En ordentlig omgang med Oscars mave (læs bonus-info til sidst)

Healing og telepati af dejlige Oscar (bonus: energirens pga åndelig uro)

En onsdag fik jeg besøg af Mette, som skulle hjælpe min hund, som stort set altid har døjet med dårlig mave – hyppig opkast og diarré.

Men inden Mette gik i gang med healingen sagde hun, at der var en strøm af ånder der gik lige igennem stuen. De skulle ledes udenom og Mette gik i “enerum”. Sad ligeså stille med lukkede øjne indtil hun pludselig spurgte om jeg døjede med min ryg – for hun fik ondt i sin ryg! Så den ordnede hun også lige.

Jeg mærkede ikke noget specielt i ryggen men til gengæld sov og snurrede det i begge ben og fødder.

Derefter gik Mette i gang med healingen af min hund. Hun satte sig ned på gulvet og fandt en rolig stemning med ham. Han lå helt stille og jeg er ikke i tvivl om, at han nød det og var helt tryg ved hele situationen… OG Mette som han ikke havde mødt tidligere.

Med hensyn til ånderne har jeg adskillige gange oplevet at min hund ikke ville ind i stuen. Han kom lige til dørtrinet og ville ikke længere.

Efter Mettes besøg har vi stort set ingen problemer haft. Dog har der været et enkelt tilfælde af dårlig mave men af meget kortere varighed og intensitet.
Mette kom også med forslag til forandringer af foder og godbidder.

Jeg kan kun sige, at jeg har været meget glad for Mettes besøg – og det er jeg helt sikker på at min hund også er!

Tak Mette.
Betina Thomsen Fjelking

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest