Tak – og hvilken en skøøøn Bandit
Her nedenfor er der så fin en reference fra en kvinde som måtte sige farvel til sin kat pga akut sygdom tidligere end ventet. Det var et chok for begge. Så jeg fik opgaven at få lavet en afslutning på det hele på energi og sjæleplanet:
“Jeg har svært ved at finde ord for at beskrive hvad du rent faktisk har formidlet via din telepati med min sjæle katteven Banditten.
Banditten var mit et og alt og jeg måtte aflive ham pga. en aggressiv cancer.
Han var en gammel kat, men ikke klar til at tage herfra. Han var frisk, legesyg og kærlig. Vi havde et meget specielt forhold.
Jeg har været så ulykkelig over, at han måtte herfra så pludseligt.
Alt det som du har fået af vide af ham, har givet mig ro, og glæde og jeg ved nu, at du har hjulpet ham videre til kattehimlen, for han sad fast i mellemrummet.
De spørgsmål jeg havde til ham, har du besvaret via din telepati Mette. Mette du er så dygtig. Hvor er det bare vidunderligt, at der findes mennesker som dig, som kan det, som du kan. Jeg ved nu, at Banditten og jeg havde noget helt specielt sammen. Og han var ligeså ked af at skulle herfra så pludseligt, men forstod at det var for at skåne ham.
Af hjertet tak Mette.”
Taknemmelige tanker fra M. Nielsen
