv.  Jeg kan ikke altid bare heale og rense dyret og så er alt fjing fjong. Nogle gange vil det være på linje med på linje med en art symptombehandling, hvis ikke de beskeder/indsigter og budskaber, som kommer til ejeren bliver taget ind og til efterretning. Det kan være helt konkrete lektier man som ejer får for, så dyret kan blive helt frisk og rask igen. Det kan være i samarbejde med dyret, for sig selv som ejer eller oftest en kombination. 

Jeg oplever desværre ind imellem, at helt tydelige og åbenlyse løsninger og budskaber ikke er velkomne. Og det handler måske igen om at sandheden er ilde hørt. Nogle gange er vi ikke altid klar til at høre den sandhed. Eller vi tager det for personligt. Det handler SlET ikke om at pege fingre og sige “du er helt forkert”. Tværtimod så opfatter jeg det med nysgerrighed og et kæmpe udviklingspotentiale. For ejer og dyr. 

Derfor har dyrene vitterligt meget de kan lære os ejere. Hvis vi er åbne for det. Hvis vi kan se indad også og reflektere over, hvor i mit liv har jeg “parasitter” eller hvor har jeg noget som er “betændt”, “depressivt” eller “aggresivt”…. 

Det drejer sig om energi folkens!! Intet andet. Og energi smitter ligesom et smil smitter! Mere vidtløftigt behøver det ikke være. 

En person på gaden smiler måske til dig, og du bliver glad og smiler tilbage: herligt! Der kan også være en dag, hvor du tænker “hvad fanden er det for en jubelnar”. Så har du sikkert noget vrede den dag. Så igen er smilet et spejl for dig til at mærke ind i dig og erkende dine følelser. Sådan er dyrene også for os. De dyr som vi har tiltrukket i vores liv, fortæller os meget om os. 

Den anden dag talte jeg med en kvinde om, at det ikke er anderledes end med børn, når vi har dyr. Når børnene har adfærdsproblemer eller andre udfordringer, så er det oftest forældrene, som først skal kigge indad. Terapien og hjælpen starter med forældrene, for børn er ikke forkerte. Det er dyrene heller ikke. Men som ejere af dyrene kan vi have egne mønstre og reaktioner, som påvirker dem i høj grad. Også meget mere end vi tror muligt. Husk på at dyrene har adgang til intuition og instinkt mere rent end vi mennesker ofte har. De VED godt. De mærker førend erkendelsen, når vores hjerner. Oveni er dyrene ofte meget sensitive, og det påvirker ydermere deres krop/nervesystem, at de kan “optage” eller “påtage” sig nogle af vores dårligdomme energimæssigt, og det kan tilmed sætte sig som fysisk skavank. 

Dertil kommer der en årsag til, at du tiltrækker det dyr, som du gør. Det kan være du har haft katte med nyreproblemer, så kan det være interessant at se på hvorfor har mine katte altid nyreproblemer?!
Hvis man så ved, at nyren (generelt) står for udfordringer med kort fortalt frygt, udmattelse og nogle gange lavt selvværd. Så kan det jo være, at der her er en hel masse udviklingspotentiale, som ville gavne dit liv i kæmpe stor grad. 

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest